Kaarlo Juho Ståhlberg
Kaarlo Juho Ståhlberg (28. januar 1865 – 22. september 1952) var en finsk politiker og professor i jura. Han var Finlands første præsident i perioden fra 1919 til 1925. Regnes som en af arkitekterne bag den finske forfatning.
Han giftede sig i 1893 med lærerinden Hedvig Irene Wåhlberg (1869-1917), og fik 6 børn med hende. Han giftede sig på ny i 1920 med forfatteren Ester Hällström (1870-1950).
Liv og karriere
Ståhlberg var statstjenestemad og jurist. Han tilhørte Ungfinska partiet og udsås i november 1905 til chef for Handels- och industriexpeditionen i den mechelinska senaten, men afgik to år senere efter eget ønske. Årene 1908-1918 virkede han som professor i forvaltningsret i Helsingfors. Han var den, som lå bag en stor del af arbejdet med 1919 års regeringsform, hvorfor den undertiden er blevet kaldt Ståhlbergs regeringsform.
Den 26. juli 1919 udnævntes Ståhlberg til Finlands første præsident. Hans politik gik ud på att styrke Finlands stilling som selvstændigt land og forsona de stridende parter fra borgerkrigen. Han tøvede ikke med at anvende præsidentens benådningsret og han indledte sociale reformer. Da han havde styret Finland i seks fremgangsrigå år, afstod han fra at kandidere for genvalg, for at give et godt forbillede for fremtiden. Ståhlberg stillede dog op i præsidentvalgene 1931 og 1937 men besejredes begge gange yderst knapt. Hadet mod Ståhlberg fra visse grupper gjorde, at han blev udsat for en såkaldt ”skjutsning” af Lapporørelsen den 14. oktober 1930 da han og hans hustru blev kidnappet fra hjemmet på Brändö og kørt i bil til Joensuu.
Eksterne henvisninger
- Finlands nationalbiografi
- Tihonen, Seppo: The Finnish Presidency as an Institution, 1999
 | ||
 | Spire Denne artikel om en finsk politiker er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den. |  |