Punkt 22

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Version fra 13. dec. 2014, 13:46 af Lennartcs (diskussion | bidrag) Lennartcs (diskussion | bidrag) (Ændret major Major Major Major til major Major Major)

Punkt 22 (originaltitel Catch-22) er en satirisk roman fra 1961 af den amerikanske forfatter Joseph Heller. Handlingen udspiller sig under de sidste år af 2. verdenskrig, hvor man følger en amerikansk bombeeskadrille med base på Pianosa, en italiensk ø.

Persongalleriet rummer alle menneskelige dårskaber, som i en række absurde optrin belyser krigens meningsløshed. I blandt møder vi den menneskesky chef major Major Major, den psykopatisk entreprenante messeforstander Milo Minderbinder og John Yossarian, den pacifistiske kaptajn, der nøgen skjuler sig i et træ under en parade for at slippe for en orden. Nævnes her skal også Orr, piloten der igen og igen styrter i Middelhavet og som den eneste undslipper mareridtet, idet han padler i sikkerhed i Sverige.

Catch-22 (logik)

Romanens originaltitel bruges som en Catch-22-situation til at beskrive et paradoks, hvor man vælger forkert, uanset hvilken løsning man i en given valgsituation foretrækker. Eksemplet i romanen er en bombeflyver, der søger om at blive fritaget fra flere togter. Den eneste måde at gøre det på er ved hos eskadrillens læge at blive diagnosticeret som sindssyg. At ønske at komme på flere togter anses af militæret for sindssygt. Ved at påberåbe sig sindssyge for at slippe for flere opgaver demonstrerer man, at man er ved sine fulde fem og altså tjenestedygtig og uden ret til orlov.

Udtrykket „Catch 22“ (uden bindestreg!) er blevet et kendt begreb i USA, for eksempel: „Catch 22 position of psychiatric patients“ (1973, On Being Sane in Insane Places)

Se også

Mike Nichols' film af samme navn fra 1970 er baseret på romanen.

Sprog og litteraturSpire
Denne artikel om litteratur er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den.