Mellemskole

Danske forhold Denne artikel omhandler alene (eller overvejende) danske forhold. Hjælp gerne med at gøre artiklen mere almen.

Mellemskolen blev indført i Danmark med skoleloven af 1903, efter norsk forbillede, som en brobygning mellem folkeskole og gymnasium, og den blev afskaffet ved skoleloven af 1958.

Mellemskolen var 4-årig og strakte sig fra 6. til 9. klassetrin og sluttede med mellemskoleeksamen, som gav adgang til gymnasiet. Elever, der ikke søgte i gymnasiet, kunne supplere med realeksamen, som var en 1-årig overbygning i 10. skoleår.

Kritik af den tidlige inddeling i 11-årsalderen efter boglige evner førte til, at man i skoleloven af 1937 indførte »fri mellem« (FM), eksamensfri mellemskole, som et alternativ til eksamensmellemskolen (EM).

Da mellemskolen blev afskaffet med 1958-loven (sidste afholdelse af mellemskoleeksamen var i 1963), blev realskolen gjort 3-årig (8.-10. klassetrin), og undervisningspligten var stadig kun på 7 år. Men snart fandt man i de enkelte skolevæsener på at genindføre den model med deling af elever, der var tilsigtet afskaffet, idet der i 6. og 7. klasse kunne vælges A (almen), B (boglig) eller C (udelt klasse). Forældrene kunne vælge at lade en klasse fortsætte som udelt, men lærerne argumenterede ofte kraftigt for at foretage en deling. B-klasser fortsatte i princippet uændret som realklasser. Så på en måde levede mellemskolen videre i A-klasser (svarende til FM) og B-klasser (svarende til EM), indtil realeksamen blev afskaffet ved skoleloven af 1975. Ved den lejlighed blev undervisningspligten hævet til 9 år.