Louis Braille

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
Portræt af Louis Braille

Louis Braille (4. januar 18096. januar 1852) var en en fransk blindepædagog, der selv var blind siden 1812. Han udviklede fra 1824 Braille-alfabetet et verdensomspændende system for blinde og svagtseende til at læse og skrive. Braille læses ved at lade ens finger passere hen over tegnene som er lavet af en til seks (forhøjede) prikker. Det er blevet konverteret til stort set alle kendte sprog.

Biografi[redigér | redigér wikikode]

Braille blev født i Coupvray nær Paris, Frankrig. Hans far, Simon-René Braille, var saddelmager. Da Braille var tre år gammel, kom han til skade på sit venstre øje med en syl fra hans fars workshop. Dette ødelagde hans venstre øje og ledte til en infektion af hans højre. Braille var totalt blind da han var 4. Trods sit handicap fortsatte han med at gå i skole indtil han skulle lære at læse og skrive.

Da han var ti år gammel, fik Braille et stipendium til Institution Royale des Jeunes Aveugles (Det kongelige institut for unge blinde) i Paris. Dette stipendium var hans billet væk fra den normale skæbne for blinde: at blive tigger i Paris' gader. Dog var forholdene på skolen ikke meget anderledes end for tiggere. Braille levede af vand og brød, og eleverne blev slået og låst inde som straf ved forskellige lejligheder.

På skolen blev børnene oplært i basale håndværk og simpel handel. De blev også undervist i at læse ved føle forhøjede bogstaver (et system som var blevet opfundet af skolens grundlægger Valentin Haüy). De lærte dog ikke at skrive, da bogstaverne blev fremstillet ved at presse papir mod kobbertråd.

I 1821 besøgte en tidligere soldat ved navn Charles Barbier skolen. Barbier fortalte om sin opfindelse som han kaldte nat-skrivning, en kode bestående af tolv hævede prikker som tillod soldater at dele top-hemmelige informationer lydløst. Uheldigvis var koden for svær at lære for soldaterne, men Braille lærte det hurtigt.

Louis Braille i brailleskrift

Samme år begyndte Braille at opfinde sit hævede priksystem som han færdiggjorde i en alder af 15 år. Braille brugte kun seks prikker, hvor Barbier havde brugt tolv. En anden forskel var at Barbiers system var baseret på lyde, hvorimod Brailles system repræsenterede bogstaver. Braille-alfabetet han udviklede frembød utallige fordele overfor Valentin Haüys forhøjede bogstavsmetode med muligheden for både at læse og skrive som den mest bemærkelsesværdige. Braille udvidede senere systemet til også at inkludere notation for matematik og musik.

Braille blev en respekteret lærer på instituttet hvor han havde været elev. Han var beundret og respekteret af sine studerende, men desværre blev hans Braille-system ikke brugt på instituttet mens han levede. Han havde altid været plaget af dårligt helbred, og i 1852 i en alder af 43 år døde han af tuberkulose.

Eftermæle[redigér | redigér wikikode]

I et stykke tid efter hans død forblev Braille-systemet ubemærket. Dets betydning blev ikke erkendt før 1868, da doktor Thomas Armitage sammen med en gruppe af fire blinde mænd etablerede the British and Foreign Society for Improving the Embossed Literature of the Blind (senere det Kongelige Nationale Blindeinstitut (en.: Royal National Institute of the Blind)), som publicerede bøger i Brailles system.

I 1952 hædrede Frankrig Brailles arbejde ved at flytte hans grav fra Coupvray til Panthéon i Paris, dog lod man hans hænder forblive i den stadig eksisterende grav i Coupvray. I dag er Braille blevet tilpasset til stort set alle større sprog og er det primære system til skriftlig kommunikation for blinde i hele verden.

Se også[redigér | redigér wikikode]

Commons-logo.svg
Wikimedia Commons har medier relateret til: