Pfalz-Zweibrücken
Pfalz-Zweibrücken var en stat inden for det Tysk-romerske rige. Zweibrücken blev hovedstad i 1477. Staten blev oprettet i 1182 og nedlagt i 1801.
Historie
Pfalz-Zweibrücken var grevskab under slægten Walmarids i 1182-1364. Derefter blev grevskabet overtaget af slægten Wittelsbach. Landet blev et hertugdømme i 1444. De fleste af hertugerne var også pfalzgrever og kurfyrster.
Reformationen
Reformationen blev gennemført i 1533. Landets protestantiske kirke har skiftevis været præget af den kalvinistiske og den den evangelisk lutherske retning.
Union med Sverige
I 1661–1718 var Pfalz-Zweibrücken i personalunion med Sverige-Finland. Det var under kongerne Karl 11. af Sverige og Karl 12. af Sverige.
Ophør i 1801
Hertugdømmet Pfalz-Zweibrücken ophørte med at eksistere i 1801, da det blev annekteret af Frankrig. Efter Wienerkongressen i 1815 beholdt Frankrig områderne vest for Rhinen, mens den sidste hertug fik områderne øst for Rhinen tilbage.
Hertugen var blevet konge af Bayern i 1806. Kong Maximilian 1. Joseph af Bayern omdannede området til den bayerske provins Rheinkreis i 1816. I 1835 omdøbte kong Ludwig 1. af Bayern provinsen til Rheinpfalz.
Efter 2. verdenskrig blev Pfalz delt mellem Saarland og Rheinland-Pfalz. Dermed mistede Pfalz-Zweibrücken sin tilknytning til Bayern.