Masoreter

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
Eksempel på en masoretisk tekst. Masoreterne lavede notater ved siden af teksten, og mere udfyldende kommentarer øverst og nederst på siden.

Masoreter (hebræisk masorah: overlevering) var jødiske lærde fra 7. til 10.århundrede som beskæftigede sig med overleveringen af bibelteksten, især ved afskrivning hvor de indarbejdede et vokalsystem til det hebræiske alfabet, som består af konsonanter; dette bidrog til at overvinde usikkerhed ved læsning af teksterne. [1]

Masoreterne var hovedsagelig lokaliseret tre steder: Tiberias, Israel og Babylon. Hver gruppe udarbejdede et system for grammatik og udtale, for at «standardisere» det som indtil da var blevet overleveret mundtligt fra generation til generation. Det mest kendte system blev udarbejdet af masoreterne i Tiberias ved Galilæa-søen.

Indtil det sjette århundrede e.Kr. havde de hellige hebraiske skrifter kun været nedskrevet som konsonanttekst; vokalerne blev overleveret mundtligt. Men på den tid var der mange jøder som ikke længere var fortrolige med hebraisk, og forståelsen af konsonantteksten stod i fare for at forsvinde. For at beskytte teksten udviklede de et skriftligt vokalsystem.
Masoreterne var meget omhyggelige med ikke at lave ændringer på den oprindelige tekst, så de udviklede derfor vokalsystemet som prikker og streger som blev tilføjet over, under og midt i bogstaverne i konsonantteksten (niqqud [2]). De udviklede også et kompliceret system der tjente som tegnsætning og som ville hjælpe læseren til en mere korrekt udtale.

Hvis masoreterne opdagede fejl eller unøjagtigheder i teksten, forårsaget af tidligere afskrivere, ændrede de ikke teksten men skrev en anmærkning i margen. De lavede statistik over ord og udtryk og udviklede et indviklet kodesystem som skulle hjælpe afskriverne med at lave en så nøjagtig afskrift som muligt. F.eks. talte de hvert ord og hvert bogstav når de lavede en afskrift, og de kontrollerede at det midterste ord og det midterste bogstav på siden var som originalen; de afmærkede til og med det midterste ord og det midterste bogstav i hele pentateuken – alt dette for at lave en så nøjagtig afskrift som muligt. Hvis de fandt en fejl, skar de hele afsnittet ud eller kasserede hele siden og begyndte forfra.

Det mest kendte system blev perfektioneret af masoret-familierne Ben Asher og Ben Naftali i Tiberias i det niende og tiende århundrede e.Kr. Vi har i dag håndskrifter som stammer fra Ben Asher, men ikke nogen fra Ben Naftali. Aleppo-kodeksen er udarbejdet af Ben Asher-familien.


Eksempel på hebraisk tekst uden og med masoretisk punktsætning (1. Mos. 1:1): Masoretisk tekst

Noter
  1. Gyldendals Religionsleksikon 1998, side 348
  2. Se den norske: Niqqud