Pålidelighedsindeks

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi

Pålidelighedsindeks er et forsøg[1]kvantitativt at vurdere pålideligheden af et system ved hjælp af en enkelt numerisk værdi.

Sættet af pålidelighedsindekser varierer afhængigt af ingeniørområdet, flere forskellige indeks kan bruges til at karakterisere et enkelt system. I det simple tilfælde af et objekt, der ikke kan bruges eller repareres, når det svigter, er et nyttigt indeks mean time to failure[2], der repræsenterer en forventning om objektets levetid. Et andet tværfagligt indeks er forced outage rate (FOR), en sandsynlighed for, at en bestemt type enhed er ude af drift. Pålidelighedsindeks anvendes i vid udstrækning i den moderne elektricitetsregulering.[3]

Referencer[redigér | rediger kildetekst]

Kilder[redigér | rediger kildetekst]

  • Willis, H. Lee (1. marts 2004). Power Distribution Planning Reference Book, Second Edition (2 udgave). CRC Press. s. 111-122, 132. ISBN 978-1-4200-3031-0.
  • Gnedenko, Boris; Pavlov, Igor V.; Ushakov, Igor A. (3. maj 1999). Sumantra Chakravarty (red.). Statistical Reliability Engineering. John Wiley & Sons. s. 4. ISBN 978-0-471-12356-9. OCLC 1167003263.
  • Brown, Richard E. (19. december 2017). "Reliability Metrics and Indices". Electric Power Distribution Reliability (2 udgave). CRC Press. s. 41-101. ISBN 978-0-8493-7568-2.