Mark Rutte

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Mark Rutte, 2010

Mark Rutte (født 14. februar 1967 i Haag) er en hollandsk politiker fra det liberale Folkeparti for Frihed og Demokrati (VVD). Han har som ministerpræsident været landets regeringsleder siden 14. oktober 2010.

Han har tidligere været statssekretær for sociale anliggender og beskæftigelse under Balkenendes regering fra 2002 til 2004. Forud for parlamentsvalget i 2006 blev han valgt til ny partileder for VVD.[1] Ved dette valg mistede partiet seks mandater, men ved valget i 2010 fik VVD flest stemmer, og det lykkedes ham efterfølgende at danne regering og blive den første liberale regeringsleder i 92 år.[2]

Den 23. april 2012 måtte han dog indgive sin afskedsbegæring, da regeringen ikke kunne nå frem til en aftale om et sparebudget.[3] Hans regering varede dermed kun 558 dage, hvilket gør den til den kortest-siddende hollandske regering siden anden verdenskrig. Rutte er dog fortsat som leder af et forretningsministerium indtil det kommende valg.

Referencer

  1. ^ "Mark Rutte teruggekeerd in Tweede Kamer". Denederlandsegrondwet.nl. Hentet 2012-04-23.
  2. ^ "Mark Rutte: eerste liberale premier sinds 1918". Eenvandaag.nl. Hentet 2012-04-23.
  3. ^ Gilbert Kreijger og Thomas Escritt (23. april 2012). "Dutch Prime Minister resigns in budget cuts row". Reuters. Hentet 2012-04-24.
Wikimedia Commons har medier relateret til:
NederlandskeSpire
Denne artikel om en nederlandsk politiker er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den.
Politiker