Liden klokke

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Version fra 9. mar. 2013, 01:05 af Addbot (diskussion | bidrag) Addbot (diskussion | bidrag) (Bot: Migrerer 21 interwikilinks, som nu leveres af Wikidatad:q27989)
Liden Klokke
Videnskabelig klassifikation
Rige Plantae (Planter)
Division Magnoliophyta (Dækfrøede)
Klasse Magnoliopsida (Tokimbladede)
Orden Asterales (Kurvblomst-ordenen)
Familie Campanulaceae (Klokkeblomst-familien)
Slægt Campanula (Klokke-slægten)
Art C. rotundifolia
Videnskabeligt artsnavn
Campanula rotundifolia
L.
Hjælp til læsning af taksobokse

Liden Klokke (Campanula rotundifolia) eller Blå-Klokke er en 10-40 cm høj urt, der vokser langs vejkanter og på heder og overdrev.

Beskrivelse

Liden Klokke er en flerårig urt, som danner en flad bladroset og en opret, blomsterbærende stængel. Bladene i rosetten er langstilkede og nyre- eller hjerteformede med nogle få, grove tænder langs randen. Stængelbladene er spredtstillede, lancetformede og helrandede.

Blomstringen sker i juli-september, og blomsterne sidder endestillet på de spinkle stængler i nogle fåblomstrede stande eller enkeltvis. De enkelte blomster er forholdsvis store, dybblå og klokkeformede. Frugterne er kapsler med ret store frø.

Rodnettet er kraftigt og dybtgående.

Højde x bredde og årlig tilvækst: 0,25 x 0,25 m (25 x 25 cm/år). Målene kan bruges til beregning af planteafstande, når arten anvendes som kulturplante.

Voksested

Indikatorværdier
Liden klokke
L = 7 T = 5 K = x F = x R = x N = 2

Planten er udbredt i Nordamerika (ned til Mexico), Sibirien, Centralasien og Europa. Den er meget almindelig i Danmark, hvor den findes på lysåbne voksesteder med magre, tørre jorde, og det vil sige skovbryn, vejkanter, overdrev og heder.

I overdrevsprægede folde på Mols Bjerge med hestegræsning året rundt findes arten sammen med bl.a. Alm. Hvene, Spergel, Bidende Stenurt, Bølget Bunke, Eng-Rapgræs, Bredbladet Vejbred, Fåre-Svingel, Hvid Kløver, Rød Svingel og Vellugtende Gulaks[1]

Mælkesaft

Alle dele af planten indeholder mælkesaft.


Søsterprojekter med yderligere information:



Note

  1. ^ www.lr.dk: Landbrugsinfo: Hestegræsning i Mols Bjerge

Eksterne henvisninger

Kilder

  • Signe Frederiksen et al., Dansk flora, 2. udgave, Gyldendal 2012. ISBN 8702112191.