København

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
København
Købstadsvåben Bysegl
Greater coat of arms of Copenhagen.svg
København segl 1296.jpg
Copenhagen Collage.jpg
Fra venstre hjørne: Christiansborg, Marmorkirken, Tivoli og Rådhuspladsen.
Overblik
Land: Danmark Danmark
Grundlagt: Bebyggelse omkring 800-tallet, Absalon byggede en borg i 1167
Demografi
Byen København: 1.246.611[1](2014)
Kommunen: 569.557(2014)
 - Areal: 86,20 km²
 - Befolkningstæthed: 6.607 pr. km²
Storbyregionen: 1.950.430[2](2013)
 - Areal: 2.778,3 km²
 - Befolkningstæthed: 702,0 pr. km²
Tidszone: UTC +1
Højde m.o.h.: 1-50 m, højeste punkt i Rude Skov 91 m
Hjemmeside: www.visitcopenhagen.dk
Oversigtskort

Koordinater: 55°40′34″N 12°34′08″E / 55.67611°N 12.56889°Ø / 55.67611; 12.56889

Disambig bordered fade.svg For alternative betydninger, se København (flertydig). (Se også artikler, som begynder med København)

København ([kʰøb̥m̩ˈhɑʊ̯ˀn]) er Danmarks hovedstad og er med 1.246.611 indbyggere (2014) landets største byområde omfattende 18 kommuner eller dele heraf.[3] Centrum for byområdet udgøres af Københavns Kommune, der inkl. enklaven Frederiksberg Kommune tæller 661.464 [4] indbyggere (2013) og er Danmarks mest folkerige kommune. I hele byregionen, den 2.778 km² [5] store Hovedstadsregionen, bor 1.950.430 [2] mennesker (2013), der også sammenfalder med Københavns lokaltrafikområde. Den danske hovedstad er desuden centrum for Øresundsregionen, som er Nordens største metropolregion. Øresundsregionen dækker 20.649 km² i Danmark og Skåne og omfatter 2,5 mio. indbyggere (2010) i Danmark og 3,8 mio. indbyggere (2013), når også den svenske del af Øresundsregionen regnes med.[6]

Byen ligger på Sjællands østkyst og strækker sig ind over dele af Amager. En række broer og en tunnel forbinder de sjællandske og amagerske bydele.[note 1] Siden 2000 har København og Malmø været forbundet af Øresundsforbindelsen. I København findes Danmarks centrale institutioner som Folketinget, kongehuset, højesteret og centraladministrationen. Byen er på trods af sin yderlige placering i Danmark nationens kulturelle og økonomiske center og et vigtigt trafikknudepunkt med Nordens største lufthavn, Danmarks største banegård og en af de største havne, samt kulturinstitutioner som Parken, Nationalmuseet og Operaen.

Københavns historie kan føres tilbage til omkring år 800, hvor der lå et mindre fiskerleje, hvor byens centrum nu er. Fra 1300-tallet blev byen Danmarks rigeste og mest betydningsfulde – en status som den har fastholdt lige siden. I dag bor ca. 22 % af Danmarks befolkning i Københavns byområde. Efter en økonomisk nedgangstid i slutningen af det 20. århundrede har byen det sidste årti oplevet økonomisk og kulturel fremgang og står nu stærkere både nationalt og internationalt. København er således i dag blandt Nordeuropas økonomiske centre og hjemsted for en række store internationale virksomheder som A.P. Møller-Mærsk, Carlsberg, Novo Nordisk, Danske Bank og ISS. Byen er indenfor de seneste årtier omstillet fra at være en stagnerende industriby til at konkurrere internationalt som landets førende vækstmotor.

Navnet[redigér | redigér wikikode]

Uddybende Uddybende artikel: Københavns navn

Før middelalderen har navnet på byen sandsynligvis været Havn. I middelalderen hed byen på gammeldansk Køpmannæhafn; et navn der oversat til moderne dansk betyder købmændenes havn og er et udtryk for den betydning, købmændene havde for byen på dette tidspunkt. [7]

En række andre navne bygget over det oprindelige danske navn for byen bruges på forskellige sprog. Som eksempler kan nævnes tysk og nederlandsk Kopenhagen, engelsk Copenhagen, fransk, portugisisk og spansk Copenhague, latin Hafnia, tjekkisk Kodaň og islandsk Kaupmannahöfn.

I 1923 blev den latinske udgave af navnet basis for navngivningen af det netop opdagede grundstof hafnium, idet opdagelsen skete på det nuværende Niels Bohr Instituttet.

Kaldenavne[redigér | redigér wikikode]

Som det hører storbyer til har København også kaldenavne og endda flere af slagsen:

  • Kongens København: Gennem århundrederne har skiftende konger sat deres præg på hovedstaden. Det gælder navnlig Christian IV, der foruden at udvide området inden for byvoldene til det tredobbelte bidrog med bygninger som Rosenborg, Rundetårn og Børsen.
  • Byen med de skønne tårne: Turistslogan skabt af brygger Carl Jacobsen i 1910. Det hentyder til de mange tårne og spir, der dengang som nu sætter sit præg på navnlig Indre By, og hvortil den generøse brygger i øvrigt også selv bidrog i form af spiret på Nikolaj Kirke.[8]
  • Wonderful Copenhagen (vidunderlige København): Både et turistslogan gjort kendt af skuespilleren Danny Kaye, der sang om byen i en film fra 1952 om H.C. Andersen, og navnet på byens officielle turistorganisation, Wonderful Copenhagen.

Af og til ses desuden Nordens Paris, men denne smigrende sammenligning med Byernes by er i modsætning til de andre ikke eksklusiv, da den deles med både norske Tromsø og danske Aalborg.[9]

Afgrænsning og definition[redigér | redigér wikikode]

København som begreb kan give anledning til nogen forvirring. Dette skilt i Rødovre står inden for bygrænsen, men 1 km uden for Københavns Kommune. Afstanden er imidlertid til Rådhuspladsen midt i sidstnævnte kommune.

I daglig tale bruges navnet "København" både om Københavns Kommune og om byen som helhed, der også omfatter hele eller dele af 17 andre kommuner. Nærværende artikel omfatter byen som helhed.

Det samlede byområde defineres geografisk af Geodatastyrelsen (med den såkaldte polygonmetode), hvor vandarealer fratrækkes. Metoden følger FN's retningslinjer, hvor et byområde for at blive betragtet som samlet ikke må have mere end 200 meter mellem husene (parker og lignende ikke medregnet).[10] Dog tæller Geodatastyrelsen stadig hele Københavns og Tårnby kommuner med, til trods for at der i heri indgår store helt ubebyggede arealer, f.eks. på det vestlige Amager, Saltholm og Peberholm. Området optager lidt over 450 km2, men selve byen København optager langt fra denne geografiske størrelse. Danmarks Statistik får derefter antallet af indbyggere via CPR. Det er også Danmarks Statistik der præsenterer de samlede oplysninger.

Selvom byområdet er klart afgrænset fra myndighedernes side, anvender de forskellige betegnelser for det. Geodatastyrelsen anvender København, mens Danmarks Statistik benytter Hovedstadsområdet, og på vejskiltene langs indfaldsvejene har Vejdirektoratet valgt Storkøbenhavn. København er imidlertid den eneste af de tre betegnelser, der er autoriseret af Stednavneudvalget.[11] Det er dog i alle tilfælde det samme område, der menes.

Mange indbyggere i Københavns forstæder identificerer sig dog i højere grad med den kommune, de bor i. Dette kan være for at distancere sig fra Københavns Kommune, der som langt den største kommune naturligt ofte stjæler billedet. I praksis er København dog så tæt bebygget, at man mange steder kun vanskeligt kan se, hvor grænserne mellem de enkelte kommuner faktisk går. Udenforstående vil dog typisk betragte byen som en helhed, selvom der her af og til også ses en tendens til enten at indskrænke til Københavns Kommune eller udvide til hele Hovedstadsregionen. Derfor opgives Københavns indbyggertal nogle steder til ca. 0,56 mio. (kommunens) eller ca. 1,95 mio. (storbyregionens), hvor det rette er ca. 1,23 mio (pro 1.1.2013).[note 2]

Yderligere har en række administrative inddelinger brugt København eller hovedstaden i deres navn. For eksempel omfatter Region Hovedstaden også Bornholm, uanset at denne ø ligger ca. 130 km væk, og det tidligere Københavns Amt omfattede trods navnet ikke Københavns Kommune, selvom amtets hovedsæde i en årrække lå der.

Historie[redigér | redigér wikikode]

Uddybende Uddybende artikel: Københavns historie

Historie frem til 1100-tallet[redigér | redigér wikikode]

Der er gjort en del fund fra forhistorisk tid i Københavnsområdet. Ved bygningen af Amager Strandpark fandt man f.eks. levn af en kystnær boplads fra yngre stenalder. Gravhøje i forstæderne tyder på menneskelig aktivitet i forhistorisk tid, og mange af bynavnene i nærheden af København vidner derudover om grundlæggelse af byer i det storkøbenhavnske område i vikingetiden.

Indtil for nylig var det ældste spor efter bymæssig bebyggelse i Københavnsområdet inden for voldene fra omkring år 1000, hvor der er fundet spor fra et mindre fiskerleje dér, hvor København ligger i dag. Fiskerlejet lå lige nord for Københavns Rådhus omkring Mikkel Bryggers Gade, der dengang lå ud til havet. Men i forbindelse med udgravning af Metroen har man fundet spor af bådebroer ved Gammel Strand, der daterer sig helt tilbage til omkring år 700. Ved udgravningen til metrostationen ved Kongens Nytorv har man endvidere fundet spor af en gård fra vikingetiden.[12]

Første gang forløberen til København under navnet "Havn"[13] nævnes i kilderne, er i forbindelse med et søslag mellem Svend Estridsen og den norske konge Magnus den Gode i 1043. Derefter er der tavshed om byens skæbne i de næste 120 år.

Middelalderen[redigér | redigér wikikode]

Det er sandsynligt, at byen i løbet af 1100-tallet har kunnet profitere på den centrale placering mellem de store domkirkebyer Lund og Roskilde og dermed har været et vigtigt punkt for trafik og handel mellem de to byer.[14] Den naturlige havn samt den lille ø Slotsholmen, som var let at forsvare, har sikkert også givet byen store fordele. I anden halvdel af 1100-tallet brydes tavsheden om byen, da Saxo nævner, at den lille by "Hafn", sammen med en række andre byer, overdrages til biskop Absalon omkring 1160.[15] Det nøjagtige årstal kendes ikke, da det gavebrev, som Absalon fik med, er forsvundet. Fra omkring 1167-1171 byggede Absalon en borg og en bymur på stedet.

Københavns segl fra 1296.

Under Absalons ledelse begyndte byen at vokse. Især i 1200-tallet udvidede byen sig, så den efterhånden kom til at dække en større del af området mellem Kongens Nytorv og Rådhuspladsen. Gråbrødre Kloster samt kirkerne Vor Frue , Skt. Peder (nu Skt. Petri) og Skt. Nikolai blev alle bygget i første halvdel af det 13. århundrede. Det 13. århundrede var en urolig tid i dansk historie, hvilket kom til udtryk i skiftende bispers og kongers indædte kamp om retten til byen. Biskop Jacob Erlandsen kunne dog i 1251 tvinge den pressede kong Abel til at overgive ham byen, og denne biskop gav i 1254 byen dens første stadsret.[16] Fem år senere, i 1259, blev byen angrebet og plyndret af den rygiske fyrst Jaromar.[17][18][19]

Efterhånden begyndte byen at vokse sig til rigets største og mest betydningsfulde, selv om den endnu ikke var blevet hovedstad. Selvom byen var den største boede der dog stadig under 5.000 indbyggere og kun nogle få hundrede færre i byer som Ribe og Århus.[16] Placeringen midt i riget med en naturlig havn ved en vigtig søhandelsvej var ideelt. I 1419 lykkedes det endelig en dansk konge, Erik af Pommern, permanent at tage magten over byen fra kirken, og i 1443 gjorde Christoffer III byen til kongelig residensby. I 1479 blev universitetet grundlagt. København var nu landets vigtigste by.[20]

Under reformationen og Grevens Fejde stillede byens borgere sig på den tabende Christian II's side, men blev dog skånet for større repressalier, da den nye kong Christian III ville holde sig gode venner med borgerne.

Renæssance, enevælde og oplysningstid[redigér | redigér wikikode]

Nyboder i dag. Oprindeligt var bygningerne røde og hvide.[21]

Christian IV fik stor betydning for København. Under ham blev byens gamle mure langs Gothersgade lagt ned og udvidet, så de gik langs den nuværende jernbanelinje mellem Nørreport og Østerport udenom det af Christian IV nyanlagte Nyboder. Københavns volde blev også udvidet med forsvarsanlæg af det nyanlagte område Christianshavn. Fra 1658-1660 under Første Karl Gustav-krig var København som sidste område i riget under dansk kontrol, men under belejring af de svenske tropper anført af Karl X Gustav. I februar 1659 forsøgte svenskerne at indtage byen ved et stormløb, men en fælles indsats fra soldater og byens borgere holdt dem tilbage. Efter det mislykkede stormløb holdt svenskerne dog byen belejret helt frem til 27. maj 1660.[22]

Ved indførelse af enevælden i 1660 under Frederik III blev København en endnu vigtigere by i Danmark, fordi det var herfra den stadigt mere centralistiske danske stat blev styret. I 1660 fik København en ny ledelsesform ved navn "Stadens 32 mænd".

I 1711-1712 hærgede en af de værste pestepidemier i Københavns historie. Pesten kostede cirka 22.000 af byens omkring 60.000 indbyggere.[23] Nogle år efter gik det endnu en gang galt, da lige over en fjerdedel af byens bygninger gik op i røg ved en bybrand i 1728.

Inspireret af europæiske ideer grundlagde man i 1748 Frederiksstaden nord for Kongens Nytorv med Amalienborg som den flotteste del.[24] I sidste halvdel af det 18. århundrede oplevede København under den Florissante periode en enorm opgangstid som følge af den profitable handel med de stridende magter, England og Frankrig. Opgangsperioden sluttede dog for en tid, da først Christiansborg brændte i 1794 og siden en bybrand i 1795 hærgede den indre by, og derefter kom den britiske flåde for at afkræve Danmark sin flåde (se Slaget på Reden 1801), hvilket også skadede dele af byen. Skaderne havde dog langt fra det omfang som de skader, den landsatte britiske hær forvoldte under det engelske bombardement af byen i 1807, hvor store områder af byen brændte ned, idet det britiske militær brugte raketter. Den middelalderlige Vor Frue Kirke gik også op i flammer.[25] Det meste af Københavns indre by er præget af genopbygningerne efter brandene og bombardementet.

Fra 1807 til 1. verdenskrig[redigér | redigér wikikode]

Udsigt fra Børsen mod nord (1890-1900) over Slotsholmskanalen. I baggrunden ses fra venstre Helligåndskirken, Rundetårn og Trinitatis Kirke, Sankt Nikolaj Kirke (inden spiret blev genopført) og til højre Holmens Kirke. Til venstre ses bl.a. en hestetrukken sporvogn.
Kort over København ca. 1888. Byen når kun til området lige uden for søerne, og der er stadig et stykke til Hvidovre, Lyngby og øvrige omkringliggende byer.

Dette afsnit beskriver perioden fra det engelske bombardement af byen og indtil starten af 1. verdenskrig i 1914. Bl.a. grundet statsbankerotten i 1813 var der ikke råd til at genopbygge de offentlige bygninger, der var blevet ødelagt af bombardementet, som Vor Frue Kirke og universitetet, før et godt stykke op i 1800-tallet. Da der endelig kom gang i økonomien, affødte dette en enorm udvikling. Kulturelt set kom København til at danne rammen om en af dansk histories mest givende kulturepoker, Guldalderen, som prægedes af bl.a. C.F. Hansen, Bertel Thorvaldsen og Søren Kierkegaard.[26] Herefter fulgte industrialiseringen i anden halvdel af det 19. århundrede. Efter en stor koleraepidemi i 1853 besluttede man endelig at nedlægge de gamle volde.

Det blev nu tilladt at bygge permanent, grundmuret nybyggeri uden for voldene. Denne frigivelse i kombination med en meget liberal byggelovgivning førte til et byggeboom i brokvartererne og en betydelig forøgelse af indbyggertallet. Omkring 1800 boede der cirka 100.000 mennesker i hovedstaden, og i starten af det 20. århundrede boede der næsten 500.000.

De nye bydele blev meget forskellige: Frederiksberg og Østerbro blev borgerskabets kvarterer; Nørrebro og Vesterbro blev derimod arbejdernes bydele.

Som erstatning for den gamle fæstning vedtog Estrup-regeringen fra 1886 byggeriet af det store befæstningsbyggeri, herunder Vestvolden. Det var Danmarks største arbejdsplads og er kun senere overgået af Storebæltsforbindelsen. Opførelsen af store projekter som Frihavnen (1894), Rådhuset (1905) og Hovedbanegården (1911) satte også sine spor. København var blevet en industriel storby, hjemsted for virksomheder i international målestok såsom Burmeister & Wain, Østasiatisk Kompagni og Det Store Nordiske Telegrafselskab.

Efter en svag start (Slaget på Fælleden) fik arbejderbevægelsen sit gennembrud i 1900-tallets hovedstad, hvor finansborgmesterposten i 1903 blev overtaget af fagforeningsmanden Jens Jensen.[27] I 1901 gennemførte kommunen en indlemmelse af en række sogne bl.a. Brønshøj og Valby, og i 1902 indlemmedes Sundbyernes Kommune. Kommunens areal blev dermed tredoblet og efterlod Frederiksberg som en enklave i Københavns Kommune.[28]

Fra 1. verdenskrig til i dag[redigér | redigér wikikode]

Dette afsnit beskriver perioden fra starten af 1. verdenskrig i 1914 til i dag. Neutralitetspolitikken medførte, at København ikke blev særligt påvirket af 1. verdenskrig. De såkaldte gullaschbaroner tjente mange penge på aktiespekulation og på at eksportere kødprodukter til Tyskland. Efter 1. verdenskrig var der knaphed på de fleste ting, og en stor arbejdsløshed var medvirkende til en del uro fra især de københavnske arbejderkvarterer. I 1922 gik Landmandsbanken fallit og trak mange med i faldet.[29]

Fra 1917 havde Socialdemokratiet flertal i kommunens styrelse. Det medførte en øget offentlig forsorg, kommunalt boligbyggeri m.m. Anlæggelsen af Fælledparken og andre parker var et andet udslag af kommunens nye social- og sundhedspolitiske program, der bl.a. som følge af boligkriserne i 1908 og 1916 fokuserede på at bygge boliger, der ikke var påvirket af byggespekulation. I takt med at der blev bygget på jorderne uden for Søerne, nærmede København sig omkringliggende byer som Lyngby, Herlev og Rødovre. Og efterhånden blev disse til forstæder. Af mangel på egnet jord i den indre by kom meget af byudviklingen til at foregå omkring disse byer. Denne udvikling blev også hjulpet af mere kollektiv trafik, bl.a. åbningen af S-togslinjerne fra 1934.[30]

Under 2. verdenskrig blev København ligesom resten af Danmark besat af tyske tropper. Flere bygninger blev under besættelsen ødelagt enten ved sabotage eller ved angreb fra de allierede styrker. Heriblandt kan nævnes, at Shellhuset, der var hovedkvarter for Gestapo, den 21. marts 1945 blev bombet af britiske fly. Under dette angreb blev Den Franske Skole på Frederiksberg ramt, og mange børn blev dræbt.[31] Mange industribygninger i København blev også sprængt i luften af den danske modstandsbevægelse.

Efter krigen fik den stigende bilisme en stadig større betydning for byens udvikling, og dette fik fingerplanens ideer om et København bygget op omkring den kollektive S-togstrafik til at blive lidt udvandet. Nogle forstæder voksede op væk fra S-togsnettet. I 1960'erne syntes udviklingen i Københavns Kommune at være gået nærmest i stå, mens man i forstadskommunerne byggede på livet løs. Gladsaxe Kommune under Erhard Jakobsen og Albertslund er eksempler på denne udvikling i Københavns omegnskommuner.[32]

Det indre København oplevede derimod en nedgangstid fra 1960'erne med udflytning af industri og indbyggere. Denne udvikling begyndte at vende omkring 1990. Især med byfornyelsesplanerne fra 1991 blev mange nedslidte kvarterer langsomt men sikkert eftertragtede. Med bygningen af metroen og boliger langs havnen er den indre by blevet bundet bedre sammen. Bygningen af Øresundsbron i 2000 har forbundet København med det vestlige Skåne, og byen forstærkede dermed sin status som centrum for Øresundsregionen.[33]

Eksempel på byggeri fra 2000'erne på Islands Brygge.

Boligmarkedet i byen var i perioden ca. 2002-2007 præget af en boligboble. Dette stoppede som i resten af Danmark i 2007, og markedet er i dag (2010) præget af usikkerhed omkring prisen. I starten af perioden blev det ligeledes muligt at vurdere andelsboliger efter markedspris. Dette åbnede det ellers lukkede andelsboligmarked op, og andelsboliger omsættes nu oftest i fri handel i stedet for gennem lukkede lister og nogle gange penge under bordet.[34] I bobleperioden var det populært at bosætte sig i Malmø i Sverige og arbejde i København.[35]

Mens Ungdomshuset på Jagtvej eksisterede, var især Nørrebro-området jævnligt præget af voldsomme demonstrationer, der udgik herfra. Dette kulminerede i forbindelse med nedrivningen af huset i marts 2007, men i dag (2010), hvor der er blevet lavet et nyt hus til de unge i Nordvest, er der ikke længere store demonstrationer med udgangspunkt i bevægelsen omkring Ungdomshuset.[36]

I 2008-2009 var der flere opgør mellem diverse kriminelle grupperinger, hvor unge indvandrere og rockere stod på hver sin side i det, der blev kaldt Bandekonflikten.[37]

Fremtidsplaner[redigér | redigér wikikode]

Frem til omkring 2025 er der i Københavns Kommune planlagt fire større udvidelsesområder, der skal skaffe plads til 45.000 nye københavnere; Ørestad syd for Field's og ved Amager Fælled, Nordhavnen, Valby omkring Ny Ellebjerg Station og Carlsberg-grunden omkring Enghave Station skal bebygges.[38][39][40] Ligeledes er det planen at det tidligere godsbaneområde mellem Dybbølsbro station og Hovedbanegården og området omkring Kløvermarken skal bebygges, førstnævnte dog primært med erhverv, bl.a. Rigsarkivet.

Frederiksberg Kommune planlægger byggeri omkring Flintholm Station og Fasanvej Station. Derudover er fokus på bevarelse og huludfyldelse med enten nybyg eller grønne områder.[41]

En stor udfordring med de mange ekstra beboere bliver at få plads til trafikken i byen. En udbygning af metroen med en Cityring skal skabe endnu mere sammenhæng i den københavnske kollektive trafik.

Geografi[redigér | redigér wikikode]

Hele Storkøbenhavn med motorveje (røde linjer) og tog (grå linjer).

Geografisk set ligger København på det nordøstlige Sjælland med en del af byen på øen Amager. Det vestlige København strækker sig forholdsvist fladt længere ind på Sjælland, mens man mod både nord og syd kan opleve mere kuperet terræn. I det nordvestlige København rejser sig f.eks. omkring Søborg og Høje Gladsaxe en større bakkekæde med højder op til 50 meter over havet.[42] Disse bakkede landskaber i det nordlige København gennemskæres af en del søer og Mølleåen. Pga. højden i Gladsaxe-området har man her placeret Gladsaxesenderen og Københavns vandforsyning. I den sydvestlige del af København hæver en kalkforskydning sig ved Carlsbergforkastningen.[43] De mere centrale dele af København består primært af fladere landskab, afvekslingsvis i Valby og Brønshøj med mindre hvælvede bakker. To dalsystemer følger fra nordøst til sydvest disse små bakkekæder. I den ene dal finder man søerne, i den anden finder man Damhussøen. Disse mindre dale gennemskæres af åerne Harrestrup Å og Ladegårdsåen. Amager og det meste af den indre by er fladt kystnært land.

Geologisk set hviler København ligesom det meste af Danmark på et istidspræget grundmorænelandskab, der igen hviler på en hårdere undergrund af kalksten. Visse steder i området er der blot ti meter ned til kalklaget, der under bygningen af metroen voldte betydelige problemer.[44]

Klima[redigér | redigér wikikode]

København ligger i en klimazone præget af den varme Golfstrøms indflydelse. Dette medfører, at København er ca. 5 grader varmere end byens breddegrad ellers dikterer. Samtidig ligger byen også i et område, hvor atlantiske lavtryk typisk passerer forbi. Dette gør, at vejret i alle fire årstider er relativt ustabilt med skiftende perioder med regn og sol.

Klimagraf over København.[45]

Nedbør er moderat året igennem med et lille toppunkt fra juni til august. Sne falder primært fra jul til tidligt i marts, men det bliver sjældent liggende længe. Regn i januar og februar er ligeså almindeligt som sne, og gennemsnitstemperaturen for disse to vintermåneder ligger lige omkring frysepunktet.

Foråret kan sammenlignes med det kontinentale Europa, men forsinket omkring en uge grundet det kolde omgivende havvand. På samme måde isolerer vandet om efteråret, så klimaet i København er mildere i lidt længere tid end ellers. I perioden fra midten af oktober til februar kan en eller to storme (eller endda orkaner) optræde. Storme om sommeren er sjældne.

Sommeren er som de andre årstider ofte en blanding af sydvestlige milde, blæsende og regnbringende lavtrykssystemer og perioder med stabile højtryk, der bringer solrigt og relativt varmt vejr med sig. Forekomsten af kraftige lavtryk, der f.eks. kan forårsage storme forefindes relativt sjældent. Mere sjældent er det med orkaner, men de forekommer også. I perioden omkring juli falder der gennemsnitligt mest nedbør, op til 57 mm.

Vejr for København
Måned Jan Feb Mar Apr Maj Jun Jul Aug Sep Okt Nov Dec År
Gennemsnitlig maks 2 °C 2 °C 5 °C 10 °C 15 °C 19 °C 20 °C 20 °C 17 °C 12 °C 7 °C 4 °C 11,1 °C
Gennemsnitlig min -2 °C -2 °C -1 °C 2 °C 7 °C 11 °C 13 °C 13 °C 10 °C 7 °C 3 °C -1 °C 5 °C
Gennemsnitlig nedbør 36 mm 24 mm 34 mm 35 mm 40 mm 45 mm 57 mm 55 mm 53 mm 47 mm 52 mm 47 mm 525 mm
Kilde: World Weather Information Service[45]

Miljø og forurening[redigér | redigér wikikode]

Svømmekonkurrence i kanalen omkring Christiansborg.

København er anerkendt som en af de mest miljøvenlige byer i verden.[46][47] Meget af byens miljøsucces kan tilskrives en stærk kommunalpolitik kombineret med en fornuftig national politik. I 1971 etablerede Danmark et miljøministerium og var det første land i verden til at implementere en miljølov i 1973.[48]

Efter en stor indsats for at forbedre vandkvaliteten i havnen bl.a. med etablering af rensningsanlæg og overløbsbassiner, kan man nu svømme i havnen, og der bliver hvert år arrangeret en svømmekonkurrence i kanalen omkring Christiansborg. Ligeledes er der etableret flere havnebade i den indre havn.[49] Udover en forbedring af vandkvaliteten i havnen er der ligeledes arbejdet på at forbedre vandkvaliteten i byens søer. Gentofte Sø er en af de reneste søer i regionen, og der kan bl.a. findes sjældne orkideer i vådområdet.

Jorden i Københavns byzone er som udgangspunkt lettere forurenet. Denne forurening kan f.eks. stamme fra bilers udstødning eller industriens udledning af røg og støv.[50] Derudover er der mange områder i København, hvor der er forurening af højere grad. Dette kan skyldes, at der har ligget forurenende virksomheder på grunden, som farverier eller benzinstationer, at der er deponeret affald eller af andre grunde.[48]

København oplever lige som andre storbyer problemer med luftforurening og larm fra biler, busser og lastbiler. Man regner med, at hvert år dør omkring 500 københavnere tidligere end ellers som følge af forurening. I 2007 viste en undersøgelse, at den femtedel af Københavns indbyggere, der boede nærmest de mest befærdede gader, havde dobbelt så stor risiko for at dø tidligere end normalt.[51] Fra 2010 er der dog etableret en miljøzone, hvor alle lastbiler skal have partikelfiltre på.[52]

I de senere år er der kommet ekstra fokus på at markedsføre sig på miljøområdet og især Københavns Kommune arbejder målrettet med dette. I 2001 blev der bygget en stor offshore vindmøllefarm lige uden for den københavnske kyst på Middelgrunden, der producerer omkring 4 % af byens elektricitet.[53] Der er forslag fremme om at placere flere møller ved bl.a. Nordhavnen og Lynetten.[54] Som belønning for en langvarig indsats inden for helhedsorienteret miljøplanlægning modtog Københavns Kommune i 2006 European Environmental Management Award,[55] og hele byen København blev i 2009 kåret som Europas grønneste by i The Economist.[56]

Politik[redigér | redigér wikikode]

Uddybende Uddybende artikel: Politik i København
Storkøbenhavns kommunale inddeling. Med rødt den omtrentlige udstrækning af København. (kortet viser flere end de 18 kommuner, der har områder i København)
Lyngby-Taarbæk Rådhus.

Byen København styres politisk af ovenstående 18 kommuner og 2 regioner. Derudover er der samarbejder på tværs af kommuner, regioner og lande.

Kommunerne[redigér | redigér wikikode]

De fleste kommuner i Københavnsområdet har socialdemokratiske borgmestre. Det gælder Københavns Kommune og størstedelen af kommunerne på Vestegnen. Kommunerne uden socialdemokratisk borgmester er Frederiksberg Kommune i den centrale del af byen, de to nordlige kommuner Lyngby-Taarbæk og Rudersdal. Hertil kommer Høje-Taastrup og Glostrup mod vest samt Greve Kommune længst mod sydvest.

Regionerne[redigér | redigér wikikode]

Størstedelen af København er placeret i Region Hovedstaden, der er dannet i forbindelse med strukturreformen i 2005 af de tidligere Københavns og Frederiksborg amter. Ved regionsrådsvalget i 2009 blev Socialdemokraternes Vibeke Storm Rasmussen genvalgt som regionsrådsformand.

En del af Københavns sydvestlige kvarterer ligger i Region Sjælland, hvor Venstres Kristian Ebbensgaard i 2005 blev valgt til den nye post som regionsrådsformand.

Regionernes vigtigste opgaver er sygehusområdet, herudover ejes i fællesskab Movia, det kollektive trafikselskab i Østdanmark (dog uden Bornholm). De to regioner udgør også i fællesskab en af Danmarks fire beskæftigelsesregioner. Gymnasierne, sygeplejeskolerne og tekniske skoler, AMU-centre og øvrige kortere videregående uddannelser er alle fra og med 2007 i lighed med øvrige uddannelser selvejende institutioner finansieret af staten, mens folkeskoler, daginstitutioner og plejehjem hører under de enkelte kommuner.

Politik på tværs af grænser[redigér | redigér wikikode]

Kommunerne i de enkelte regioner har et samarbejde i henholdsvis Kommunekontaktråd Hovedstaden og Kommunekontaktråd Sjælland. Her samarbejdes især om de tilbud, der gives borgerne.

Fra 1974-1989 fungerede Hovedstadsrådet som et centralt planlægningsorgan for hele hovedstadsregionen og HUR fungerede med omtrent samme formål fra 2000-2006.

En del af Københavns nærmeste satellitbyer som Rudersdal og Allerød betragtes som en del af Storkøbenhavn, og det politiske arbejde på kommunalt niveau om byen København involverer derfor ofte disse kommuner. Kommunerne på den københavnske vestegn står i den forbindelse ofte samlet under Vestegnssamarbejdet og har samlede politiske udspil.[57]

Region Hovedstaden, Region Sjælland, Københavns og Frederiksberg Kommune, Bornholms Regionskommune samt Kommunekontaktråd Hovedstaden og Sjælland deltager sammen med tilsvarende myndigheder fra Skåne i Öresundskomiteen, som er en regionalt samarbejde om at fjerne grænsehindringer ved at bo og arbejde i Øresundsregionen.[58]

Demografi[redigér | redigér wikikode]

Uddybende Uddybende artikel: Københavns demografi

I København var der pr. 1. januar 2009 1,17 mio. indbyggere, hvilket udgjorde 21,2% af den samlede danske befolkning.[59] Det var først fra 1. januar 1999, at Danmarks Statistik begyndte at afgrænse København ud fra en opdeling i by/land frem for en sammenlægning af hele kommuner.

Især betegnelserne Storkøbenhavn og senere Hovedstadsområdet (i dag betegnelsen for det bymæssigt sammenhængende område omkring København), skabt før 2. verdenskrig af de store forstadsudvidelser, begyndte man først at anvende i efterkrigstiden. I disse betegnelser hørte udover København og Frederiksberg også store omegnskommuner som Gladsaxe, Gentofte, Hvidovre og Tårnby. Før den nuværende afgrænsning af byen København fra 1999 blev antallet af indbyggere i Hovedstadsområdet opgjort til 1,4 millioner.

Der tales endvidere om Region Hovedstaden, der indbefatter dele af Nordøstsjælland og Bornholm, men ikke Roskilde- og Køge-området. Regionen havde 1,65 millioner indbyggere, og må som begreb ikke forveksles med Hovedstadsregionen.

Med bygningen af Øresundsbron i 2000 blev København centrum for en ny by-region, nemlig metropolregionen kaldet Øresundsregionen. Området umiddelbart omkring Øresund, det vestlige Skåne med Malmø og Helsingborg og det østlige Sjælland har i alt cirka 2,8 millioner indbyggere, mens den samlede Øresundsregion, hvortil hele Sjælland, Lolland-Falster samt hele Skåne henregnes, har omkring 3,7 millioner indbyggere.

Københavns Kommunes godt halve million indbyggere udgør omtrent halvdelen af det samlede Københavns indbyggertal. De største af de øvrige kommuner er Frederiksberg, Gentofte og Gladsaxe, mens den mindste er Vallensbæk med 12.000. Arealmæssigt er de største kommuner København og Lyngby-Taarbæk, mens de mindste er Frederiksberg og Vallensbæk. Frederiksberg har den største befolkningstæthed i både København og Danmark.

Indbyggertal i København gennem tiderne:[note 3]

År Folketal Ny definition
1450 ca. 4-5.000
1500 ca. 10.000
1650 ca. 30.000
1700 ca. 65.000
1769 82.086
1801 100.975
1860 155.143 Frederiksberg tilføjes
År Folketal Ny definition
1880 266.466
1911 584.089
1930 771.168
1950 974.901
1970 802.391
1975 729.357
År Folketal Ny definition
1976 1.292.647 Bl.a. Brøndby, Dragør, Høje Taastrup og Lyngby-Taarbæk kommuner tilføjes
1981 1.381.882 Bl.a. Ledøje-Smørum, Ishøj, Fredensborg-Humlebæk og Solrød kommuner tilføjes
1990 1.337.114
1995 1.353.333
1999 1.069.813 Ny definition: 200m.-grænsen indføres.
2013 1.230.728
2014 1.246.611

Fingerplanen og "Det indre storbyområde"[redigér | redigér wikikode]

Da København består af mange kommuner, er det lidt svært at dele byen op i by og forstad. Men i Fingerplanen fra 1947 finder man et ikke-administrativt område, der benævnes Det indre storbyområde. Dette område omfatter den bebyggede del af Københavns Kommune (en del af Vestamager regnes hverken for "by" eller "park" men for "ikke urbant område"). Øvrige kommuner eller dele deraf er Frederiksberg, Gentofte, Hvidovre, store dele af Herlev, Rødovre og Gladsaxe kommuner samt mindre dele af Tårnby og Brøndby Kommuner[60] Området omfatter omkring 180 km² og har cirka 925.000 indbyggere (mellem 900.000 og 950.000), og intet af området er at betragte som forstad. "Den indre storby" er en hårdere fortolkning af bybegrebet end hvad f.eks. Danmarks Statistik bruger i begrebet "byområde". Tallet kan bruges til sammenligning med andre storbyer. F.eks. er tilsvarende tal for Stockholm ("innerstaden") kun 300.000. Planen er aldrig blevet vedtaget officielt i noget forum, men det pædagogisk visuelle udtryk i planen har vist sig at være så stærkt, at beslutningstagere lokalt og centralt har fulgt planens tanker.

Religion[redigér | redigér wikikode]

I København er den evangelisk-lutherske kristendom ligesom i resten af Danmark dominerende. Andelen af folkekirkemedlemmer er dog markant mindre i Københavns Stift end i resten af landet med 60,9 % i 2014.[61] Københavns Stift omfatter dog også bl.a. Bornholm og inkluderer ikke Københavns forstæder, som i stedet hører under Helsingør Stift, hvor andelen af folkekirkemedlemmer er 72 %. Udover evangelisk-luthersk kristendom er der også en mindre katolsk menighed med Sankt Ansgar Kirke som domkirke.[62]

Den næststørste religion i København er Islam. Det vides ikke med sikkerhed, hvor mange muslimer der bor i København, da indbyggere i Danmark generelt ikke registreres efter religiøst tilhørsforhold. I 2014 er der ca. 50.000 indbyggere i Københavns Kommune med oprindelse i lande med overvejende muslimsk befolkning.[63] Det svarer til ca. 9 % af hele kommunens befolkning. En tredje religion er jødedommen, hvor der bor ca. 6.000 jøder i Danmark,[64] heraf den største del i Københavnsområdet.[65] Herboende muslimer har flere moskeer rundt omkring i byen,[66] og der arbejdes på at etableres flere stormoskeer flere steder i byen, bl.a. på Moskegrunden på den nordlige del af Amager og i nordvestkvarteret.[67] Herboende jøder har en synagoge i Krystalgade og en mindre synagoge i Ole Suhrs gade.[68]

Udover ovenstående religioner er der også mindre menigheder af buddhisme, hinduisme (der har et tempel i Skovlunde[69]) og andre religiøse overbevisninger, som Forn Siðr (Solbjerg Blotlaug).[70]

Kultur og oplevelser[redigér | redigér wikikode]

Uddybende Uddybende artikel: Kultur i København

Musik, teater og opera[redigér | redigér wikikode]

Det ældste og mest berømte teater i hovedstaden er det i 1748 grundlagte kongelige Teater placeret for enden af Kongens Nytorv. Teatret har siden dets grundlæggelse været den nationale scene for teater, skuespil, opera og ballet. Det er noget usædvanligt for den type bygninger, at det stadigt er muligt at høre alle fire kunstarter i samme hus[Kilde mangler]. Teatret har en stor scene benævnt Gamle scene, som kan rumme ca. 1.600 tilskuere. Inden for de sidste år har opera og skuespil dog fået selvstændige bygninger. Operaen blev bygget i 2005 på Holmen over for Amalienborg og kan huse op til 1.703 tilskuere.[71] Skuespilhuset kom til i 2008 ved Kvæsthusbroen ved Nyhavn. Den Kongelige Danske Ballet kan stadig findes på Det Kongelige Teaters gamle scene. Da den er grundlagt i 1748, er den en af de ældste ballettrupper i Europa. Den er hjemsted for Bournonvilleballetstilen.

Udover de mere traditionelle tilbud som teater, opera og ballet, som Det Kongelige Teater kan byde på, findes der et væld af andre teatre, der byder på nyfortolkninger af klassiske teaterstykker samt helt nye stykker og genrer, som Folketeatret og Nørrebro Teater.

København har igennem mange år haft en stor jazzscene. Jazzen kom til København i 1960'erne, hvor amerikanske jazzmusikere som Ben Webster, Thad Jones og Dexter Gordon flyttede til byen. Musikalsk samledes de på Jazzhus Montmartre, som i 1960'erne var det europæiske centrum for den moderne jazz. Jazzklubben lukkede i 1995, men der er planer om at genåbne den i maj 2010.[72] Hvert år i juli måned fejres Copenhagen Jazz Festival, som fylder spillesteder og pladser med jazzkoncerter.

Det vigtigste sted for rytmisk musik i København er Vega på Vesterbro, som er blevet valgt til "bedste koncertsted i Europa" af det internationale musikmagasin Live[73] Pumpehuset og Den Grå Hal er ligeledes populære indendørs koncertsteder. De største indendørs koncerter bliver afholdt i Parken, hvor der er plads til op imod 55.000 tilskuere.[74]

De største udendørs koncerter arrangeres ofte i Valbyparken, herunder Grøn Koncert.

For gratis underholdning kan man gå en tur op ad Strøget, især mellem Nytorv og Højbro Plads, der sen eftermiddag og aften forvandler sig til et improviseret treringscirkus med musikere, tryllekunstnere, jonglører og andre gadeoptrædener.

Museer[redigér | redigér wikikode]

Uddybende Uddybende artikel: Museer i København

Som Danmarks hovedstad rummer København nogle af de vigtigste samlinger om dansk historie og kultur, men enkelte museer har også samlinger af stor international kvalitet. Nationalmuseet, der blev grundlagt i 1807, er det vigtigste museum i Danmark for kultur- og historieminder. Museet rummer bl.a. et væld af oldtidsfund med uvurderlige genstande som f.eks. Solvognen. Ny Carlsberg Glyptotek fremviser ligeledes en bred samling af genstande fra forhistorisk tid til i dag. Museet har antikke samlinger fra Mesopotamien, Egypten inklusive en stor samling mumier, det gamle Grækenland med et stykke fra Parthenonfrisen, der er af international kvalitet[75], og forskellige artefakter fra det gamle Rom. Glyptoteket er helt unikt, og det eneste af sin slags i de de Nordiske lande.[76]

Statens Museum for Kunst er landets største kunstmuseum med store samlinger og ofte udstillinger med nyere kunst. Thorvaldsens Museum fra 1848 med Bertel Thorvaldsens mange figurer var byens første egentlige kunstmuseum. Den Hirschsprungske samling rummer mest malerier fra Guldalderen og af skagensmalerne. Den moderne kunst fremvises primært i Arken i Ishøj og Louisiana i Humlebæk nord for København.

Davids Samling er genåbnet i 2009 og rummer udover dansk kunst og kunsthåndværk en af de ti væsentligste samlinger af islamisk kunst i den vestlige verden. Tøjhusmuseet fra 1838 rummer en enorm samling af krigsmateriel fra middelalderen og frem til nyere tid.

De naturhistoriske museer er repræsenteret med Botanisk Have, Geologisk Museum og Zoologisk Museum. De tre museer er planlagt samlet på én adresse ved Botanisk have i 2012 som et nationalt naturhistorisk museum. Eksperimentarium og Tycho Brahe Planetarium omhandler generel fysik og astronomi.

København rummer også mere specialiserede museer som Arbejdermuseet, Frihedsmuseet, Københavns Bymuseum, Storm P Museet, ToldSkat Museet og Post & Tele Museum.

Parker, skove, søer og strande[redigér | redigér wikikode]

København har en række parker, hvor de to største er Valbyparken og Fælledparken på hhv. 64 og 58 ha. Valbyparken lægger bl.a. plæne til Grøn Koncert. Fælledparken på Østerbro er blandt de mest besøgte attraktioner i Danmark med flere millioner besøgende om året. Den tredjestørste park i København er Frederiksberg Have (32 ha) i den vestlige del af byen. Her kan man bl.a. nyde udsigten til Norman Fosters elefanthus i Zoologisk Have, som optager den vestlige del af haven.

Søen i Ørstedsparken.

En anden meget populær park er Kongens Have i det centrale København med Rosenborg Slot. Parken har været åben for publikum siden starten af 1700-tallet.[77] Centralt i byen langs de tidligere volde findes en række parker, hvoraf Tivoli er den mest kendte.

Noget særligt for København er, at flere kirkegårde ligeledes har en dobbeltfunktion som parker, dog kun for stille aktiviteter.[78] Assistens Kirkegård, hvor H.C. Andersen blandt andet ligger begravet, er et vigtigt grønt åndehul for Indre Nørrebro.[79] Det er officiel politik i København, at alle indbyggere i 2015 skal kunne nå en park eller strand til fods på mindre end 15 minutter.[80][81][82]

København har udover parker også en række skove, herunder Vestskoven (15 km²)[83] i den vestlige del og Hareskoven (9 km²)[84] i den nordvestlige del. Dyrehaven (11 km²) ligger i den nordlige del og indeholder både skov, slette og en golfbane.

Lige vest for ringen af parker fra de gamle volde findes Københavns Indre Søer. Af andre markante søer findes Damhussøen i den vestlige del af byen og bl.a. Utterslev Mose og Bagsværd Sø i den nordlige del.

København har en række sandstrande. Den største er Amager Strandpark, der åbnede i 2005, som inkluderer en 2 km lang kunstig ø og totalt 4,6 km sandstrand.[85] Derudover findes bl.a. strande ved Bellevue og Charlottenlund langs nordkysten og Brøndby langs sydkysten. Strandene er suppleret af flere havnebade langs havnefronten. Det første og mest populære af disse er placeret ved Islands Brygge.[86]

Medier og film[redigér | redigér wikikode]

Nordisk Films hovedindgang i Valby.

Mange danske medieselskaber har deres hovedsæde i København. Det statsfinansierede DR startede sine radioaktiviteter her i 1925. I starten af 1950'erne var virksomheden ligeledes ansvarlig for at udbrede fjernsyn til hele landet. I dag har medievirksomheden adskillige fjernsyns og tv-kanaler, som styres fra DR Byen, bygget i 2006/07 i Ørestad. Det Odense-baserede TV 2 har samlet sine københavnske aktiviteter på Teglholmen.[87]

To af de tre store landsdækkende aviser Politiken og Berlingske samt de to store tabloidaviser Ekstra Bladet og BT har hovedkontor i København.[88][89] Ydermere har Jyllandsposten en redaktion i byen. 2003 fusionerede Politikens Hus med Morgenavisen Jyllands-Posten og dannede selskabet JP/Politikens Hus. Berlingske, grundlagt i 1749 er Danmarks ældste avis.[90] Berlingske Media, som bl.a. udgiver Berlingske er ejet af den London-baserede Mecom Group. Derudover findes en lang række lokalaviser som Vesterbro Avis. Andre medievirksomheder inkluderer Aller Media, som er den største udgiver af ugentlige og månedlige magasiner i Skandinavien, Egmont, som bl.a. står bag Nordisk Film, og Gyldendal, den største danske bogudgiver.

København har ligeledes en relativ stor film- og tv-industri. Filmbyen, der ligger på en nedlagt militærbase i forstaden Hvidovre, huser adskillige filmselskaber og studier. Blandt filmselskaberne er Zentropa, hvori filminstruktøren Lars von Trier er medejer, som står bag adskillige internationale filmproduktioner og som var en af grundlæggerne af dogmebevægelsen. Historisk var København, og især selskabet Nordisk Film, i 1910'erne og 1920'erne centrum for filmindustrien i Nordeuropa med hundredvis af årlige filmproduktioner.[91][92] Nordisk Film i Valby producerer stadig mange film og har i dag 1.200 medarbejdere (pr. 2006) og er den største producent og distributør af elektronisk underholdning i Norden.[93]

Restauranter og caféer[redigér | redigér wikikode]

Pølsevogn ved Nyhavn.

Den største koncentration af cafeer er i Indre By, Østerbro og Vesterbro. Den første københavnske cafe åbnede i 1831Hotel D’Angleterre, men det var først med åbningen af Café Sommersko i 1976, at cafekulturen for alvor kom til København, og der er nu over 300 cafeer spredt over hele byen.

Det københavnske natteliv er centreret omkring Indre by, Nørrebro og Vesterbro, bl.a. Laurits Betjent, Nasa, K3 (tidligere Pan), Rust og Vega.

Inden for det seneste årti har København for alvor markeret sig med restauranter, der kan måle sig blandt de bedste. Mest fremtrædende er Noma, med 2 stjerner i Michelin-guiden 2007-2010, som derudover er blevet udnævnt som den bedste restaurant i verden.[94] Udover Noma har København 11 restauranter, der har fået én stjerne i Michelinguiden 2010.[95][96] Med 13 stjerner er København den by i Norden med flest stjerner, hvilket har været tilfældet i en årrække.[97][98][95]

Pølsevognen har traditionelt været det foretrukne spisested for den lille sult, men udfordres nu af burgerbarer, pizzeriaer, shawarma- og sushi-barer og lignende.[99] Smørrebrødsrestauranter er en anden type frokostbeværtning, som er kendetegnende for København.

København er den hovedstad i verden, hvor økologisk mad har den største markedsandel. Et ud af ti indkøb er økologisk i København.[100]

Sport[redigér | redigér wikikode]

København repræsenterer en lang række sportsgrene og er i Danmark ofte førende på området. Af større sportsanlæg findes bl.a. Parken, men også f.eks. Brøndby Stadion, Farum Park og Gladsaxe Stadion til fodbold, Østerbro Stadion til atletik, Ballerup Super Arena til banecykling, Rødovre Skøjte Arena til ishockey, Brøndbyhallen til håndbold og Bagsværd Rostadion til roning.

Det største danske stadion Parken, som ligger på Østerbro, er både hjemmebane for det danske fodboldlandshold og fodboldklubben F.C. København. F.C. København har i en årrække været meget dominerende i den danske Superliga med 7 mesterskaber siden 2000. Derudover er København bl.a. hjemby for fodboldklubberne Brøndby IF, AB, B.93, Frem og Fremad Amager. Af større fodboldstadioner findes udover Parken også Brøndby Stadion (som er Danmarks næststørste), Gladsaxe Stadion og Farum Park. Østerbro stadion er byens største stadion til atletik.

Parken.

Inden for håndbold er KIF Kolding København det største københavnske hold. De har dog udelukkende et herrehold tilknyttet håndboldligaen. KIF Kolding København er en delvis videreførsel af AG København, som fusionerede med Kolding IF Håndbold. Til trods for stor fremgang i Champions League foråret 2012, kom AG København pludselig i kraftig økonomisk krise i sommeren samme år, der 31. juli 2012 førte til at klubben indgav konkursbegæring.[101]

Inden for atletik er det især klubben Sparta, der har gjort sig bemærket. Copenhagen Athletics Games afholdtes i perioden 2005-2007, og før det afholdtes Copenhagen Games. Begge stræbte efter at vise atletik i verdensklasse. DM i ishockey blev i mange år domineret af de københavnske klubber KSF og Rungsted IK, men siden da har Rødovre Mighty Bulls overtaget prædikatet som byens bedste ishockeyhold.

København har en lang tradition for roning og har leveret flere landsholdsroere. DSR, som er Danmarks største roklub, og Kvik, der begge ligger i Svanemøllebugten, har hvert år siden 1895 roet den traditionsrige svanemøllematch.[102] Derudover findes en række andre klubber bl.a. Københavns Roklub og Bagsværd Roklub.[103]

København kan vise en række golfbaner, bl.a. Københavns Golf Klub i Dyrehaven og Royal Golf Center i Ørestad. Royal Golf Center er blevet anlagt med henblik på at kunne afholde PGA-turneringer.

I Københavns Kommune er der blevet lagt planer om at gøre København til vært for fremtidige internationale sportsbegivenheder.[104] København var i 2009 vært for World Outgames, som er en international sportsbegivenhed for homoseksuelle.[105] Og ambitionen om afholdelse af verdensmesterskaber i f.eks. håndbold og ishockey forstærkes p.t. af opførelsen af Copenhagen Arena.

For hestesport findes i de nordlige forstæder den i 1891 åbnede Charlottenlund Travbane, som er Nordens ældste. Ligeledes mod nord findes også Klampenborg Galopbane. Fra 1922 til 1976 eksisterede i Tårnby ligeledes Amager Travbane.

Venskabsbyer[redigér | redigér wikikode]

Nuvola apps download manager2-70%.svg Hovedartikel: Venskabsbyer i Danmark.

Venskabsbyer er i Danmark på kommunalt niveau. Københavns Kommune har valgt ikke at have nogen venskabsbyer. De fleste af nabokommunerne har dog valgt at have venskabsbyer.[106] Der er derfor alligevel omkring 85 udenlandske byer, som på den måde har en del af København som venskabsby.

Uddannelse og forskning[redigér | redigér wikikode]

Uddybende Uddybende artikel: Uddannelse i København
Som følge af Københavns mange højtuddannede, har byen en stærk position indenfor forretningsservice. Her er det advokatfirmaet Plesners hovedkvarter på Amerika Plads.

Grundskoler kan findes over hele byen, både private og offentlige. Som i resten af Danmark er langt de fleste skoler offentlige folkeskoler, som styres og finansieres af kommunerne. For København kommune går ca. 72% af eleverne i offentlig skole, mens det for de omkringliggende kommuner ligger højere.[107] De private skoler oprettet under friskoleloven omfatter traditionelle grundtvig-koldske friskoler, større privatskoler (typisk opstået som realskoler), lilleskoler, kristne friskoler, katolske skoler, muslimske skoler, tyske mindretalsskoler, steinerskoler, freinetskoler m.fl. De private skoler finansieres med 75 % af staten og 25 % af forældrebetaling.

Ungdomsudddannelser, der kan opdeles i erhvervsrettede og gymnasiale uddannelser kan findes over hele byen. Blandt de mere kendte kan nævnes Metropolitanskolen, Det frie Gymnasium, Ingrid Jespersens Gymnasieskole og Østre Borgerdyd Gymnasium.[108]

Ud over folkeskoler og gymnasier har en del af landets højere uddannelsesinstitutioner til huse i København. Københavns Universitet er Danmarks ældste universitet og samtidig med på listen over verdens 100 bedste universiteter. Det blev indviet i 1479, og universitetets ældste bygninger ligger på Frue Plads, hvor Københavns ældste hus ligger i universitetsgården.[109] I 2007 blev den tidligere Kongelige Veterinær- og Landbohøjskole på Frederiksberg og Danmarks Farmaceutiske Universitet fusioneret med Københavns Universitet, som nu har 5.500 forskere og næsten 40.000 studerende.[110] Derudover har KU afdelinger på det nordlige Amager og sundhedsvidenskab på Panum Instituttet på Østerbro.

Copenhagen Business School, der tidligere blev kaldt Handelshøjskolen i København, har til huse i fire moderne bygninger på Frederiksberg.[111] Skolen har ca. 16.000 studerende og 500 fastansatte forskere.[112] IT-Universitetet i København, blev oprettet i 1999 som en del af CBS, men er fra 2003 et selvstændigt universitet, der dog stadig samarbejder med CBS. Der går mere end 1.500 studerende på universitet, hvor man kan uddanne sig til cand.it.

Ingeniøruddannelserne er samlet på Danmarks Tekniske Universitet i Lyngby. Udover den primære lokalitet i Lyngby har DTU ligeledes afdelinger i bl.a. Helsingør og Risø. Samlet har institutionen ca. 7.000 studerende.

Holmen ligger en campus med flere institutioner med kunstneriske og kreative fag. Det drejer sig bl.a. Statens Teaterskole, Den Danske Filmskole og Kunstakademiets Arkitektskole. Øvrige kreative fag kan f.eks. studeres på Danmarks Designskole og Det Kgl. Danske Musikkonservatorium.[113]

Der findes to professionshøjskoler og to erhvervsakademi i København, der har uddannelser som lærer, sygeplejerske, byggeri, design, ledelse mm. Professionshøjskolen UCC og Professionshøjskolen Metropol har begge ca. 10.000 studerende, mens KEA (Københavns Erhvervsakademi) har ca. 3.000 studerende. Dertil kommer Neils Brock Copenhagen Business College [114][115]

Det Informationsvidenskabelige Akademi uddanner blandt andet bibliotekarer og har omkring 1.000 studerende, hvoraf de 800 er i København.[116]

Udover den forskning, der varetages på offentlige institutioner varetages rigtig meget forskning af private virksomheder, som fx, Novo Nordisk og Lundbeck.

Økonomi[redigér | redigér wikikode]

Uddybende Uddybende artikel: Københavns økonomi

Hovedstadsområdet er som landets største byområde et naturligt økonomisk kraftcenter for landet, men også for det sydlige Sverige spiller byområdet en vigtig økonomisk rolle. Selve Københavns Kommune er dog placeret som nr. 70 ud af 96 i Dansk Industris index over erhversklima[117]. I en tilsvarende måling i Dagbladet Børsen er kommunen placeret som nummer 16.[118]

Med en placering som nr. 6 over verdens rigeste byer havde Københavns indbyggere i 2008 en af verdens højeste gennemsnitsindkomster, hvilket også er langt over gennemsnittet for resten af landet[119] Samtidig er København dog også en af de dyreste byer at bo i.[120][121].

Dansk Sojakagefabrik i 1910'erne gengivet efter foto af Johannes Hauerslev

Tidligere var København præget af en række store industrielle virksomheder som Burmeister & Wain og Dansk Sojakagefabrik. København var ligeledes udgangspunkt for C.F. Tietgens omfattende netværk af virksomheder (Privatbanken, Det Store Nordiske Telegrafselskab, De Danske Spritfabrikker m.fl.).[122] Fra anden verdenskrigs afslutning er den tunge industri flyttet uden for byen eller helt ud af landet, og København er i højere grad blevet en vidensby.

Danske Banks hovedsæde på Holmens Kanal.

Politisk set er det meste af centraladministrationen placeret i København, hvor de fleste ministerier har kontorer på eller i området omkring Slotsholmen. Ligeledes er de fleste styrelser placeret i Københavnsområdet, hvilket sammen med de mange private vidensarbejdspladser giver et højt specialiseret arbejdsmarked med mange videnstunge job.

Københavnsområdet er hjemsted for en håndfuld stærke forretningsklynger inden for områderne biotek, cleantech, IT og shipping. Klyngerne inden for biotech og cleantech har mange overlap, inden for f.eks. biomasseproduktion. Begge klynger støttes af klyngeorganisationer til vækst og fremme af industrierne. Inden for biotech er klyngeorganisationen Medicon Valley og inden for cleantech/miljøteknologi er det den nystiftede Copenhagen Cleantech Cluster. Klynger har fået et større fokus fra regionalpolitisk side, da klynger som cleantech-klyngen dækker over mere end 350 virksomheder og ca. 30.000 arbejdspladser.

Flere af de største danske virksomheder har hovedsæder i byområdet; specielt virksomheder inden for den farmaceutiske industri (Novo Nordisk, Lundbeck, Ferring m.fl.) og skibsfart (A.P. Møller-Mærsk, Torm, D/S Norden, J. Lauritzen[123]) er vigtige for områdets økonomi. Ligeledes præger flere store finansielle koncerner sammen med Nationalbanken det centrale København herunder Danske Bank, Nordea Bank Danmark og Nykredit. Carlsberg, ISS og Skandinavisk Tobakskompagni er andre store selskaber, der har hovedsæde i Københavnsområdet.

I 2012 blev byen kåret af The Economist til den 23. mest konkurrencedygtige by i verden - nummer 8 i Europa. På kategorien "Human Capital" blev København kun overgået af Dublin og Hong Kong.

Turisme[redigér | redigér wikikode]

Bella Sky er et af fire store hoteller i Ørestad.

Ifølge turistorganisationen Wonderful Copenhagen forventes antallet af hotelovernatninger i hovedstadsregionen i 2012 at lande på ca. otte mio., hvilket er ca. 300.000 flere end 2011, der var hidtil bedste resultat. Væksten i overnatninger i hovedstadsregionen forventes dermed at lande på ca. fem pct. for hele 2012 og over 6 pct. for selve København, mens antallet af overnatninger på landsplan oplever et fald i væksten. Ifølge turistorganisationen er der tale om en international tendens, hvor det i høj grad er storbyturismen, der viser fremdrift. Fremgangen i hovedstadens hotelovernatninger var først og fremmest båret af udenlandske overnatninger, som steg med ca. ni pct. i årets tre første kvartaler. Stigningen i antallet af danske hotelovernatninger i hovedstaden i samme periode var blot på 1,5 pct. De fleste udenlandske turister i København kommer fortsat fra Sverige, Norge og Tyskland. [124]

Hoteller[redigér | redigér wikikode]

Uddybende Uddybende artikel: Københavns hoteller

I København findes fem 5-stjernede hoteller, der bl.a. tæller Hotel Nimb i Tivoli og Hotel Skt. Petri i Indre By. En omfattende ombygning i 2012-2013 af det berømte Hotel D'AngleterreKongens Nytorv har gjort hotellet til Københavns eneste 6-stjernede hotel. København har i alt 12 hoteller med flere end 300 værelser og Europas største vandrehjem, Danhostel Copenhagen CityKalvebod Brygge, med i alt 1020 sengepladser. Byens - og Skandinaviens - største hotel er det 75 meter høje Bella Sky Comwell i Ørestad med i alt 812 værelser fordelt på to tårne. Radisson Blu Scandinavia Hotel ved Islands Brygge er med sine 86 meter og 26 etager Danmarks højeste hotel. 8 ud af Københavns 11 største hoteller er bygget i det 21. århundrede, hvorimod Admiral Hotel i Frederiksstaden, der åbnede i 1978, ligger i en bygning opført i 1787.

Krydstogtturisme[redigér | redigér wikikode]

Crown Princess ved Langelinie i juli 2013.

Siden 1990'erne har krydstogtturismen - lige som mange andre store havnebyer i Europa og resten af verden - været i betydelig vækst i København. I perioden 2005-2012 øgedes antallet af anløb med over 100, og antallet af passagerer næsten fordobledes i takt med, at tonnagen er blevet større. I Københavns Havn lægger krydstogtskibene til kaj i tre forskellige - og fra 2014 fire - områder[125]: Langeliniekaj, Nordre Toldbod, Frihavnen og Nordhavnen (åbner i 2014). I 2012 lagde et krydstogtskib til kaj i Københavns Havn 372 gange med i alt 840.000 passagerer, hvilket var den hidtil bedste sæson i både København og resten af Danmark. Dermed er København Skandinaviens største krydstogthavn og Nordeuropas næststørste kun overgået af Southampton.[124]

Erhvervsklynger[redigér | redigér wikikode]

Københavnsområdet er hjemsted for en håndfuld stærke forretningsklynger inden for områderne biotek, cleantech, IT og shipping. Klyngerne inden for biotech og cleantech har mange overlap, inden for f.eks. biomasseproduktion. Begge klynger støttes af klyngeorganisationer til vækst og fremme af industrierne. Inden for biotech er klyngeorganisationen Medicon Valley og inden for cleantech/miljøteknologi er det den nystiftede Copenhagen Cleantech Cluster. Sidstnævnte regnes som en af de stærkeste i verden, blandt andet som følge af årlige vækstrater på over 10 % indenfor eksport. [126]

Indenfor shipping er aktiviteterne samlet i The Danish Maritime Cluster, der har center i København. Det er en af verdens førende maritime klynger, og står for 24 % af Danmarks eksport og 10 % af den samlede danske produktion.[127] Klyngen som helhed beskæftiger 80.000 mennesker i selve virksomhederne og 35.000 i relaterede erhverv, hvoraf størstedelen findes i de store shipping-firmaer i København. Klyngen har en lang række partnere indenfor uddannelse og forskning, herunder blandt andre CBS, Københavns Universitet og DTU. [128] Organiseringen af klyngen ledes af Maritime Development Center og Europe, som også er lokaliseret i byen.

Indenfor finans-IT har man ligeledes en erhvervsklynge. Mens finans og IT udgør 5 % af Danmarks generelle beskæftigelse, er tallet 14 % for Region Hovedstaden. Siden 2009 har man i organisationen Copenhagen Finance IT Region forsøgt at udvikle og fastholde branchen i regionen. En af udfordringerne er, at 50 % af arbejdspladserne i sektoren er risikoudsat i forhold til outsourcing, mod 25 % for servicesektoren generelt.[129] Klyngeorganisationen har en række partnere, herunder CBS, Finansrådet, Dansk Metal og DI ITEK.

Shopping[redigér | redigér wikikode]

Strøget og Købmagergade er de to største shoppinggader med de største og mest almindelige butikker, mens mange af sidegaderne har de mere "skæve" butikker. På Gammeltorv ved Strøget ligger Caritasbrønden, som regnes som et af de fineste mindesmærker fra renæssancen.[130] I brokvartererne fungerer især hovedgaderne, som Nørrebrogade, Amagerbrogade og Østerbrogade ud fra centrum som traditionelle handelsgader.

I det centrale København ligger stormagasinerne Magasin du Nord, Illum og Illums Bolighus, mensIndkøbscentre findes flere forskellige steder i byen med Fields i Ørestad, City 2 i Taastrup og Fisketorvet ved Dybbølsbro som de største. I de centrale bydele tæller andre centre bl.a. Amager Centret, Frederiksberg Centret, Nørrebro Bycenter og Spinderiet i Valby, ligesom Københavns Hovedbanegård og Københavns Lufthavn også rummer en del butikker. I forstadsområderne findes bl.a. Lyngby Storcenter, Glostrup Storcenter og Rødovre Centrum.

Arkitektur og byplanlægning[redigér | redigér wikikode]

Uddybende Uddybende artikel: Arkitektur i København
Børsen.
Ørestad er en gennemplanlagt bydel.

København er berømt for at have balance mellem ny og gammel arkitektur og en homogen bygningsmasse i 5-6 etagers højde. I 2008 vedtog Borgerrepræsentationen, at Indre By skal friholdes for højhuse. Således fremstår store dele af Indre By ganske velbevaret på trods af historiske bybrande og bombardementer, selv om mange af de berømte tårne og spir er af nyere dato. Store bybrande har dog betydet, at der ikke er ret mange bygninger ældre end 1728 tilbage. Modsat f.eks. Stockholm er København præget af punktvise fornyelser af bygningsmassen frem for voldsomme rydninger af større kvarterer. Samtidig har økonomien ofte lagt bånd på de mest ambitiøse projekter, hvorfor knopskydningsløsninger som ved Statens Museum for Kunst er udbredt. Store dele af Indre By er underlagt bygningsfredning.

Nogle af de ældste bygninger i indre by er Sankt Petri Kirke fra 1400-tallet og Konsistoriehuset fra ca. 1420. Christian 4. indtager en særlig plads i byens historie. Ikke blot fordoblede han byens areal og anlagde Christianshavn og Nyboder, men han var også hovedstadens første byplanlægger. Af alle kongens mange pragtbyggerier fremstår Børsen (1619-25) i nederlandsk renæssancestil som et enestående bygningsværk i europæisk arkitektur. Barokkens København er ligeledes repræsenteret med det berømte snoede trappespirVor Frelsers Kirkes tårn.

Den nye bydel Frederiksstaden, som blev igangsat i 1749, blev et triumftog for rokokostilen. Centralt blev der anlagt en stor plads, Amalienborg Slotsplads med fire adelspalæer, der omkranser Rytterstatuen af Frederik 5.

Klosterstræde 24. Bygget ca. 1820 med karakteristisk afskåret hjørne.

Efter byens brand 1795 og englændernes bombardement 1807 skulle store dele af byen genopføres. Det blev til huse, med afskårne hjørner, for at brandstigerne kunne komme omkring hjørnerne.[131] Det meste af Indre By præges af denne arkitektur.

Voldenes fald (1856) blev startskuddet på en utøjlet tid, hvor nye kvarterer hastigt skød op. I brokvartererne og på Gammelholm opstod en afgrundsdyb forskel på de dekorerede facader mod gaden og de mørke baggårde og små lejligheder.

En af 1900-tallets største arkitekter Arne Jacobsen introducerede modernismen i Danmark og prægede byen med bl.a. Royal Hotel (1960) og Nationalbanken (1978).

Efterkrigstidens planlægning af hovedstadsområdet blev understøttet af Fingerplanen (1947). Fingerplanen fastlagde, at den bymæssige fortætning fremover primært skulle koncentreres i korridorer langs S-banenettet, mens mellemrummene skulle friholdes til grønne områder.

1970'erne og 1980'erne var præget af international modularkitektur uden særpræg samt en byggeiver, der hovedsagelig var koncentreret omkring forstadskommunerne, oftest i form af elementbyggeri i beton. I de centrale dele af København var der i perioden mest fokus på bysaneringer, denne gang rettet mod de kummerlige baggårdskarreer i brokvartererne.

I begyndelsen af 1990'erne var Københavns Kommune i krise, men der var dog overskud til at igangsætte store bevarende byfornyelsesprojekter på Vesterbro og på Amagerbro. Anlæggelsen af Ørestad skulle være med til at trække hovedstaden op af hængedyndet.

Mod slutningen af århundredet begyndte en reel opblomstring i arkitekturen med tilbygningerne til Statens Museum for Kunst og Det Kongelige Bibliotek. Derefter fulgte markante bygninger som Operaen, Skuespilhuset og Tietgenkollegium i Ørestad Nord.

Højhuse og tårne[redigér | redigér wikikode]

Herlev Hospital.

København har længe været en tætbebygget men ikke særlig høj by. Dette skyldes bl.a. en stor respekt for byens historiske tårne og meget strenge lokalplaner. I de seneste 100 år har den generelle maksimale bygningshøjde været ca. 25 meter. Dette har medført, at de højeste bygninger i Indre By til dato er tårne og spirKøbenhavns Rådhus, Christiansborg, Vor Frelsers Kirke og Kunsthallen Nikolaj.

De højeste bygninger i København er Herlev Hospital på 120 m og tårnet på Christiansborg på 106 m. Den højeste menneskeskabte struktur i København er dog Gladsaxesenderen på 220 meter. Toppen af Gladsaxesenderen er med sine 267 m (inkl. 47 m naturlig højde) det tredjehøjeste punkt i Danmark efter to andre sendemaster. Domus Vista på Frederiksberg var indtil Turning Torso i Malmø indviedes i 2005 Nordens højeste bolighus men er nu kun det næsthøjeste.

Infrastruktur og transport[redigér | redigér wikikode]

Transport[redigér | redigér wikikode]

Uddybende Uddybende artikel: Transport i København

I 1947 blev Fingerplanen udarbejdet. Selvom den aldrig er blevet vedtaget i et officielt forum, har den haft stor betydning for København. Sportrafikken fra centrum foregår således i dag ud ad de fem fingre samt i en nyere finger over Amager og Øresund til Skåne i Sverige. Denne finger skaber også forbindelse til Københavns Lufthavn. Også flere af de store indfaldsveje følger fingrene. Til forskel for sportrafikken er der flere ringveje, som skaber forbindelse mellem de ydre områder af byen. Bl.a. Høje-Taastrup Kommune har sammen med de øvrige kommuner i Vestegnssamarbejdet planlagt trafik, boliger og grønne områder i overensstemmelse med Fingerplanens visioner.[132]

Pendling i København har været et emne siden starten af 1900-tallet. Efter etableringen af Frederiksberg, var der borgere som arbejdede i en kommune, men boede i en anden. Deres skatteforhold var derfor genstand for debat. Efterhånden som byen voksede, kom dette til at gælde for flere og flere områder.[133] I 1992 blev der pendlet fra omtrent halvdelen af Sjælland og i 2004 blev der pendlet fra hele Sjælland.[134][135] Efter Øresundsforbindelsens bygning i 2000 er det også blevet almindeligt at pendle fra Malmø. Pendling med fly er ikke så almindeligt, men finder dog sted fra især Aalborg og Bornholm.[136]

Langs jernbanerne ind mod København er mange pendlere organiseret i såkaldte pendlerklubber, der taler pendlernes sag. Der findes pendlerklubber fra de fleste større byer, som fx fra Roskilde, Køge og Sorø.[137] En af de største pendlerklubber er Pendlerklubben Kystbanen, som organiserer pendlere langs Kystbanen.[138]

Gang[redigér | redigér wikikode]

Centrumgaden, Ballerup

I centrum af København foregår meget transport i gang, og op imod 80 % af den samlede færdsel i bymidten foregår til fods.[139] Langt de fleste københavnske veje har fortove langs vejsiderne. I store træk er det kun motorvejene, der ikke har fortove. Dette gør, at det er muligt relativt sikkert at bevæge sig rundt til fods. Der er ligeledes installeret mange fodgængerfelter, hvoraf de fleste findes ved lyskryds.

København har en del gågader, hvor det ikke er tilladt at køre bil hvoraf den mest kendte er Strøget. Ligeledes findes der en del gader omkring strøget, der også har gågadestatus, som fx Købmagergade.[139] I forstæderne er der bl.a. en gågade i Ballerup, hvor den 500 m lange Centrumgaden har gågadestatus.

Cyklisme[redigér | redigér wikikode]

Nørrebrogade i indre København med cyklister langs vejen.

I København cykler 37 % af indbyggerne (2008) til arbejde eller uddannelse hver dag.[140]

Et kendetegn ved København er de mange cykelstier, der ofte gør cyklen til et mere hensigtsmæssigt transportmiddel. Københavns Kommune har en strategi om at gøre København til verdens bedste cykelby. Et af målene er, at 50 % af københavnerne skal tage cyklen på arbejde eller til uddannelse i 2015.[141] Som en del af denne strategi er Nørrebrogade blevet delvist lukket for biler

København blev i 2008 kåret til den mest cykelvenlige by af det amerikanske onlinesite Treehugger.com.[142]

Bilisme og parkering[redigér | redigér wikikode]

Den indre by er trafikalt præget af middelalderbyens vejplanlægning, hvorfor bil- og buskørsel er svært. Vitalt for biltrafikken er systemet af ringveje i København. Som omkransning af brokvartererne løber Ring 2 og længere ude Ring 3. I mellem disse ringveje er motorvejen Motorring 3. Endnu længere ude er Motorring 4.

Uden for søerne og på Amager er det stadig de gamle landeveje, der er de vigtigste. Herunder hører Vesterbrogade, Nørrebrogade, Østerbrogade og Amagerbrogade. De større indfaldsveje er Lyngbymotorvejen, Hillerødmotorvejen, Frederikssundmotorvejen, Holbækmotorvejen og Køge Bugt Motorvejen. Indfaldsvejene bruges i stor stil af pendlere til at komme til og fra arbejde.[135]

De fleste steder i København er der gratis parkering. Dette gælder dog ikke for de indre bydele, hvor man som udgangspunkt skal betale for parkering. Uden for betalingsområder er der ligeledes områder, hvor der er tidsbegrænsning på parkering. Beboere i Københavns Kommune kan købe en beboerparkeringslicens, der gælder for det nærmeste område.[143][144]

Kollektiv transport[redigér | redigér wikikode]

Jernbaner og metro i København.

Den gamle betegnelse for "Hovedstadsområdet" virker stadig som et zoneinddelt lokaltrafikområde med fælles billetsystem og betjenes af en kombination af busser, metro, S-tog og regionaltog og i periferien af området lokalbaner. S-togene bruges såvel på korte strækninger i den indre by som tilbringere fra forstæderne og til transport i og mellem disse. Den samlede offentlige transport i hovedstadsområdet er blevet anslået til 3,5 mia. personkilometer i 2006, heraf 33 % med S-tog, 33 % med regional- og fjerntog og 25 % med bus.[145]

I modsætning til en række andre storbyer er de forskellige trafikarter trods fælles takstsystem underlagt hver deres selskab. Busserne hører under Movia, metroen under Metroselskabet, S-tog, regionaltog og fjerntog under DSB og lokalbanerne under Hovedstadens Lokalbaner.

Lufthavne[redigér | redigér wikikode]

Københavns Lufthavn i Kastrup er Skandinaviens største med cirka 21 millioner passagerer om året. Den betjener ud over indbyggerne på Sjælland også indbyggere i Skåne og det øvrige Sydsverige, der med tog over Øresundsbroen let kan komme direkte til lufthavnen. Kastrup har en indenrigs- og to udenrigsterminaler. I 2009 startede byggeriet af en ny terminal "CPH GO" (tidl. Swift). Kastrup Lufthavn er forbundet med resten af København med bus, tog og metro.

Med det formål at forkorte rejsetiden til Aarhus, har Samsø Air Service søgt, og fået, tilladelse til at flyve med vandflyver mellem København og Aarhus. Rejsetiden forventes at være på en time. Ruten forventes at åbne april 2014.[146]

Omkring København findes ligeledes Roskilde, som fungerer primært som lufthavn for taxifly, privatfly og skoleflyvning, og Grønholt Flyveplads, som dog er en privat flyveplads med meget begrænset trafik.

Havne[redigér | redigér wikikode]

Forrest Islands Brygge, middelalderbyen bagved, bagest Nordhavn og Svanemølleværket.

Københavns Havn har været vigtig for byen siden dens grundlæggelse. Havnen er løbende blevet udbygget og dækker i dag et stort areal mellem Svanemøllebugten og Sjællandsbroen. De sidste årtier er de centrale og sydlige dele af havnen dog blevet omdannet til bolig- og erhvervsformål. Havneaktiviteter foregår derfor fortrinsvis i Nordhavnen, Langelinje og ved Prøvestenen.

Selskabet bag havnen er i dag fusioneret med Malmö Havn og driver de to havne under navnet Copenhagen Malmö Port.

Fra København er der færgeforbindelse til Oslo (Norge) og Swinoujscie (Polen).[147]

København Havn anløbes af 250-300 krydstogtskibe hvert år, og havnen en af de største anløbshavne for disse i Nordeuropa. Havnen (og byen) er ligeledes flere gange kåret som den bedste anløbshavn for krydstogtskibe i Europa og verden.[148][149]

Der er lystbådehavne ved Svanemøllehavnen, Prøvestenen og flere andre steder. Lystbådehavnen ved Svanemøllehavnen er Danmarks største med plads til 1.170 både.

Forsyning og bortskaffelse[redigér | redigér wikikode]

Københavns har stabile leverancer af vand, el, telefoni og andre leverancer, som sikrer at byen kan fungere. Vand bliver leveret af lokale vandværker som pumper grundvand op fra undergrunden. Grundet den store koncentration af mennesker har man de senere år dog talt om, at der kan opstå udfordringer med at sikre lokalt produceret grundvand. Der er derfor blevet eksperimenteret med at blande overfladevand i det almindelige grundvand. Det er Københavns Energi, der står for levering af drikkevand til det meste af København.[150] El, telefoni mv. leveres som udgangspunkt af store leverandører som DONG og TDC, men der er også mindre selskaber, der bidrager.

Spildevandscenter Avedøre: Forrest lager for biogas, bagved ægformede rådnetanke og til højre anlæg til forbrænding af udrådnet slam.

København har de senere årtier skabt gode muligheder for at affaldsprodukter fra produktion og husholdninger kan skaffes af vejen med etablering af forbrændingsanlæg og rensningsanlæg. De mere specialiserede og farlige affald håndteres som i de andre danske kommuner af Nordgroup i Nyborg.

Varme i København leveres i høj grad af fjernvarme eller naturgas. I Københavns Kommune leveres dette af Københavns Energi via et net af fjernvarmerør, som dækker omkring 85 % af det opvarmede areal.[151][152] De øvrige kommuner er også godt med, med enten fjernvarme eller naturgas og der er udbredt fjernvarme eller naturgas i bl.a. Hvidovre og Gentofte kommuner.[153][154]

I store dele af byen er det muligt, at få gas via byens distributionsnet. Denne bygas bruges i områder med fjernvarme primært til bl.a. madlavning, men i områder uden fjernvarme også til opvarmning af boliger og vand. Det er også Københavns Energi, der står for distributionen af gas i det meste af byen, ligesom de tager sig af kloaknettet.

Selskabet R98 stod for renovationen i Københavns og Frederiksberg Kommune, men fra marts 2010 er dette blevet overtaget af private vognmænd.[155]

Hospitaler og ambulancetjeneste[redigér | redigér wikikode]

Det største hospital i København – og Danmark – er Rigshospitalet,[156] som ligger på Østerbro ved Fælledparken. Hospitalet er i stand til at behandle stort set alle typer patienter og har ofte den største ekspertise inden for et givet fagområde. Hvidovre Hospital er også et af de største hospitaler og har bl.a. den største fødselsafdeling. Bispebjerg Hospital og Herlev Hospital er blandt de andre store offentlige hospitaler i København. Udover de offentlige hospitaler er der ligeledes en række privathospitaler, som typisk henvender sig til bestemte patientgrupper bl.a. Herlev Privathospital og Københavns Privathospital.

Ansvaret for ambulancetjenesten i København ligger hos Region Hovedstaden, som har udliciteret opgaven til primært Falck. Københavns Brandvæsen dækker Københavns centrum og den nordlige del af Københavns Kommune, mens Frederiksberg Brandvæsen varetager kørslen på Frederiksberg og i Vanløse.[157]

Politi og redningsberedskab[redigér | redigér wikikode]

For Københavns, Frederiksberg, Tårnby og Dragør kommuner varetages politiopgaverne af Københavns Politi. De har hovedsæde på Politigården tæt ved Hovedbanegården. Politiopgaverne i de øvrige kommuner varetages for de vestlige forstæder af Københavns Vestegns Politi med hovedsæde i Albertslund og for de nordlige forstæder af Nordsjællands Politi med hovedsæde i Helsingør.

Redningsberedskabet er et kommunalt ansvarsområde, men opgaven kan sendes i udbud, og derfor udfører en privat entreprenør mange steder opgaven. De forskellige kommuner, der udgør København har valgt forskellige løsninger. Inde i byen (Københavns og Frederiksberg kommuner), på Amager, samt mod vest har man kommunalt ejede brandvæsener, mens Falck varetager opgaven i de øvrige kommuner rundt om København. Ved større eller mere komplicerede hændelser, som fx oversvømmelsen af Lyngbymotorvejen ifbm skybruddene i 2011 og 2014, står det statslige beredskab klar med hjælp.

Berømte københavnere[redigér | redigér wikikode]

Carl Th. Dreyer i 1965.
Foto: Erling Mandelmann.

Referencer[redigér | redigér wikikode]

Noter
  1. Fra sydvest mod nordøst ligger Sjællandsbroen, Bryggebroen (gangbro), Langebro og Knippelsbro. Metroen føres via en tunnel under havneløbet. Derudover er Sjælland og Amager forbundet med motorvej og jernbane via Kalvebodbroerne.
  2. Forveksling mellem kommune, by og region ses jævnligt ved opgørelser af indbyggertal i både ind- og udland og kan give anledning til misvisende sammenligninger. I tilfældet København skal man holde sig for øje, at København og Hørsholm som de eneste byer i Danmark omfatter et større område end den kommune, der bærer byens navn. Således ligger f.eks. Rødovre og Gladsaxe begge i byen København, men uden at indgå i Københavns Kommune.
  3. Frem til 1840 er kilden: wwww.kk.dk – Folketal i København 1801-2009. Fra 1850 til 1921 er kilden: Statistik Årbog 2006, Befolkning og valg, tabel 12. Fra 1930 til 1975 er kilden: Statistikbanken, Tabel FT: Folketal efter hovedlandsdele. Fra 1976 til 1995 er kilden: Statistikbanken, tabel BEF4A: Folketal pr. 1. januar fordelt på byer. For 1999 og frem er kilden: Byopgørelsen for de enkelte år
Referencer
  1. Danmarks Statistik - BEF44
  2. 2,0 2,1 Statistikbanken.dk/statbank5a/SelectOut
  3. Nyt fra Danmarks Statistik – Byopgørelsen 1. januar 2010
  4. http://www.statistikbanken.dk/FOLK1 1.1.2012
  5. http://www.dst.dk/da/Statistik/emner/areal/areal-for-kommuner-og-regioner.aspx, summen af de fire landsdele Københavns by, Københavns omegn, Nordsjælland og Østsjælland. 3.030 km2 er indkl. store vandarealer
  6. Befolkning
  7. www.eremit.dk Om Københavns navn
  8. Carlsberg Byen – Vidste du
  9. www.tekno.dk Nordens Paris
  10. Kort & Matrikelstyrelsen – Hvornår er en by en by og hvornår ikke?
  11. Kort & Matrikelstyrelsen – Autoriserede stednavne i Danmark
  12. avisen.dk, 22. september 2007 – København er langt ældre end vi troede
  13. Engsig 2002, s. 9.
  14. www.visitcopenhagen.dk Om Københavns betydning i middelalderen – Hentet 8. august 2010
  15. www.eremit.dk Kjøbenhavn i Middelalderen 1.3
  16. 16,0 16,1 byhistorie.inet-designer.dk Om København i Vikingetid og middelalder – Hentet 8. august 2010
  17. www.eremit.dk Kjøbenhavn i Middelalderen 2.1
  18. www.cofman.com Om Jarmers tårn – hentet 2010-08-06
  19. www.kobenhavnshistorie.dk Om Jarmers tårn – hentet 2010-08-06
  20. www.tidsskrift.dk Handel i København – historie
  21. www.dengang.dk pdf om Nyboders historie
  22. www.sydsverige.dk Om Karl Gustav-krigene
  23. www.roskildehistorie.dk Pest 1711
  24. www.dac.dk Frederiksstaden som kanonværk
  25. www.orlogsmuseet.dk Om englandskrigene
  26. www.guldalder.dk Om Guldalderen
  27. www.arbejdermuseet.dk Om Jens Jensen
  28. www.im.dk Om udvidelsen af Københavns Kommune i 1901-1902
  29. www.fredsakademiet.dk Om gullaschbaroner og Landmandsbankens krak
  30. myldretid.dk Om s-tog
  31. www.shell.com Om bombningen af Shell-huset
  32. www.kulturarv.dk Om Albertslund i 1960'erne
  33. www.oresundsregionen.org Om Øresundsregionen
  34. www.de.dk Dansk Ejendomsmæglerforening (Jens Lunde) om andelsboliger
  35. www.nykredit.dk Om antal danske flytninger til Malmø
  36. politiken.dk Om Ungdomshuset på Dortheavej
  37. www.berlingske.dk Om bandekonflikten
  38. Havnen centrum igen
  39. Infrastrukturkommissionen, januar 2008 – Danmarks Transportpolitik 2030, s. 281 – ISBN 978-87-91511-83-7
  40. politiken.dk, 18. marts 2008 – Her skal kranerne danse
  41. www.frederiksberg.dk Kommuneplanstrategi 2008 – Frederiksberg Kommune
  42. www.kms.dk
  43. geocenter.dk Om Carlsbergforkastningen
  44. ing.dk Om kalk i Københavns undergrund og metrobyggeri
  45. 45,0 45,1 (Engelsk) Weather Information for Copenhagen. World Weather Information Service. Besøgt 30. november 2009.
  46. "15 green cities". grist - København nr. 6 i verden. http://grist.org/news/maindish/2007/07/19/cities/. Hentet 2009-01-05. 
  47. blog.ratestogo.com København nr. 12 i verden
  48. 48,0 48,1 www.dr.dk Forureningens historie – jord DR.
  49. "Copenhagen: From sewer to harbour bath". Sustainable Cities. http://sustainablecities.dk/city-projects/cases/copenhagen-from-sewer-to-harbour-bath. Hentet 2009-01-05. 
  50. www.mst.dk – Om lettere forurenet jord
  51. politiken.dk, 9. september 2007 – Luften i København giver kræftrisiko
  52. www.dr.dk DR om partikelfiltre i København
  53. "Environmental Capital of Europe". Copenhagen, Environmental Capital of Europe. http://www.cece.dk/EE0911AA-D9A1-49E8-9CA2-332E37BBA568. Hentet 2009-01-05.  Arkiveret 2007-07-06.
  54. www.kk.dk Borgerrepræsentationsmøde i Københavns Kommune om nye vindmølleområder
  55. "Copenhagen Receives European Environmental Award". grist. http://www.dhigroup.com/News/NewsArchive/2006/CopenhagenReceivesEuropeanEnvironmentalAward.aspx. Hentet 2009-01-05. 
  56. "København er Europas grønneste by". berlingske.dk. 8. december 2009. http://nyhederne.tv2.dk/article.php/id-26947129.html. 
  57. vestegnssamarbejdet.dk
  58. www.oresundskomiteen.dk – Om Öresundskomiteen
  59. www.dst.dk, 6. april 2009 – Nyt fra Danmarks Statistik, Byopgørelse 1. januar 2009
  60. Fingerplan 2007 - Figur
  61. Folkekirkens medlemstal – Kirkestatistik Kirkeministeriet. Hentet 5. april 2014.
  62. www.katolsk.dk Om Katolicisme i Danmark
  63. Danmarks Statistik, Statistikbanken: FOLK1: Folketal den 1. i kvartalet efter kommune, køn, alder, civilstand, herkomst, oprindelsesland og statsborgerskab. Hentet 5. april 2014.
  64. www.teo.au.dk Jødedom i Danmark I
  65. www.religion.dk Jødedom i Danmark II
  66. www.teo.au.dk Islam i Danmark
  67. ekstrabladet.dk Stormoske i nordvestkvarteret
  68. www.teo.au.dk Jødedom i Danmark
  69. www.teo.au.dk Hinduisme i Danmark
  70. www.teo.au.dk Øvrige religioner i Danmark
  71.  (Websted ikke længere tilgængeligt)www.kglteater.dk Det Kongelige Teater om Operaens store scene
  72. www.dr.dk DR om genåbningen af Jazzhus Montmartre
  73. "VEGA". Wonderfull Copenhagen. http://www.visitcopenhagen.dk/presse/presseinformation/gaa_ud/vega_-_koncertsted_og_natklub. Hentet 2009-01-09. 
  74. gaffa.dk Parken med 55.000 tilskuere
  75. "Glyptoteket viser bryggerens glemte skatte" (PDF). glyptoteket.dk. http://www.glyptoteket.dk/download/file/fid/2423. Hentet 20. oktober 2013. 
  76. "Ny Carlsberg Glyptotek". kulturklik.dk. http://kulturklik.dk/steder/ny-carlsberg-glyptotek.aspx. Hentet 20. oktober 2013. 
  77. www.aok.dk AOK om Kongens Have
  78. "København får mere liv på kirkegårdene". Politiken. http://ibyen.dk/article241086.ece. Hentet 2009-01-05. 
  79. "Guide: Gå på opdagelse i de dødes haver". Politiken. http://ibyen.dk/guide/article327680.ece. Hentet 2009-01-05. 
  80. "En grøn og blå storby". Københavns Kommune. http://www.br.kk.dk/Politik%20og%20Demokrati/IPolitiskFokus/Miljoemetropolen/EnGronOgBlaaStorby.aspx. Hentet 2009-01-05. 
  81. "Superkilen by Bjarke Ingels Group". Dezeen. http://www.dezeen.com/2008/10/05/suk-project-by-big-architects/. Hentet 2009-01-05. 
  82. ""1001 Træ", Nordvest". Københavns Kommune. http://www2.kk.dk/kvarterloeft/pegasus.nsf/url/nordvest. Hentet 2009-01-05. 
  83. www.skovognatur.dk Om Vestskoven
  84. skovtur.e-museum.dk Om Hareskoven
  85. "Hot spot på Amager Strandpark". gomotion.dk. http://www.gomotion.dk/pe1.asp?p_id=335. Hentet 2009-01-14. 
  86. Havnebadet ved Islands Brygge, e-architect
  87. "TV2 samles på Teglholmen". Berlingske Tidende. http://www.business.dk/article/20060515/nyhedsoversigt/105150198/. Hentet 2009-01-10. 
  88. politiken.dk/om_politiken/ECE161633/information-om-politiken/ Politiken om Politiken
  89. ekstrabladet.dk/om_ekstra_bladet/article1137486.ece Om stiftelsen af Ekstra Bladet
  90. [Chr. Kirchhoff-Larsen, Den Danske Presses Historie', bind II, Ejnar Munksgaards Forlag, 1947, s. 1-52.]
  91. www.filmhistorie.net/dansk.html Dansk filmhistorie
  92. www.nordiskfilm.com/dk/Om-os/Nordisk-Films-historie/Oversigt-over-Nordisk-Films-historie/ Om Nordisk Films historie
  93. www.nordiskfilm.com/dk/Om-os/Finansiel-information/ Nordisk Film - finansiel information
  94. Wallberg, Filip (2010). "Noma: Verdens bedste restaurant". EB - Ekstra Bladet. s. 5. http://ekstrabladet.dk/nyheder/samfund/article1336648.ece. Hentet 2010-04-30. 
  95. 95,0 95,1 www.aok.dk AOK om Michelinstjerner 2010
  96. www.aok.dk, 16. marts 2010 – [http://www.aok.dk/restauranter-cafeer/artikel/michelin-2010-fiskebaren-blev-overrasket Michelin 2010: Fiskebaren blev overrasket
  97. AOK om Michelinstjerner 2008
  98. AOK om Michelinstjerner 2009
  99. ibyen.dk/restauranter
  100. "World-champinions in organic food". Copenhagen Capacity. http://www.copcap.com/content/us/quick_links/news/latest_news/news_archive_from_old_site/copenhagen_world_champion_in_organic_foods. Hentet 2009-01-05. 
  101. AG København er gået konkurs | Politiken
  102. DSRs historie
  103. DFfR Københavnskredsen: Kredsens klubber
  104. København som Nordeuropas Oplevelsesmetropol
  105. København forbereder sig på World Outgames i 2009
  106. www.kl.dk Oversigt over venskabsbyer fra KL (pr 31/5-2009)
  107. www.kk.dk/da/om-kommunen Elever i grundskolen i Københavns kommune
  108. UU København – Uddannelsessteder – Om ungdomsuddannelser i København
  109. www.ku.dk – – Besøg Universitetet
  110. www.ku.dk – Forskning for fremtiden, s. 3
  111. www.cbs.dk – Facts & Figures 2009, s. 12
  112. www.cbs.dk – Om CBS & Campus
  113. www.dkdm.dk – Årsrapport 2008 for Det Kongelige Danske Musikkonservatorium, s. 5
  114. www.ucc.dk – Om UCC
  115. www.kea.dk Om KEA
  116. www.db.dk – Om DB
  117. Lokalt Erhvervsklima 2012 - DI
  118. http://img.borsen.dk/img/cms/tuksi4/media/cmsmedia/2133_content_2_7705.pdf
  119. Rigeste byer i verden
  120. De dyreste byer i Europa
  121. "Prices and Earnings", a UBS report UBS.com. Accessed April 16, 2008.
  122. runeberg.org Om C.F. Tietgen
  123. Danmarks Rederiforening – Medlemmer
  124. 124,0 124,1 Flere internationale turister i København i 2012 | Wisitcopenhagen.com Den 19. december 2012. Hentet den 4. august 2013
  125. Cruise Ships Calls Season 2013 | Copenhagen Malmö Port Hentet den 4. august 2013
  126. Klyngeudvikling
  127. Cluster Tours - TCI 2013
  128. The Danish Maritime Cluster - Partner group/Consortium
  129. www.cfir.dk/OmCFIR
  130. Københavns historie: Caritas-springvandet
  131. www.goldendays.dk Om ildebrandshusene
  132. htk.odeum.com Høje-Taastrup Kommune om fremtidsplaner
  133. www.im.dk Om pendling i starten af 1900-tallet s. 113-120
  134. www.infrastrukturkommissionen.dk/ Infrastrukturkommissionen bl.a. om pendling s. 116-117
  135. 135,0 135,1 www.brhovedstadensjaelland.dk Om pendling på Sjælland
  136. www.dr.dk Om flypendling
  137. dsb.dk/kundeservice/andre-emner/pendlerklubber Om DSB Pendlerklubber
  138. www.kystbanenlive.dk Om Pendlerklubbern Kystbanen
  139. 139,0 139,1 www.kbhmagasin.dk Antal fodgængere s. 13, kort over gågader s. 14
  140. "Mange flere skal op på cyklerne". Københavns Kommune. http://www.kk.dk/Borger/Miljoe/MRegnskab/Temaer/Trafik/Cykler.aspx. 
  141. cykelregnskab 2006 Københavns kommune
  142. ibyen.dk/gadeplan/article690290 I Byen om København som verdens bedste cykelby
  143. "Beboer i betalingsområdet". Københavns Kommune. http://www.kk.dk/Borger/ByOgTrafik/Parkering/beboer.aspx. 
  144. Sammenligning af pris for parkering i nordeuropæiske byer
  145. www.tekno.dk Teknologirådet om transport i hele landet og i København s. 53
  146. Lysholt Hansen, Per (16. maj 2013). "Vil åbne søfly-rute mellem København og Aarhus". Metroxpress. http://www.mx.dk/nyheder/kobenhavn/story/19131581. Hentet 16. maj 2013. 
  147. www.trafikken.dk Vejdirektoratets liste over færgeruter Danmark – udland
  148. www.erhvervsbladet.dk Krydstogtskibe i København I
  149. www.wonderfulcopenhagen.dk Krydstogtskibe i København II
  150. www.ke.dk – Københavns Energi. Her leverer vi vand
  151. www.ke.dk – Københavns Energi. Her leverer vi fjernvarme
  152. www.sns.dk Om byvækst, herunder fjernvarme.
  153. www.hvidovrefjernvarme.dk Hvidovre fjernvarme
  154. www.gentofte.dk Fjernvarme i Gentofte kommune
  155. www.dinby.dk, 2. marts 2010 – R98 tager ikke længere skraldet
  156. Henrik Permin (2007) "250-års-jubilæum for Rigets hospital" – Ugeskrift for Læger , nr. 14-15, s. 1322. ISSN 0041-5782
  157. www.regionh.dk Om ambulancekørsel i Region Hovedstaden
Litteratur

Eksterne henvisninger[redigér | redigér wikikode]

Wikipedia-logo.png Søsterprojekter med yderligere information: