Kristenretten

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi

Kristenretten var i førreformatorisk tid, den del af norsk ret som omhandlede kirkelige forhold. Den gjaldt organisering af kirken, regulering af forholdet mellem kirken og det verdslige samfund samt brud på kirkens moralbud i de tilfælde disse var støttet af lovbud. Den første kirkeret skal være blevet sat af Olav Haraldsson og biskop GrimkjellMostratinget i 1024, men den ældste bevarede udgave er i den senere Gulatingsloven. Frem til Magnus Lagabøtes tid var kristenretten en del af landskabslovene.

Referencer[redigér | rediger kildetekst]

  • "kristenretter - Gyldendal - Den Store Danske". denstoredanske.dk. Hentet 5. oktober 2017.
  • Fosnes, Dag Roar (marts 2006). "Kristenretten i norsk middelalder". ub.uib.no. Hentet 11. september 2016.
  • Robberstad, Knut (1899-1981) (1974). Mostratinget 1024 og Sankt Olavs kristenrett: etter eit fyredrag på Moster 28. juli 1974. Oslo: Instituttet.