Mitose
| Sammenskrivningsforslag Artiklen Ukønnet formering er foreslået skrevet ind i denne artikel. (Diskutér forslaget). Hvis sammenskrivningen sker, skal det fremgå af beskrivelsesfeltet, at sammenskrivningen er sket (hvorfra og hvortil) eller af artiklens diskussionsside. |
Bemærk at den celle der kommer ud af Meiosen har halvt så mange kromosomer som dem der kommer ud af Mitosen.
Mitose (Almindelig celledeling) er celledeling i f.eks. menneskekroppen (undtagen sædceller og æg), som resulterer i to datterceller med samme kromosomtal som modercellens, som de også er identiske med. Mitose kaldes også for vækstdeling, da mitosen fører til vækst i vævet. (mitosen er altså ukønnet formering)
Indholdsfortegnelse |
Celledeling består af fire faser [redigér]
- G1-fasen:
- Antallet af celle organeller forøges.
- S-fasen:
- DNA kopieres.
- G2-fasen:
- Antallet af celle organeller stiger yderligere.
- M-fasen:
- mitosen og cytokinesen finder sted.
M-fasen eller den mitotiske fasers underfaser [redigér]
M fasen eller den mitotiske fase består desuden af disse underfaser
1) Profasen [redigér]
Kromatiderne bliver her rullet sammen, det gør at kromosomerne bliver synlige i kernen. Centriolerne deles i to, og derefter bevæger de sig væk fra hinanden, til hver sin pol. I profasen vikles DNA'et yderligere op, så kromosomerne bliver tykkere. Kernemembranen er intakt.
2) Metafasen [redigér]
Finder sted når kernemembranen nedbrydes. Der dannes her proteintråde fra centriolerne, der bindes til centromerne. Proteintrådene, også kaldet tentrådene, trækker fra hver sin pol, sådan at alle kromosomerne samles i cellens ækvator.
3) Anafasen [redigér]
Her spaltes centromeret. Trådene trækker kromosomets to kromatider til hver sin pol
4) Telofasen [redigér]
Her vikles kromatiderne ud igen, kernemembranen gendannes og cytoplasmaet deles.
5) Interfasen [redigér]
De to nye celler indeholder nu præcis det samme antal kromosomer og arvemateriale som modercellen.
Se også [redigér]
Kilder/henvisninger [redigér]
| Wikimedia Commons har medier relateret til: |
Denne artikel stammer oprindelig fra Lexopen. Hvis den oprindelige kildetekst er blevet erstattet af en anden tekst, bedes skabelonen venligst fjernet.