Pinyin

Denne side indeholder kinesiske skrifttegn. Uden den rigtige font-understøttelse vil teksten vises som spørgsmålstegn eller bokse i browseren. (engelsk) Font-understøttelse af kinesisk

Pinyin (formelt Hànyǔ Pīnyīn) er det mest brugte romaniseringssystem til standard mandarin. Hanyu kan oversættes som hanfolkets sprog, og pinyin betyder fonetisk skrift. Pinyin er en metode til at transkribere den kinesiske skrift . Denne metode blev formelt anerkendt i Folkerepublikken Kina 11. februar 1958 . I 1982 blev pinyin en international standard . Endelig har Taiwan anerkendt pinyin, gældende fra januar 2009 . Pinyin har primært været brugt som et redskab i sprogundervisningen . Dette gælder både for den offentlige undervisning i Kina, og for indlæringen af kinesisk som fremmedsprog, f.eks. når vi lærer kinesisk her i Danmark . I dag er det sandsynligvis gennem computer-brug at pinyin mest flittigt bliver benyttet .

Et eksempel på transkription

1)你说大路在哪儿. 2)你说大陆在哪儿.

Begge sætninger skrives i pinyin som, nǐ shuō dà lù zài nǎ ér ?

Oversættelsen er 1)Hvor siger du hovedvejen ligger? og 2)Hvor siger du kontinentet ligger? .

Lydgengivelsen af den kinesiske skrift er således ikke entydig, og det gælder selvfølgelig både for når man transkriberer fra kinesisk skrift til pinyin, og for når man taler kinesisk ! Så vidt vides findes der dog ikke bøger skrevet i pinyin, selvom det umiddelbart skulle være lige så let at forstå en sådan bog, som det ville være at forstå en samtale, eller et lydbånd . Lidt højtideligt kan man sige, at det kinesiske sprog i sandhed udfordrer vores sprogforståelse .
Et ofte citeret, og ofte diskuteret, eksempel på lydgengivelse af kinesisk, er en lille tekst af Zhào Yuánrèn : 'Den løve-spisende poet i stenhulen' . I pinyin er titelen 'Shī Shì shí shī shǐ', og den korte tekst, på omkring 92 tegn, er skrevet udelukkende med tegn hvis udtale er én af de 4 shī shí shǐ shì .

Toner

De fire toners niveau i forhold til hinanden

I pinyin bruges accenttegn over vokaler til at angive de fire toner i standard kinesisk.

1. Den første tone angives ved at skrive en macron (ˉ) over vokalen:

   
   ā (ɑ̄) ē ī ō ū ǖ Ā Ē Ī Ō Ū Ǖ

2. Den anden tone angives ved at skrive en accent aigu (ˊ) over vokalen:

   
   á (ɑ́) é í ó ú ǘ Á É Í Ó Ú Ǘ

3. Den tredje tone angives ved at skrive en háček (ˇ). Det er ikke den runde breve (˘), men breve bruges nogle gange hvis fonten ikke har háček.

   
   ǎ (ɑ̌) ě ǐ ǒ ǔ ǚ Ǎ Ě Ǐ Ǒ Ǔ Ǚ

4. Den fjerde tone angives ved at skrive en accent grave (ˋ):

   
   à (ɑ̀) è ì ò ù ǜ À È Ì Ò Ù Ǜ

5. Den sidste og neutrale tone angives ved ikke at skrive noget accenttegn:

   
   a (ɑ) e i o u ü A E I O U Ü

Man skriver kun pinyin med accenttegn i lærebøger og lignende hvor det er vigtigt at angive den korrekte udtale. Det klassiske eksempel hvor eneste forskel på udtalen af fem forskellige ord er betoningen:

mā má mǎ mà Et lydklip med de fire betoninger af ma Er der problemer med lyden? Se da eventuelt Hjælp:Ogg Vorbis eller "Media help" (engelsk)