Kiralitet

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
Illustration af kiralitet

Kiral kommer af "cheiros", der på græsk betyder hånd. - højre og venstre hånd er ikke identiske, men derimod spejlbilleder af hinanden - de er kirale.

Begrebet kiralitet (chiralitet) beskriver det fænomen i kemien, hvor to molekyler er hinandens spejlbilleder, men ellers er opbygget af nøjagtigt de samme kemiske grupper. De kan godt have meget forskellige egenskaber. En almindelig kemisk reaktion danner begge spejlbilledformer, da sandsynligheden herfor er lige stor. Der bliver altså dannet lige mange af højre og venstre molekyler.

Louis Pasteur opdagede, at salte, som udkrystalliseredes fra druesyre (vinsyre), bestod af to typer krystaller, som var spejlbilleder af hinanden. Og når disse krystaller blev sorteret, og der blev sendt planpolariseret lys igennem, afbøjede de to krystaltyper lyset hhv. til højre (D for dexter) og til venstre (L for laevus.).

Kun én spejlbilledform i levende organismer[redigér | redigér wikikode]

Levende organismer laver f.eks. proteiner, enzymer og DNA. De er opbygget af mindre molekyler som den kun producerer i det ene af de to mulige spejlbilleder. Det er et karakteristisk træk, en nødvendighed for jordens liv, at to spejlbillederforbindelser ikke findes sammenblandet. F.eks. kunne DNA ikke danne en spiral, hvis nukleotid-byggestenene var af begge former. Hvorfor naturen lige har valgt at sukre skal være på D-formen og aminosyrer på L-formen er, hvis ikke en tilfældighed, så et mysterium.

Når naturen danner biologisk materiale er det enzymer, der formidler og kun tillader dannelsen af den ene form.

En kiral katastrofe[redigér | redigér wikikode]

Naturen blander ikke to spejlbilledformer af det samme stof i biologisk materiale, og det skal man også vare sig for. Et skræmmende eksempel er lægemidlet thalidomid. I 1960’erne blev dette syntetisk fremstillet lægemiddel givet specielt til gravide mod kvalme og ubehag. Det blev markedsført som en blanding af begge former. Det viste sig, at det kun var den ene spejlbilledform af stoffet, som havde den ønskede effekt, mens den anden havde den katastrofale effekt, at den hæmmede blodtilførslen til arme og ben hos det ufødte foster.

Til i laboratoriet kun af frembringe den ene form, bruges katalysatore (typisk metalmolekyler) der formidler en hurtigere reaktion og dannelsen af den ønskede form, og ved afskærmning for dannelsen af den anden form.

Relaterede emner[redigér | redigér wikikode]

  • Aminosyre
  • Chiralitet[bør uddybes]
  • Enzym
  • Katalysator (kemi)

Eksterne henvisninger[redigér | redigér wikikode]