Muskel

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
En oversigt over skeletmuskulaturen.

Muskler (fra Latin musculus, diminutiv af mus "mus"[1]) er kroppens kontraktive væv, og kommer fra embryonale kønscellers mesoderm. Muskelceller indeholder kontraktive filamenter som bevæger sig forbi hinanden og ændrer cellens størrelse. De klassificeres som skeletmuskulatur (også kaldet tværstribet), hjertemuskulatur eller glat muskulatur. Deres funktion er at producere styrke og skabe bevægelse. Muskler kan skabe enten bevægelse af selve organismen eller bevægelse af interne organer. Hjerte- og glat muskulatur-sammentrækning sker uden bevidst tanke, og er nødvendigt for overlevelse. Eksempler er sammentrækningen af hjerte samt peristaltikken som skubber mad gennem fordøjelsessystemmet. Frivillige sammentrækninger af den skeletale muskulatur bruges til at bevæge kroppen og kan finkontrolleres. Eksempler er bevægelsen af øjnene eller større bevægelse såsom quadricepsmusklen i låret. Kroppen har i alt 639 muskler.

Typer[redigér | redigér wikikode]

Muskeltyper

Der findes tre typer muskler:

  • tværstribede muskler eller "frivillige muskler" er forankret til knogler via sener, og bruges til at påvirke skeletale bevægelser og til at holde kroppen oprejst. Selvom denne oprejsningskontrol generelt styres som en underbevidst refleks, reagerer de ansvarlige muskler på bevidst kontrol på samme måde som andre muskler. Selvom skeletmuskler generelt kontrolleres af bevidstheden kan de også reagere på reflekser såsom elektrisk stød eller andet.[Kilde mangler] En gennemsnitlig voksen mand består af 40-50% skeletmuskel og en gennemsnitlig voksen kvinde består af 30-40% (som procent af kropsmassen).[Kilde mangler]
  • Glatte muskler eller "ufrivillige muskler" findes inde i organer og strukturer såsom spiserøret, maven, tarmene, bronkierne, livmoderen, urinrøret, blæren, blodårerne og selv huden (hvori de kontrollerer kropsbehåringens oprejsning). I modsætning til skeletmuskler er glatte muskler ikke under bevidsthedens kontrol.
  • Hjertemuskler er også "ufrivillige muskler" men ligner i struktur mere skeletmuskler, og findes kun i hjertet.

Hjerte- og skeletmuskler er "striate" da de indeholder sarkomerer og er pakket ind i meget regulære bundter; glatte muskler har ingen af disse. Mens skeletmuskler er arrangeret i regulære, parallelle bundter, forbinder hjertemuskler i forgrenede og usædvanlige vinkler. "Striated" muskler sammentrækker og slapper af i korte, intense træk hvorimod glatte muskler har længere eller somme tider næsten permanente sammentrækninger.

Skeletmuskler er yderligere delt i flere undertyper:

  • Type I, langsomme eller "røde" muskler er tykke med kapillærer og rige på mitokondrier og myoglobin, hvilket giver muskelvævet dets karakteristiske røde farve. De kan transportere mere oxygen og klare aerobisk aktivitet.
  • Type II, hurtige muskler, har tre større underklassificeringer som, sorteret efter kontraktiv hastighed fra langsom til hurtig:[2]
    • Type IIa, som, ligesom langsomme muskler, er aerobe, rige på mitokondrier og kapillærer og fremstår som røde.
    • Type IIx (også kendt som type IId), som er mindre rig på mitokondrier og myoglobin. Dette er den hurtigste muskeltype hos mennesker. Den kan trække sig sammen hurtigere og med større styrke end oxidative muskler, men kan kun klare korte, anaerobiske udbrug af aktivitet før muskelsammentrækning bliver smertefuld (hvilket ofte fejlagtigt angives som værende på grund af opbygning af mælkesyre). I nogle bøger og artikler er denne muskeltype i mennesker blevet kaldt type IIB.[3]
    • Type IIb, som er anaerobisk, glykolytisk, "hvid" muskel som er endnu mindre rig på mitokondrier og myoglobin. I små dyr såsom gnavere er denne den store, hurtige muskeltype, hvilket forklarer deres køds blege farve.

En tværstribet muskel har tre funktioner, den kan arbejde i lang, kort og statisk form.

Se også[redigér | redigér wikikode]

Wikipedia-logo.png Søsterprojekter med yderligere information:


Referencer[redigér | redigér wikikode]

  1. Definition og oprindelse af ordet 'muskel'
  2. Larsson, L; Edstrom L, Lindegren B, Gorza L, Schiaffino S (July 1991). "MHC composition and enzyme-histochemical and physiological properties of a novel fast-twitch motor unit type". The American Journal of Physiology 261 (1 pt 1): C93–101. PMID 1858863. http://ajpcell.physiology.org/cgi/reprint/261/1/C93. Hentet 2006-06-11. 
  3. Smerdu, V; Karsch-Mizrachi I, Campione M, Leinwand L, Schiaffino S (December 1994). "Type IIx myosin heavy chain transcripts are expressed in type IIb fibers of human skeletal muscle". The American Journal of Physiology 267 (6 pt 1): C1723–1728. PMID 7545970. http://ajpcell.physiology.org/cgi/reprint/267/6/C1723. Hentet 2006-06-11.  Note: Access to full text requires subscription; abstract freely available
Naturvidenskab Stub
Denne naturvidenskabsartikel er kun påbegyndt. Hvis du ved mere om emnet, kan du hjælpe Wikipedia ved at udvide den.