Joint Chiefs of Staff

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
Symbolet for Joint Chiefs of Staff i USA

De Joint Chiefs of Staff (JCS) består af de højeststående officere i hvert af de forskellige værn i det amerikanske forsvar.[1] Denne slags grupper, som også kaldes Chiefs of Staff Committees (COSCs) i Commonwealth of Nations, findes også i mange andre lande.

Historie[redigér | redigér wikikode]

Da det amerikanske forsvar voksede voldsomt i størrelse efter den amerikanske borgerkrig, blev militære operationer mellem hæren og flåden stadig sværere. Samarbejdet mellem hæren og flåden blev modarbejdet på det taktiske eller det operationelle plan, hvilket stod tydeligt i blandt andet den spansk-amerikanske krig under i de caribiske kampagner.[2] Et samlet råd for hæren og flåden (Joint Army and Navy Board) blev oprettet i 1903 af præsident Theodore Roosevelt og bestod af repræsentanter fra generalstaben i både hæren og flåden. Dette råd blev oprettet for at planlægge fælles-operationer og for at løse problemer med indbyrdes kampe mellem de to værn.[2]

Uheldigvis havde rådet ikke meget magt i virkeligheden og havde derfor ikke den store påvirkning på den måde, USA udkæmpede 1. verdenskrig. Efter 1. verdenskrig blev rådet reorganiseret, og personer, som havde med planlægning af strategiske operationer at gøre, blev inkluderet.

Efter angrebet på Pearl Harbor blev rådet igen reorganiseret i 1942. Admiral William D. Leahy forslog, at man oprettede en forenet øverste enhed, som ville blive kaldt Joint Chiefs of Staff, som skulle arbejde for koordinerede insatser og operationer. Den 20. juli 1942 blev Admiral Leahy Chief of Staff to the Commander in Chief of the Army and Navy, hvilket svarer til den nuværende formandspost. Han oprettede derefter poster for de forskellige værn, som skulle komme med information fra deres værn og sørge for, at de aftale koordinerede operationer blev udført.

De første medlemmer af Joint Chiefs of Staff var:

Name Position Værn
Fleet Admiral William D. Leahy Chief of Staff to the Commander in Chief of the Army and Navy og speciel militær rådgiver for præsidenten United States Navy
General of the Army George C. Marshall Chief of Staff of the United States Army United States Army
Fleet Admiral Ernest J. King Chief of Naval Operations og Commander in Chief of the United States Fleet United States Navy
General of the Army* Henry H. Arnold Deputy Army Chief of Staff for Air og Chief of the Army Air Forces United States Army Air Forces

*Arnold blev senere forfremmet til General of the Air Force, men hans rank var General of the Army, mens han bar titlen Chief of the Army Air Forces.

Efter afslutning af 2. verdenskrig blev Joint Chiefs of Staff officielt oprettet gennem National Security Act of 1947. Colin Powell er til dags dato den eneste afro-amerikaner, som var siddet i Joint Chiefs of Staff. Ingen kvinde har nogensinde siddet i Joint Chiefs of Staff.

Organisationen i Joint Chiefs of Staff

Rolle og ansvar[redigér | redigér wikikode]

Efter militær-reorganiseringen i 1986 har Joint Chiefs of Staff ikke længere nogen operational magt i det amerikanske militær. Ansvaret for at udføre militære operationer går fra den amerikanske præsident til forsvarsministeren (Secretary of Defense) direkte til de øverste ledere i de forskellige værn, og går derfor helt udenom Joint Chiefs of Staff.

I dag er Joint Chiefs of Staff primære ansvar at sikre beredskabet, planlægning og træning af de forskellige værn. Joint Chiefs of Staff fungerer også som rådgiver for den amerikanske præsident og forsvarsministeriet. Formanden for Joint Chiefs of Staff fungerer som den øverste militære rådigver for præsidenten og forsvarsministeren.

Nuværende Joint Chiefs of Staff[redigér | redigér wikikode]

The Joint Chiefs of Staff, November 2002.
Name Position Værn
Admiral Michael Mullen Formanden for Joint Chiefs of Staff United States Navy
General James E. Cartwright Næstformand for Joint Chiefs of Staff United States Marine Corps
General George W. Casey, Jr. Chief of Staff of the United States Army United States Army
Admiral Gary Roughead Chief of Naval Operations United States Navy
General Norton A. Schwartz Chief of Staff of the United States Air Force United States Air Force
General James T. Conway Commandant of the Marine Corps United States Marine Corps

Noter[redigér | redigér wikikode]

  1. 10 USC 151. Joint Chiefs of Staff: composition; functions
  2. 2,0 2,1 Allan R. Millett, Semper Fidelis: The History of the United States Marine Corps, 1980;pg. 269, para. 2.

Yderligere information[redigér | redigér wikikode]

  • Gillespie, Robert M. The Joint Chiefs of Staff and the Escalation of the Vietnam Conflict, 1964-1965. Masters Thesis, Clemson University, 1994.
  • Joint Chiefs of Staff, Organizational Development of the Joint Chiefs of Staff, 1942-1987. Joint Secretariat, Joint Chiefs of Staff, 1988.
  • McMaster, H.R. Dereliction of Duty: Lyndon Johnson, Robert McNamara, the Joint Chiefs of Staff, and the Lies that Led to Vietnam. New York: Harper Collins, 1997.
  • Perry, Mark Four Stars: The Inside Story of the Forty-Year Battle Between the Joint Chiefs of Staff and America's Civilian Leaders. New Yotk: Houghton Mifflin, 1989, ISBN 0-395-42923-4.
  • Rearden, Steven L. History of the Office of the Secretary of Defense. 2 vols. Washington DC: Historical Office, Office of the Secretary of Defense, 1984.
  • Schnabel, James F. History of the Joint Chiefs of Staff. The Joint Chiefs of Staff and National Policy 1945-1947. Volume I. Washington DC: Joint History Office, The Joint Staff, 1996.
  • Taylor, Maxwell D. The Uncertain Trumpet. New York: Harper & Row, 1959.

Eksterne links[redigér | redigér wikikode]