Petit Trianon

Koordinater: 48°48′56″N 2°06′35″Ø / 48.81569°N 2.10972°Ø / 48.81569; 2.10972
Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Version fra 12. dec. 2014, 21:27 af Steenthbot (diskussion | bidrag) Steenthbot (diskussion | bidrag) (bot: indsæt skabelon autoritetsdata)
Der er for få eller ingen kildehenvisninger i denne artikel, hvilket er et problem. Du kan hjælpe ved at angive troværdige kilder til de påstande, som fremføres i artiklen.
Petit Trianon
Slottets nordlige facade
Salle à manger (spisestuen)

Trianon Petit er et lille slot, beliggende i området ved Versailles-slottet i Frankrig.

Design og konstruktion

Slottet er designet af arkitekt Ange-Jacques Gabriel[1] på foranledning af Louis 15. til kongens elskerinde, Madame de Pompadour, og blev opført mellem 1762 og 1768. Madame de Pompadour døde i midlertid fire år før byggeriets færdiggørelse, og det overgik derfor sidenhen til hendes efterfølger, Madame du Barry. Efter sin tiltrædelse til tronen i 1774 forærede den dengang 20-årige Louis 16. slottet samt dets omkringliggende park til sin 19-årige Dronning Marie Antoinette, til hendes eksklusive brug og fornøjelse. Marie længtes på daværende tidspunkt efter at slippe bort fra Louis og forpligtelserne ved hoffet, og dette blev netop stedet.

Slottet i Petit Trianon er et berømt eksempel på overgangen fra rokokostilen fra den tidlige del af det 18. århundrede, til den mere nøgterne og raffinerede, nyklassicistiske periode fra 1760'erne og fremefter.

Grundlæggende som en arkitektonisk øvelse på en terning, er Petit Trianon interessant i kraft af sine fire facader, hver gennemtænkt i forhold til den del af ejendommen de støder ud til. Den korintiske orden fremhersker med to løsrevne og to halvt løsrevne søjler på siden ud til barokhaven, og pilastre vendende mod både gårdhaven og området hvor Louis XV's drivhuse tidligere var beliggende. Den resterende facade blev ladt blotlagt med udsigt over kongens forhenværende botaniske have. Den divergerende brug af trappetrin kompenserer for højdeforskellene i slottets skrå beliggenhed.

Marie Antoinette brugte ikke kun Petit Trianon for at slippe for hoflivets formaliteter, men også for at afryste sig byrden af sine royale forpligtelser. På Versailles var hun under anseeligt pres og konstant bedømmelse fra både familien og hoffet, og Petit Trianon var hendes helle og fristed, hvor hun kunne slappe af fra disse prøvelser. Da alt var "de par la Reine" (på ordre fra Dronningen), havde ingen lov til at komme ind uden dronningens udtrykkelige tilladelse (end ikke, siges det, Louis XVI). Sådan udelukkelse fremmedgjorde hofadlen, hvilket hun gladeligt gjorde, da kun dronningens inderkreds (herunder Prinsesse Maria Teresa Luisa af Savojen-Carignan og Hertuginde Gabrielle de Polastron af Polignac) var inviterede.

Som et hus for intimitet og fornøjelse var bygningen designet til at kræve så lidt interaktion mellem gæster og ansatte som muligt. Med henblik på dette, var bordene i salles à manger (spisestuen) påtænkt mekanisk udformning, således at de kunne hæves og sænkes gennem gulvbrædderne, med virkningen at tjenestefolk nedenfor kunne holdes ude af syne. Bordene blev aldrig bygget, men aftegningen til de mekaniske anordninger kan stadig ses på fundamentet.

I dronningens værelse synliggøres Marie Antoinettes uophørlige behov for privatliv: indretningen af budoiret viser en opfindsomhed passende for datiden, med spejlbeklædte paneler som, ved en simpel drejning på et håndtag, kan hæves eller sænkes for at skjule vinduerne. Hendes soveværelse er på trods af sin enkelthed ligeledes elegant i overensstemmelse med hendes generelle stil, udstyret med møbler fra de franske designere Georges Jacob og Jean Henri Riesener. Tapetet blev malet af den franske maler og designer, Jean-Baptiste Pillement.

Moberly-Jourdain hændelsen

Uddybende Uddybende artikel: Moberly-Jourdain hændelsen

Moberly-Jourdain hændelsen er påstået til at have fundet sted d. 10. august 1901 i haverne omkring Petit Trianon. I 1911 udgav de to engelske akademikere Charlotte Anne Moberly og Eleanor Jourdain synonymt en bog med titlen An Adventure, i hvilken de hævdede at have oplevet en tidsforskydelse (time slip) under et besøg på Petit Trianon, og angiveligt have set Marie Antoinette, så vel som mange andre personer fra den samme periode. Bogen vagte opsigt i offentligheden på trods af afvisning hos kritikerne.

Se også

Eksterne henvisninger

Referencer

FranskSpire
Denne artikel om et fransk bygningsværk og/eller en fransk seværdighed er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den.
Bygning eller seværdighed

48°48′56″N 2°06′35″Ø / 48.81569°N 2.10972°Ø / 48.81569; 2.10972