Koaksialkabel

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
Koaksialkabel med kordelt midterleder.
Koaksialkabel hvor størstedelen af isolatormediet er luft. Koaksialkablet er særlig egnet til store effekter i UHF-båndet til brug i f.eks. fjernsynstårne pga. lavt tab.

Koaksialkabel (COAX) er en afskærmet kabeltype med tilhørende koaksialstikstik, som anvendes indenfor elektronikken.

Koaksial betyder med samme akse.

Et almindeligt antennestik og -kabel til TV og radio er også koaksialstik, da midterlederens akse er den samme som skærmens; de har samme centrum.

Fordelen ved koaksialkabler og koaksialstik er at yderlederen (skærmen) skærmer mod elektrisk ind- og udstråling, og er derfor velegnede til både kraftige og svage signaler ved høje frekvenser.

De fleste antennekabler er ubalancerede – skærmen er forbundet til stel eller jord ved radioen og/eller masten. Bruges et sådant kabel til en dipolantenne (der typisk har et balanceret fødepunkt), må en såkaldt balun indsættes som adapter mellem balanced og unbalanced kredsløb.

Commons-logo.svg
Wikimedia Commons har medier relateret til: