Portal:Skak/Intro

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Velkommen til portalen om skak!

Skakportalen er en indgang til alle artikler om skaklige emner i videste forstand. Det drejer sig om spilleregler, skakpartier, skakspillere, klubber, mesterskaber, skakolympiader, blindskak, skakhistorie, kunstskak, skakopgaver, skakstudier og meget mere.

Skak er et spil, der især udfordrer den mentale kapacitet. Det foregår mellem 2 spillere, som hver kontrollerer 16 brikker på et skakbræt med 8×8 felter, hvor spillerne trækker en brik på skift. Spillets formål er at sætte modstanderens konge mat ved at angribe den, så den ikke kan undslippe.

Skak er et meget gammelt, strategisk krigsspil, der menes at have sin oprindelse i Indien i det 6. århundrede, hvor spillet hed Chaturanga. Det er blevet populært i forskellige udformninger gennem historien og spilles af mange over hele verden, både som tidsfordriv og som professionel sport.

Mere om skak...