Musketerernes sidste bedrifter

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg

Musketerernes sidste bedrifter (fransk: Le Vicomte de Bragelonne ou Dix ans plus tard) er en roman skrevet af Alexandre Dumas den ældre og udkom første gang som føljeton i perioden 1847-50. Det er den tredje og sidste roman i serien om d'Artagnan og hans tre musketervenner Athos, Porthos og Aramis efter De tre musketerer og Tyve år efter.

Romanen er opdelt i et antal dele. Antallet kan variere, men i udgaver med tre dele hedder disse: Le Vicomte de Bragelonne, Louise de la Vallière og Manden med jernmasken.[1]

Handlingen finder sted i perioden 1660-67, hvor kong Ludvig 14. udvikler sig fra at være en svag barnekonge, der er i lommen på sin mor og sine ministre, til at blive Solkongen, der er i fuld kontrol over Frankrig. I romanen tager de nu aldrende musketerer, d'Artagnan og hans venner, affære for at støtte kongemagterne i England og Frankrig, hvilket koster flere af dem livet.

Musketerernes sidste bedrifter er nok især kendt for sidste tredjedel, hvor Dumas bygger handlingen op om sin hypotese om, at en mand, der i mange år blev holdt fanget under grundige sikkerhedsforanstaltninger, skulle være en tvillingebror til Ludvig med navnet Filip (i virkeligheden have Ludvig en to år yngre bror ved navn Filip). Myterne om Manden med jernmasken er mange, og især denne version af Dumas har givet anledning til flere filmatiseringer (1939, 1977 og 1998) samt fx en musical.

Noter[redigér | redigér wikikode]