Kwang-tshóu-wan

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg

Kwang-tshóu-wan var et af Frankrig i 1898 for 99 år forpagtet område på østkysten af halvøen Léi-tshóu i den kinesiske provins Kwang-tung, opkaldt efter bugten Kwang-tshóu, der var omkring 90 km i tværsnit, 10-24 m dyb og i syd beskyttet af øen Tung-hai. Området, som 1899 forøgedes med to øer i bugten, var omkring 700 km2 med i 1911 ca. 60.000 indbyggere og lød fra år 1900 under generalguvernøren over Fransk Indokina samt forvaltedes af en administrator. Det var delt i tre forvaltningsområder, men den kinesiske kommunale organisation blev bibeholdt. Frankrig havde sikret sig ret til der at anlægge en flådestation med kuldepot og havde påbegyndt at anlægge veje og planlagde en jernbane til Wu-tshóu ved Si-kiang. Vigtigst var frihavnen San-hwan ved Matse, lige over for Fort Bayard. Import- og exportværdien opgjordes til omkring 2 mio. dollars.

I 1921 opgjordes antallet af indbyggere til 182.371, heraf 144 europæere.

Eksterne henvisninger[redigér | redigér wikikode]