Panini

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
Disambig bordered fade.svg Dette er artiklen om den indiske sprogforsker Panini. For artiklen om den italienske sandwich, se Panino

Panini var en indisk sprogforsker, som levede i det 5. århundrede f.Kr. (sandsynligvis ca. 520-460 f.Kr)*. Han blev født i Shalatula, et område ved Indus-floden i det nuværende Pakistan. Han er berømt for at have formuleret de 4000 regler (sutraer) for sanskritsprogets morfologi, der kaldes for "Ashtadhyayi". Desuden skrev han "Shivasutraerne" (om lydlæren), "Dhatupatha" (om verbalrødder) og "Ganapatha" (om ordklasser).

Paninis grammatik for sanskrit er yderst systematisk og bygger på mønstre, som han fandt i sproget selv. Sproglige kendetegn bliver kategoriseret efter deres overensstemmelser og danner dernæst grundlaget for det kompleks af ordnede, morfologiske regler, som udgør hovedparten af hans arbejde. Indbygget i Paninis analytiske fremgangsmåde findes begreberne fonem (lydelement) og morfem (formelement), som først blev erkendt af vestlige lingvister flere årtusinder efter, at han brugte dem. Paninis grammatik er bemærkelsesværdigt neutral. Den forsøger ikke at opstille regler for, hvordan man skal tale eller skrive. Panini var kun interesseret i, hvad folk faktisk sagde eller skrev.

Paninis regler kan siges at være perfekte, det vil f.eks. sige, at de beskriver sanskrits morfologi så perfekt, at programmører har brugt dem for at få computere til at forstå Sanskrit.

Panini bruger regler, overregler, transformationer, og tilbageføringer på en gennemtænkt måde, så hans grammatik har en computerkraft, der svarer til en Turingmaskine. I den forstand kan Panini betragtes som skaberen af computeren. Grammatikker af Panini-typen er også lavet for ikke-sanskrit sprog. De Backus-Naur Form- eller BNF-grammatikker, som bruges til at beskrive moderne programmeringssprog, har afgørende ligheder med Paninis grammatiske regler.

Én af Paninis metoder til beskrivelse af lingvistiske strukturer og adfærd var at skabe analyser af forskellige, gamle hinduistiske skrifter, som f.eks. shiva sutraerneerne. Ved at formulere en logik, som var baseret på sanskrits morfologi, kunne han analysere andre skrifter og vise, at deres indbyggede formregler var i overensstemmelse med hans nedskrevne principper.

Panini er en afgørende del af den tidlige, hinduistiske eller vediske kultur, for sanskrit var Vedaernes sprog.

Set på baggrund af den tid, han levede i, er Panini ét af de mest indsigtsfulde mennesker i videnskabens historie. I dag kan hans konstruktioner sammenlignes med moderne definitioner på matematiske funktioner. I sin bog, The Crest of the Peacock (ISBN 0-691-00659-8), påviser G. C. Joseph, at den indiske matematiks algebraiske præg opstod som en konsekvens af sanskrits struktur. Derfor skabte Paninis arbejde et eksempel på en videnskabelig beskrivelsesmetode, som har været medvirkende til, at senere matematikere har brugt abstrakte beskrivelsesmåder, når de skulle karakterisere algebraiske ligninger, grundsætninger og resultater i videnskabelig form.

*Fodnote: Der er dog forskere, som mener, at Paninis levetid snarest var i det 4. århundrede f.Kr.

Litteratur[redigér | redigér wikikode]

Charu Deva Shastri: Panini Re-Interpreted, Motilal Banarsidass, New Delhi, 1990 ISBN 81-208-0627-1

Eksterne links[redigér | redigér wikikode]