Kærsvovlrod

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
(Omdirigeret fra Kær-Svovlrod)
Kærsvovlrod
Videnskabelig klassifikation
Rige Plantae (Planter)
Division Magnoliophyta (Dækfrøede planter)
Klasse Magnoliopsida (Tokimbladede)
Orden Apiales (Skærmplante-ordenen)
Familie Apiaceae (Skærmplante-familien)
Slægt Peucedanum (Svovlrod)
Art P. palustre
Videnskabeligt artsnavn
Peucedanum palustre
(L.) Moench
Hjælp til læsning af taksobokse

Kærsvovlrod (Peucedanum palustre), ofte skrevet kær-svovlrod, er en to- eller flerårig plante i skærmplante-familien. Det er en 80-180 centimeter høj urt med 2-3 gange fjersnitdelte blade, der har brunt brodspidsede flige. De unge planter indeholder mælkesaft.

Beskrivelse[redigér | rediger kildetekst]

Kærsvovlrod har hul og furet stængel, der forneden er rødfarvet. De unge stængler indeholder en hvidlig skarptsmagende mælkesaft. Bladene er 2-3 gange fjersnitdelte med små, lancetformede, brunt brodspidsede flige. Blomsterne sidder i dobbeltskærme, der både har storsvøb og småsvøb af tilspidsede blade med hvidlig hindekant. Frugten er brun og linseformet med vingekantede delfrugter, hvilket muliggør vindspredning. Desuden har delfrugterne svampet luftvæv i deres vægge, så vandspredning også er en mulighed.

Udbredelse[redigér | rediger kildetekst]

Arten er udbredt i Europa og Nordasien.

I Danmark er kærsvovlrod almindelig på fugtig jordbundenge, i moser og kratskove. Den blomstrer i juli og august.[1]

Kærsvovlrod er ikke krævende, hvad angår jordens næringsindhold. Den er således lige hyppig i næringsrige kærmoser og i sure næringsfattige moser, domineret af tørvemos.

Kilder og eksterne henvisninger[redigér | rediger kildetekst]

  1. ^ Signe Frederiksen et al., Dansk flora, 2. udgave, Gyldendal 2012. ISBN 8702112191.
Søsterprojekter med yderligere information: