Kannik

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
Kirkelige embeder
Pave | Patriark
Kardinal
Ærkebiskop | Metropolit
Biskop | Superintendent | Koadjutor
Præst | Sognepræst | Kannik
Diakon
Kateket
Sint-Salvatorskapittel Bruges Precious Blood 2008.JPG

Kannik eller korherre er en betegnelse, som oprindeligt blev brugt om alle gejstlige beskæftiget i et bispedømme undtagen ordenspræster og kapellaner. Siden gik det over til alene at være anvendt om præster knyttet til en domkirke eller en kollegiatkirke.

Regulære kannikker er bundet til det sted, hvor de gør tjeneste og skal leve i fællesskab omtrent som munke. Sekulære kannikker lever som vanlige præster.

Domkapitlerne fik efterhånden store indkomster og kannikerne, dvs. de sekulære kannikker, blev i middelalderen og senmiddelalderen aflønnet med et prebende, dvs. indkomsten af en specificeret del af kirkegodset, der ofte var betydelig. Dette gjorde dem økonomisk uafhængige af biskoppen. Kannikkerne havde også mange rettigheder i kirkestyret, herunder retten til at vælge biskop, ofte valgt fra deres egen midte. Fra 1100 udviklede sådanne positioner sig til en attraktiv karriere for de yngre sønner af adelen. Titlen eksisterede i Danmark og Norge til efter Reformationen.

Titlen er i dag særlig brugt i den katolske kirke og den engelske kirke.

Regulære og sekulære[redigér | redigér wikikode]

De regulære kanniker lever under klostertugt fx efter Sankt Augustins Regel.

De sekulære kanniker har egen bolig "ude i byen", og de "går på arbejde" i domkirken. I middelalderen og senmiddelalderen stiftede de ofte også familie.

Domherrer og domfruer[redigér | redigér wikikode]

De kanniker, der ikke er præsteviede, betragtes som diakoner.

Da kanníkker ofte gør tjeneste i en domkirke, kaldes de også domherrer og domfruer. Den alternative betegnelse er korherrer og korfruer. Dette gælder både for præster og diakoner.

Eksterne henvisninger[redigér | redigér wikikode]

"... er større kirker, hvor kannikerne organiserede sig som en slags »halvklostre« ..."