Morsø Skakklub
Denne artikel har flere problemer. Hjælp med at løse dem eller diskutér problemerne på diskussionssiden. (Se hvornår og hvordan denne besked kan fjernes)
(Lær hvordan og hvornår man kan fjerne denne skabelonbesked)
|
Morsø Skakklub er en skakklub beliggende i Morsø Kommune. Skakklubben blev grundlagt mandag den 9. oktober 1911 og startede med 16 medlemmer. Der har i tidens løb været flere skakklubber på Mors, men i dag er der kun én skakklub tilbage, Morsø Skakklub. Og som den sidste tilbageværende skakklub på Mors kunne klubben i 2021 fejre sit 110-års jubilæum.
Højdepunkter[redigér | rediger kildetekst]
Der er mange højdepunkter i klubbens lange historie. Et af de mere markante højdepunkter var afholdelsen af en GM-turnering på Mors, Morsø Invitational 2002. Morsø Skakklub havde i 2002 omkring 20 medlemmer, som mod alle ods lykkedes med at arrangere en international stormesterturnering på Mors. Turneringen blev en stor succes og blev mediedækket af Morsø Folkeblad, TV-Midt Vest og flere landsdækkende aviser.
Medlemmer[redigér | rediger kildetekst]
Morsø Skakklub er medlem af Dansk Skak Union, og da det gik bedst havde klubben 40-50 aktive medlemmer i alle aldersklasser og på alle niveauer. Klubbens medlemstal er gennem tiderne gået op og ned. I 2002 var der omkring 20 medlemmer af Morsø Skakklub. I dag er klubbens medlemmer opdelt i A- og B-medlemmer. A-medlemmer er medlem af både Morsø Skakklub og Dansk Skak Union og kan derfor deltage i holdturneringer, i 2023 er der 13 aktive A-medlemmer. B-medlemmer er kun medlem af Morsø Skakklub og kan kun deltage i klubturneringen, i 2023 er der omkring 10 aktive B-medlemmer. En af klubbens mest markante B-medlemmer er GM Jesper Søndergård Thybo, som startede sin skakkarriere i Morsø Skakklub i 2009.
Morsø Skakklub har i alt omkring 23 aktive medlemmer (A- og B-medlemmer), som spiller skak hver torsdag på Morsø Folkebibliotek, mødelokalerne på 2. sal. Brug indgangsdøren fra Støberitorvet.
Kilder[redigér | rediger kildetekst]
- Salling Avis, uge 44, 2019, side 22 − Salling Avis 44-2019 hos Issuu.com
- Morsø Invitational 2002, Skakbladet, Medlemsblad for Dansk Skak Union, 2002, nr. 5, side 12. − Skakbladet, maj 2002. Hos Skak.dk
- Antal A-medlemmer i Morsø Skakklub. − Klubinformation for Morsø Skakklub hos Turnering.skak.dk
- NordJyske Stiftstidende, 21-09-2019, side 16-17, Jesper Thybo spillede simultanskak mod medlemmer i barndomsklub på Mors. − Topspiller vendte hjem til sin gamle skakklub: Jesper Thybo spiller skak i fire timer hver dag hos Nordjyske.dk, 21. september 2019