Pascal Taskin

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
Cembalo, signeret "Andreas Ruckers" men bygget af Pascal Taskin, Paris 1788 (Museum für Kunst und Gewerbe, Hamborg)

Pascal Joseph Taskin (1723 – 1793) var en fransk cembalo- og klaverbygger, født i Theux ved Liège. Han levede og arbejdede det meste af sit liv i Paris.

Biografi[redigér | redigér wikikode]

Pascal Taskin arbejdede i Blanchet-familiens værksted i Paris, hvor han i 1766 giftede sig med enken efter Francois Étienne Blanchet II og blev optaget i instrumentbyggerlauget. Hans instrumenter er ofte signerede som "elev af Blanchet".

Taskin arvede Blanchets titel som facteur des clavessins du Roi (Louis XV) og vedligeholdt kongehusets instrumenter efter Christophe Chiquelier da han pensioneredes i 1774. Sammen med sin nevø startede han et værksted ved slottet i Versailles.

Instrumenter[redigér | redigér wikikode]

Pascal Taskin videreførte og udviklede instrumenterne fra Blanhcets hånd, bl.a. med introduktionen af "knækobler" ("genouillères"), som muliggjorde skift af registre med knæene. Desuden udviklede han også et fjerde register med bløde læderplektre (kaldet "peau de buffle") i 1768. Han fortsatte traditionen med at ombygge (kaldet "ravalement") flamske instrumenter bygget i Antwerpen af Ruckers og Couchet, som var højt værdsatte for deres klangideal. Som andre byggere (herunder Jean-Claude Goujon) benyttede Taskin sig af den store efterspørgsel på flamske instrumenter ved at bygge dem af meget få gamle dele eller som egentlige forfalskninger. Selv hans sidste instrument, dateret 1788, er signeret "Andreas Ruckers" og har et forfalsket klangbundsmaleri i flamsk 17.årh. stil. Der findes i alt syv bevarede tomanualsinstrumenter fra hans hånd. De udviser alle kulminationen på fransk cembalobygning gennem raffineret design, gennemført håndværk og fine dekorationer. Det mest berømte er hans eget instrument fra 1769 som nu befinder sig på Raymond Russel Collection i Edinburgh. Dette instrument var et af de centrale instrumenter for de første moderne cembaloer bygget på grundlag af historiske instrumenter af Frank Hubbard og William Dowd sidst i 1950erne. Det har siden vøret indbegrebet af et koncertcembalo og kopieret af en lang række byggere verden over.

Flamsk-fransk cembalo bygget af Ruckers i 1646 og ombygget og udvidet af Pascal Taskin, Paris 1780 (Musée de la Musique, Paris)

Taskin begyndte at bygge hammerklaverer sammen med Blanchet i 1760erne, sandsynligvis med inspiration fra instrumenter af Gottfried Silbermann med mekanik baseret på Bartolomeo Cristofori, der opfandt klaveret i 1720. Taskins ældst bevarede hammerklaver er fra 1780 og har en meget enkel mekanik uden escapement. Alle hans klaverer har kostbar udsmykning ofte med intarsia.

Hammerklaver af Pascal Taskin, 1787 (Musikinstrumentenmuseum, Berlin)

Referencer[redigér | redigér wikikode]

Litteratur[redigér | redigér wikikode]

  • John Koster: Two Early French Grand Pianos, Early Keyboard Journal, xii (1994)
  • William Dowd: The Surviving Instruments of the Blanchet Workshop, The Historical Harpsichord: a Monograph Series in Honor of Frank Hubbard, i, ed. Howard Schott (Stuyvesant, NY, 1984)
  • Donald H. Boalch: Makers of the Harpsichord and Clavichord 1440–1840 (Oxford University Press, ASIN: 019318429X; 3rd edition, 1995)
  • Frank Hubbard: Three Centuries of Harpsichord Making (Harvard University Press, 1965)
  • Andreas Beurmann: Historische Tasteninstrumente: Cembali, Spinette, Virginale, Clavichorde. Die Sammlung Andreas und Heikedine Beurmann im Museum für Kunst und Gewerbe Hamburg (Prestel, Munich/London/New York, 2000)

Eksterne links[redigér | redigér wikikode]