Holland

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
(Omdirigeret fra Nederlandene)
Gå til: navigation, søg
Disambig bordered fade.svg Denne artikel omhandler det nuværende europæiske land, officielt Nederlandene. Se også Holland (flertydig) og Nederlandene (flertydig).
Holland
Nederlandene

Nederland
Flag
Motto"Je maintiendrai" (fransk)
"Ik zal handhaven" (nederlandsk)
"Jeg vil bevare"
NationalmelodiWilhelmus van Nassouwe
 Hollands placering  (mørkegrøn)– på det europæiske kontinent  (lysegrøn og mørkegrå)– i EU  (lysegrøn)  —  [Forklaring]
 Hollands placering  (mørkegrøn)

– på det europæiske kontinent  (lysegrøn og mørkegrå)
– i EU  (lysegrøn)  —  [Forklaring]

Hovedstad
(og største by)
Amsterdam
52°22′N, 4°53′E
Officielle sprog Nederlandsk
Anerkendte regionale sprog Vestfrisisk (Frisland)
Limburgsk (Limburg)
Nedersaksisk (Nordøst)
Engelsk (S. Eustatius/Saba)
Papiamento (Bonaire)
Demonym Hollænder
Regeringsform Parlamentarisk demokrati under konstitutionelt monarki
 -  Konge Willem-Alexander
 -  Statsminister Mark Rutte
Lovgivende forsamling Generalstaterne
 -  Overhus Eerste Kamer
 -  Underhus Tweede Kamer
Uafhængighed fra det Spanske Imperium
 -  Erklæret 26. juli 1581 
 -  Anerkendt 30. januar 1648 
 -  Kongeriget Nederlandene 16. march 1815 
 -  Etablering af et konstitueret land 15. december 1954 
 -  Grundlægger af EØF (nu EU) 1. januar 1958 
Areal
 -  Total 41,543 km2 (nr. 134²)
 -  Vand (%) 18,41²
Indbyggertal
 -  Anslået 2014 16 829 289[1] (nr. 63)
 -  Tæthed 405,5/km2 (nr. 24)
BNP (nominelt) Anslået 2014
 -  Total 838,036 mia. USD[2][3] (nr. 17)
 -  Pr. indbygger 49.765 USD (nr. 13)
Gini (2011) 25,8 (lav) (nr. 111)
HDI (2007) 0,921[4] (meget høj) (nr. 4)
Valuta Euro (EUR)
Tidszone CET (UTC+1)
 -  Sommer (DST) CEST (UTC+2)
Kører i Højre side af vejen
Kendings-
bogstaver (bil)
NL
Internetdomæne .nl
Telefonkode +31
ISO 3166-kode NL

Holland [ˈhɔˌlan'] (eller Nederlandene (formen Nederland er også korrekt, men bruges stort set ikke); nederlandsk: Nederland  (Speaker Icon.svg hør)) er et konstitueret land i Kongeriget Nederlandene, bestående af tolv provinser i Vesteuropa og tre øer i det Caribiske Hav. Den europæiske del grænser mod nord og vest til Nordsøen, Belgien mod syd og Tyskland mod øst; og deler sine maritime grænser med Belgien, Tyskland og Storbritanien.

Se afsnittet navneskik om brug af navnene Holland og Nederlandene.

Landet er det tættest befolkede i Europa bortset fra småstaterne Monaco, Vatikanstaten, Malta og San Marino.[5] Det er også et af verdens lavestliggende lande, hvilket navnet Nederlandene henviser til. 26% af landet er indvundet ved inddæmning og beskyttet af diger. Nederlandene har 16 829 289 indbyggere (januar 2014)[1], der kaldes nederlændere eller hollændere.

Amsterdam er den officielle hovedstad, mens Haag (Den Haag) er sæde for regeringen og parlamentet bestående af Eerste Kamer og Tweede Kamer. Haag er også hjemsted for Den Internationale Domstol og Den Internationale Straffedomstol.

Navn[redigér | redigér wikikode]

Etymologi[redigér | redigér wikikode]

Navnet Holland kommer fra oldfrankisk 'holt-land' ('træ-land') og refererer til, at området var dækket af skov.

Nederlandene betyder enten de lavtliggende lande, hvilket henviser til landskabet omkring deltaerne fra floderne Eems, IJssel, Rhinen, Maas og Schelde, eller de nedre lande, henvisende til områderne omkring Rhinens nedre løb, i modsætning til de øvre dele af Tyskland.

Navneskik[redigér | redigér wikikode]

Holland er et almindeligt navn for Nederlandene i daglig tale i Danmark. Men det egentlige Holland omfatter kun de to provinser Noord-Holland (Nord-Holland) og Zuid-Holland (Syd-Holland) (tidligere provinsen Holland).[Kilde mangler] Dette område med de vigtige byer Amsterdam, Rotterdam, Haag, Leiden, Delft m.fl. kom til at dominere landets økonomi og handel, og i nogle andre lande blev Holland synonymt med Nederlandene.

nederlandsk skelner man konsekvent mellem Holland (de to hollandske provinser) og Nederlandene (hele landet), på nær det handler sig om sport, så står Holland for Nederland i generalt.

På dansk kaldes landet overvejende Holland i almindelig omtale[6], mens Nederlandene bruges i mere præcise sammenhænge, i officielt sprog og af mange der beskæftiger sig med nederlandsk sprog og kultur.[Kilde mangler] Den forkortede form Nederland bruges stort set ikke på dansk (men er dog med i Retskrivningsordbogen). De fleste nederlændere opfatter det som ukorrekt at kalde landet Holland, og også flamlændere protesterer mod at deres nederlandske sprog benævnes hollandsk.[Kilde mangler]

En EU-vejledning for udformning af EU-publikationer fastsætter at, at landets almindelige geografiske navn skal angives som Nederlandene og det officielle, protokollære navn som Kongeriget Nederlandene i dansksprogede EU-publikationer. Vejledningen anfører i en note: "Brug »Nederlandene«, ikke »Holland«, som kun er en del af Nederlandene (består af to provinser)."[7]

Problematikken er et pars pro toto[8]. og kan sammenlignes med England kontra Storbritannien.

Historie[redigér | redigér wikikode]

I middelalderen var de historiske Nederlande, hvor Beneluxlandene nu ligger, primært en del af det Tysk-Romerske rige. Det bestod af adskillige amter, grevskaber og stifter, der i løbet af 1400-tallet blev samlet i ét område af hertugerne af Burgund.

Omkring 1500 kom hele området under huset Habsburg, efter at Maria af Burgund, (farmor til Christian den 2.'s dronning Elisabeth af Burgund), havde giftet sig med den tysk-østrigske kejser Maximilian 1.. Det var habsburgerne, der samlede de 17 nederlandske provinser til ét område. Derved blev lensbåndene til det Tyske Rige svagere.

Da Habsburgfyrstehuset i midten af 1500-tallet blev delt i en spansk og østrigsk gren, kom de samlede Nederlande under Filip 2. af Spaniens herredømme.

I det økonomisk vigtige område med dets mange byer – Nederlandene alene stod for en tredjedel af den spanske krones indtægter – trivedes den reformerte Calvinisme. Den stærkt katolske Filip 2. satte en kraftig modreformation i gang og sendte flere hære til Nederlandene. Kongens forsøg på vidtgående centralisering og en voldsom forhøjelse af skatterne førte til en åbenlys borgerkrig mod Spanien i sidste halvdel af 1500-tallet. Anledningen til opstanden var bl.a., at hele befolkningen i 1568 var lyst i band for kætteri.

Den 26. juli 1581 fremkom en uafhængighedserklæring fra de syv nordlige provinser, der dannede Republikken Nederlandene (Republiek der Zeven Verenigde Nederlanden , latin: Belgica Foederata). Området svarer stort set til den nuværende stat Nederlandene. En stor del af de sydlige, besatte provinsers befolkning flygtede nordpå, bl.a. efter spaniernes erobring af havnebyen Antwerpen i 1585. Republikken blev formelt anerkendt som et selvstændigt land i 1648 under den Westfalske Fred. De sydlige Nederlande foreblev under spansk herredømme, kom senere under østrigsk-habsburgsk herredømme og dannede først i 1830 den moderne nation Belgien.

I 1600-tallet og frem til slutning af 1700-tallet blev Republikken af de Syv Forenede Nederlande en af de førende søfartsnationer og vigtigste økonomiske kræfter i Europa, med Amsterdam som nyt centrum for verdenshandelen. Der blev oprettet kolonier og handelsstationer over hele kloden som handelsstationen Nieuw Amsterdam, som senere hen blev omdøbt til New York, opdagelsen af Australien, som blev kaldt for Nieuw Holland, samt etableringen af en storkoloni i det nuværende Indonesien.

Samtidig med den økonomiske himmelflugt blev Republikken toneangivende hvad angår kunst, kultur, arkitektur og filosofi. Malere som Johannes Vermeer og Rembrandt og filosoffen Spinoza er nogle af de vigtigste navne i, hvad der senere er blevet kaldt den hollandske Guldalder (Gouden Eeuw). Det var formentlig i denne periode, at det vestlige område Holland var så dominerende, at dets navn for mange blev synonymt med hele landet.

Republikken af de Syv Forenede Nederlande ophørte formelt i 1794, da Frankrig invaderede landet og statholderen Willem 5. af Orange flygtede til Storbritannien. Med fransk støtte blev der oprettet en fransk satellitstat, den Bataviske Republik (1795-1806). Den franske kejsers bestræbelser på centralisering førte i 1806 til oprettelsen af vasalstaten Kongeriget Holland (1806-1809) med Napoleons lillebror Ludvig Bonaparte som konge. I 1809 blev landet indlemmet i Frankrig, og det forsvandt i en kort periode fra verdenskortet.

I 1814 blev de nordlige og sydlige nederlandske provinser genforenet under betegnelsen Kongeriget Nederlandene. De sydlige områder løsrev sig i 1830 under navnet Kongeriget Belgien. I 1839 blev den endelige grænse mellem Nederlandene og Belgien fastlagt ved traktat, hvorved Belgien afstod den østlige del af provinsen Limburg.

Nederlandene undslap 1. verdenskrig, men blev besat under 2. verdenskrig og nederlænderne oplevede voldsom hungersnød i det sidste krigsår. Efter krigen var landet medstifter til Beneluxunionen og den Europæiske Union.

Nederlandske Antiller[redigér | redigér wikikode]

De Nederlandske Antiller ophørte d.11. oktober 2010 med at eksistere som en administrativ enhed. Øerne fik fra denne dato ny status indenfor Nederlandene: Bonaire, Sint Eustatius og Saba udgør herefter en del af selve Nederlandene som særlige kommuner, mens Curaçao og Sint Maarten nu har opnået status som selvstændige lande indenfor Kongeriget – samme status som Aruba fik i 1986. [9]



Politik[redigér | redigér wikikode]

Nederlandene har været et konstitutionelt monarki siden 1815. Før det var det en republik fra 1581 til 1806 (det var besat af Frankrig mellem 1806 og 1815).

Kong Willem-Alexander af huset Oranje-Nassau har været landets statsoverhoved siden 2013. De nederlandske regeringer består altid af en koalition, da et enkelt politisk parti aldrig har haft politisk flertal. Formelt er det kongen, som udpeger regeringen. I praksis bliver der efter hvert parlamentsvalg dannet en koalitionsregering efter en periode med forhandlinger imellem partierne, som kan tage adskillige måneder. Den vælges så efterfølgende officielt af kongen. Regeringslederen som kaldes "ministerpræsident" eller "premier" er normalt lederen af det største parti i koalitionen.

Siden 2010 er Mark Rutte ministerpræsident. Hen er fra VVD (liberalisterne), og dette parti har en koalition sammen med CDA (kristendemokraterne). Desuden er PVV (Frihedspartiet) støtteparti for regeringen i parlamentet. Ruttes forgænger som ministerpræsident var Jan Peter Balkenende fra CDA, der havde været ministerpræsident siden 2002.

Parlamentet består af to huse. Der er 150 medlemmer i underhuset (Tweede Kamer) som vælges hvert fjerde år i direkte valg. Der er 75 medlemmer i det mindre vigtige overhus (Eerste Kamer) som vælges indirekte af tolv provinsparlamenter. De to kamre kaldes samlet for Staten-Generaal. Provinsernes parlamenter vælges ligesom underhuset hvert fjerde år ved direkte valg.

Geografi[redigér | redigér wikikode]

Uddybende Uddybende artikel: Hollands geografi
De nederlandske provinser og provinshovedstæderne med rødt

Provinserne Noord-Holland, Zuid-Holland, Zeeland, Friesland og Groningen er meget flade landområder. Omkring halvdelen af landets areal ligger mindre end 1 meter over havet, og 38 % ligger under havniveau. Et omfattende system af diger beskytter disse områder mod oversvømmelse, og et stort antal pumpestationer holder grundvandsstanden nede. Store arealer bl.a. hele Flevoland og store dele af Noord-Holland og Zuid-Holland er inddæmmet og tørlagt hav – disse områder kaldes poldere. Det højeste punkt, Vaalserberg, ligger i det sydøstlige hjørne af landet og er 321 m over havet.

Landet deles i tre hovedområder af floderne Rhinen (Rijn), Waal og Maas. Floderne danner både naturlige, kulturelle og dialektale grænser.

Den dominerende vindretning er sydvest, hvilket giver et moderat kystklima med kølige somre og milde vintre.

Økonomi[redigér | redigér wikikode]

Holland har historisk været en stærk handelsnation, og har derfor i mange perioder været blandt verdens rigeste lande. Det var blandt andet hollænderne, der opfandt aktiemarkedet.

I dag er landet verdens 16. største økonomi, og er blandt andet hovedsæde for en række store, internationale koncerner, herunder ikke mindst Royal Dutch Shell, Vitol, ING Group og Philips. Økonomien voksede især i 1990'erne, men landet har ligesom de fleste europæiske lande været hårdt ramt af den økonomiske krise, der for alvor satte ind i 2008. Selvom er arbejdsløsheden fortsat er relativt lav, har man blandt siden 2011 oplevet en negativ vækst i økonomien. Det skyldes blandt andet en vigende indenlandsk efterspørgsel som følge af større boligudgifter i kølvandet på bankernes økonomiske udfordringer. [10]

For at holde lønningerne nede, og dermed bevare konkurrenceevnen, afholdes der løbende trepartsforhandlinger i Sociaal Economische Raad mellem regering, arbejdsgivere og arbejdstagere.

Serviceindustrien står for næsten tre fjerdedele af økonomien, mens industrien står for omtrent en fjerdedel. Kun ca. 2 % kommer fra landbruget.

De største eksportmarkeder for hollandske vare er:

Importen kommer primært fra følgende lande:

  • Tyskland - 17 %
  • Belgien - 9,4 %
  • Kina - 8,8 % %
  • USA - 7,8 %

Klynger[redigér | redigér wikikode]

Hollands økonomi er bredt funderet på en række sektorer, men man har ligesom i de fleste lande særlige geografiske specialiseringer. For Hollands vedkommende er flere af dem knyttet til landbrugssektoren, og man har således en stærk mejeriklynge og en blomsterklynge.

Derudover har Holland en klynge knyttet til det maritime område, især shipping, hvor man er blandt verdens førende. Den hænger ikke mindst sammen med havnen i Rotterdam, der er Europas største.

I den østlige del af landet er der ligeledes en klynge koncentreret omkring IT og produktion af halvledere.

Derudover er Holland en stor energiproducent, som følge af landets andel i energiforekomsterne i Nordsøen. Det gælder ikke mindst indenfor naturgas, hvor landet er Europas næststørste gasproducent, med ca. 30 % af produktionen indenfor EU. Hollænderne selv bruger ca. to tredjedel af produktionen og eksporterer resten. Det gør dem til den 5. største eksportør af naturgas. Infrastrukturen omkring varme og madlavning er således bygget om omkring naturgas som den primære energikilde.

Administrativ inddeling[redigér | redigér wikikode]

Nederlandene er inddelt i tolv provinser (provincies):

Provinserne består af i alt 408 kommuner (gemeenten). Derudover er landet fra januar 2014 inddelt i 24 vandadministrationer (waterschappen), hvis grænser ikke svarer til provins- eller kommunegrænserne.

Nederland udtalt på nederlandsk

Kultur[redigér | redigér wikikode]

Litteratur[redigér | redigér wikikode]

De mest berømte nederlandske forfattere er Joost van den Vondel, Multatuli, Harry Mulisch og Gerard Reve. Romanen Opdagelsen af himlen af Harry Mulisch anses for at være den bedste nederlandske roman til alle tider. Den mest berømte nederlandske børnebogforfatter er Annie M. G. Schmidt.

Trivia[redigér | redigér wikikode]

I et nederlandsk pas står på estisk, rumænsk, slovakisk og ungarsk stadigvæk noget der svarer til ’Kongeriget Holland’, men det skal fra 2011 erstattes af noget, der svarer til det korrekte ’Kongeriget Nederlandene’. Sådan er landets officielle navn på dansk og sådan står det i et nederlandsk pas. På nederlandsk hedder det Koninkrijk der Nederlanden.

Det nederlandske senat, Generalstaternes Førstekammer, har i december 2010 enstemmigt vedtaget at den fejlagtige betegnelse ’Holland’ fra 2011 ikke må bruges mere i et officielt dokument som et pas. På estisk kommer det for eksempel til at hedde Madalmaade Kuningriik i stedet for Holandi Kuningriik og på ungarsk Németalföldi Királyság i stedet for Holland Királyság [11]

Kilder[redigér | redigér wikikode]

  1. 1,0 1,1 "Population; sex, age and marital status, 1 January". Centraal Bureau voor de Statistiek. Hentet 29. juni 2014.
  2. CIA – The World Factbook
  3. Fodnotefejl: Ugyldigt <ref>-tag: Der er ikke specificeret nogen fodnotetekst til navnet imf2
  4. Human Development Report 2009.. FN. Besøgt 5. oktober 2009.
  5. Area and population of European countries, engelsk Wikipedia
  6. "hollandsk el. nederlandsk". Dansk Sprognævn. 2002-06-01. http://sproget.dk/raad-og-regler/artikler-mv/svarbase/SV00001122. Hentet 2014-06-29. 
  7. Vejledning for EU-publikationer, III. Generelle regler, 7.1. Lande, Kontoret for Den Europæiske Unions Publikationer
  8. Pars Pro Toto betyder at man kalder en del for et helhed. Det ville svare til at kalde hele Kongeriget Danmark for Sjælland
  9. (Newspaper)Articles
  10. The Dreary Dutch Economy In 2012 - Real Time Brussels - WSJ
  11. www.nu.nl/politiek/

Eksterne henvisninger[redigér | redigér wikikode]

Commons-logo.svg
Wikimedia Commons har medier relateret til: