Rekonstruktion (jura)
For alternative betydninger, se Rekonstruktion. (Se også artikler, som begynder med Rekonstruktion)
Rekonstruktion (jura) betegner en fremgangsmåde, som afløste betalingsstandsning.[1] Rekonstruktion blev indført i 2010.[2] Formålet med rekonstruktion er at få en insolvent virksomhed til at overleve og undgå konkurs, hvis virksomheden bliver omfattet af en tvangsakkord eller bliver overtaget ved virksomhedsoverdragelse;[3] jf. konkursloven § 10.[4] Ved tvangsakkord nedskrives virksomhedens gæld; ved virksomhedsoverdragelse sælges virksomheden.[1]
Rekonstruktionsbegæring[redigér | rediger kildetekst]
Begæring om rekonstruktion kan blive indgivet af enten skyldner selv (ved egenbegæring) eller en kreditor kan indgive rekonstruktionsbegæring; endelig kan finanstilsynet indgive rekonstruktionsbegæring ang. en finansiel virksomhed.[5]
Hvis der er udsigt til, at virksomheden igen kan blive solvent, så kan skifteretten og virksomhedens kreditorer samarbejde om en rekonstruktion; men hvis rekonstruktionen ikke lykkes, så tager skifteretten selskabet under konkursbehandling.[6] Reglerne om rekonstruktion findes i konkurslovens kapitler 1 a og 1 b og 1 c og 1 d og kapitlerne 2 og 2 a og 2 b og 2 c og 2 d og 2 e.[4]
Rekonstruktionsbehandling[redigér | rediger kildetekst]
Rekonstruktion minder om bobehandling, men i stedet for en kurator, så udpeger skifteretten en rekonstruktør og en regnskabskyndig tillidsmand, som bistår rekonstruktøren; rekonstruktøren skal udarbejde en rekonstruktionsplan, som efter tre uger skal sendes til kreditorerne; efter fire uger holder rekonstruktøren et møde med kreditorerne; på dette møde stemmer kreditorerne om rekonstruktionsplanen.[7]
Retsvirkning[redigér | rediger kildetekst]
En tvangsakkord har samme retsvirkning som et retsforlig; og der gælder en forældelsesfrist på 10 år for tvangsakkorden.[8]
Ophør[redigér | rediger kildetekst]
Rekonstruktionen ophører ved, at skifteretten træffer afgørelse om ophør; ophør kræver enten, at skyldner ikke samarbejder loyalt eller at skyldner begærer rekonstruktionens ophør, eller at det er udsigtsløst at fortsætte rekonstruktionsbehandlingen; endelig bortfalder rekonstruktionen, hvis rekonstruktøren overtager den insolvente virksomhed.[8]
Se også[redigér | rediger kildetekst]
Referencer[redigér | rediger kildetekst]
- ^ a b side 445 i Peter Møgelvang-Hansen & Jakob Juul-Sandberg (2022): Kreditorforfølgning – materiel foged- og konkursret. 9. udgave. Karnov Group. ISBN 978-87-619-4318-7
- ^ Vejledning om rekonstruktionsbehandling Arkiveret 28. januar 2023 hos Wayback Machine på erhvervsstyrelsen.dk
- ^ side 383, 2. spalte i Bo von Eyben: Juridisk Ordbog. 14. udgave. 2016. Karnov Group. ISBN 978-87-619-3556-4
- ^ a b konkursloven på retsinformation.dk
- ^ side 35 i Christine Marie Andersson m.fl. (2013): Kompendium i Konkursret & rekonstruktion af insolvente virksomheder. Kompendieforlaget Aspiri. ISBN 978-87-9267-811-9
- ^ Rekonstruktion på domstol.dk
- ^ siderne 306 - 307 i Bjarne Tinten (red.) (2020): Erhvervsjura – for de finansielle uddannelser. (5. udgave). Hans Reitzels Forlag. ISBN 978-87-412-7811-7
- ^ a b siderne 251 - 259 i Henrik Kure (2015): Formueret kompendium. 2. udgave. Karnov Group. ISBN 978-87-6193-746-9
 | Spire Denne juraartikel er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den. |