Karyatide
En karyatide er en kvindefigur, der arkitektonisk fungerer som søjle og udsmykning. Karyatiden kan have en reel bærende funktion, for eksempel ved at understøtte et tagudhæng, eller den kan blot fungere som udsmykningssøjle - pilaster - på en bygning. Karyatider kendes tilbage fra den antikke græske arkitektur, men bruges helt frem til vor tid. I København bærer flere huse fra 1800-tallet karyatider.
Den mandlige pendant til karyatiden er en atlant, opkaldt efter den græske sagnhelt Atlas.
Oprindelse
Karyatidernes oprindelse er ukendt. Den første beskrivelse af dem stammer fra 1. Århundrede før Kristi fødsel, og stammer fra den romerske arkitekt Vitruvius. Han fortæller at Karyatiderne ved templet Erechteion på Akropolis i den græske hovedstad Athen, fik som straf at se på Athenes tempel, fordi de forrådte Athen til perserne i den græsk- persiske krig, som fandt sted omkring 500- 448 før Kristi fødsel. Dette kunne understøttes af at alle de seks Karyatider har ansigtet vendt mod Pallas Athenes tempel på Akropolis, på trods af at de to af søjlerne står lidt tilbage i forholdt til de fire forreste.
Dog har søjler formet som kvinder været kendt og brugt i arkitektturen før da. Karyatiderne, søjler formet som kvinder, blev anset som et slaveri og derved en straf, dette tema bliver også brugt i senere arkitektur blandt andet i Renæssancens arkitektur.
Kvinderne siges at stamme fra byen Karyæ, som betyder valnød træet. Kvinderne derfra rygtedes at være særligt smukke, høje og stærke, og havde ry for at kunne føde stærke børn. Flere mytiske personer siges at stamme fra denne by, blandt andet Den Skønne Helene, som var årsag til Den trojanske krig.
