Ny kropslighed
 | Dette emnes notabilitet er betvivlet, da en skribent har vurderet, at artiklens emne er for snævert til at have encyklopædisk relevans. (2022) (Lær hvordan og hvornår man kan fjerne denne skabelonbesked) |
 | Der er ingen kildehenvisninger i denne artikel, hvilket er et problem. (maj 2022) (Lær hvordan og hvornår man kan fjerne denne skabelonbesked) |
Ny kropslighed er en litterær strømning i dansk samtidslitteratur. Eksponenter for den nye kropslighed skriver direkte om seksualitet, kropsvæsker og fysiologiske processer. Kroppen hos forfatterne indenfor denne strømning har en materialitet, som er uafhængig af jeget, og netop ved at tage udgangspunkt i kroppen som en konkret størrelse udfordrer forfatterne det gængse, essentialistiske syn på identitet. Denne skepsis over for jeget som en stabil størrelse har ofte et kønskritisk tilsnit, og retningens kvindelige forfattere skriver da også i høj grad om fysiologiske processer, som er decideret kvindelige, som f.eks. menstruation og fødsel.
Firserlyrikken foregreb med forfattere som Søren Ulrik Thomsen og Pia Tafdrup på mange måder den nye kropslighed, idet disse digtere også tog udgangspunkt i kroppen som et erfaringsrum og skrev direkte om seksualitet. Hvor firserlyrikerne som oftest foretrak centrallyrikken, benytter eksponenter for den nye kropslighed sig snarere af interaktionslyrikken såvel som genrehybrider.
Forfattere, som skriver i en nykropslig stil tæller Olga Ravn, Asta Olivia Nordenhof, Bjørn Rasmussen, Mette Moestrup, Nanna Storr-Hansen og Amalie Smith.