Pieter Brueghel den yngre

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Version fra 20. feb. 2015, 15:23 af Steenthbot (diskussion | bidrag) Steenthbot (diskussion | bidrag) (ændre sorteringsnøgle)
Antoon van Dyck: Portræt af Pieter Brueghel den yngre

Pieter Brueghel den yngre (1564 eller 15651636) var en flamsk maler, kendt for talrige kopier af sin far Pieter Brueghel den ældres malerier. Han fik kaldenavnet 'Helvedes-Brueghel' for sin fantastiske behandling af ild og sit groteske billedsprog.

Selv om den korrekte fødselsdato er ukendt, ved man, at han var 36 år gammel den 22. maj 1601. Fødselsåret kan således fastslås til enten sent i 1564 eller tidligt i 1565. Han døde den 10. oktober 1636, 72 år gammel.

Pieter Brueghel den yngre var den ældste søn af den berømte nederlandske maler Pieter Brueghel den ældre fra det 16. århundrede, kendt som 'Bonde-Brueghel'. Moderen var Mayken Coecke van Aelst. Faderen døde i 1569, da Pieter den yngre var blot fem år gammel. Moderen døde i 1578, og Pieter drog sammen med sin bror Jan Brueghel den ældre, kendt som 'Fløjls-Brueghel» og søsteren Marie, af sted for at bo hos bestemoderen Mayken Verhulst, som var enke efter Pieter Coecke van Aelst. Hun var også kunstner og vsr ifølge Karel van Mander, muligvis den første lærer for de to børnebørn. Familien flyttede til Antwerpen nogen tid efter 1578.

Eksterne links