Pædagogisk idræt

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi

Pædagogisk idræt er en pædagogisk teori/metode udviklet af Grethe Sandholm og Ole Eliasen på Peter Sabroe Seminariet (i dag en del af VIA University College) i slutningen af 1990’erne. Målet er at sætte fokus på bevægelse, idræt og sundhed gennem leg og læring. Pædagogisk idræt defineres som ’idræt, leg og bevægelse i en pædagogisk sammenhæng’.

I pædagogisk idræt er der altid et pædagogisk mål, og idrætten bruges som et pædagogisk redskab til at nå målet. Pædagogisk idræt er udviklet til at skabe en didaktik i faget, der kan anvendes i en pædagogisk kontekst. En sammenkobling af pædagogiske forståelser og teorier, som er koblet på bevægelse.

Pædagogikken kommer først[redigér | rediger kildetekst]

Pædagogisk idræt baserer sig på følgende kerneværdier:

  • Mestring - at kunne noget
  • Sociale relationer
  • Bevægelsesglæde
  • De personlige sejre
  • Det legende
  • Oplevelsen af flow

Gennem tilrettelæggelse sikres aktiviteter, hvor både de voldsomme og de forsigtige kan deltage bl.a. ved at: – Der skal være en udvej – en pædagogisk bagdør, som kan benyttes, hvis man bliver utryg. Aktiviteten tilpasses altid målgruppen og de enkelte deltagere og ikke omvendt

Kilde[redigér | rediger kildetekst]

Vibe Ørum Rasmussen Lektor på Pædagoguddannelsen Sydhavn Professionshøjskolen UCC