Lhasa

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
Hovedgaden i Lhasa
Billede af Lhasa taget af tysk ekspidition i 1938

Lhasa, undertiden stavet Lasa, er hovedstaden i det kinesisk besatte Tibet. Lhasa er en stor by med en befolkning på omkring 120.000. Historisk set var Lhasa også hovedstaden for det gamle Tibet helt tilbage i 800-tallet og op til 1950. Lhasa er placeret over 3650 meter over jordens overflade, det gør den til en af verdens højest beliggende hovedstæder. Byens navn betyder "Gudernes sted."

I den første halvdel af det 20. århundrede kom flere vestlige opdagelsesrejsende til byen inklusive Francis Younghusband, Alexandra David-Néel og Heinrich Harrer (se Syv år i Tibet).

I dag findes der flere kinesere i Lhasa, samt resten af Tibet, end der er indfødte tibetanere, hvilket er et resultat af Kinas besættelsespolitik overfor Tibet. Lhasas berømte Potala Palads, hvor den eksilramte Dalai Lama havde hovedsæde, er blevet placeret på UNESCOs Verdensarvsprogram. Andre vigtige bygninger er Jokhang, Norbulingka, Drepung-klosteret og Sera-klosteret.

Den 1.080 km Qinghai-Tibet toglinje til Lhasa er færdig.

Commons-logo.svg
Wikimedia Commons har medier relateret til: