Relevans

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi

Noget er relevant, hvis det kan fungere som redskab til at løse et problem. Hvis man har skørbug, er C-vitamin et relevant lægemiddel. Hvis man ikke ved dette, kan en lægebog der fortæller det være relevant.

Hjørland & Sejer Christensen (2002) definerede relevans (her oversat fra engelsk): "Noget (A) er relevant i forhold til en opgave (T), hvis den forøger sandsynligheden for at opfylde det formål (G), der ligger implicit i T."

Relevansens teori-afhængighed

Hvad der er relevant i relation til et givent problem er teori-afhængigt. Hvis man tror på (eller forfølger) den teori, at skizofreni skyldes dårlig kommunikation mellem mor og barn (double-bind communication teorien), så bliver undersøgelser af samspillet i familien relevante. Hvis man derimod tror at skizofreni skyldes genetiske faktorer, så bliver genetiske studier og undersøgelser af forekomst af skizofreni i slægten relevante.

Hvis man med empiristerne tror på det givne i observationer, så er én type undersøgelser relevante. Hvis man med feministisk erkendelsesteori mener, at forskerens køn gør en forskel, så er en anden type undersøgelser relevante: Forskellige erkendelsesteorier er dybest set generaliserede teorier om hvad slags information, der er relevant.

Relevans og information

Når man taler om hvilke dokumenter, der er relevante i en given situation, er det således deres mulighed for at bidrage til at løse et problem eller dække et informationsbehov, der er kriteriet. Relevansvurderinger kan være baseret på fx brugernes vurdering eller på ekspertvurderinger. Begge er subjektive vurderinger, men eksperters vurderinger tillægges som regel størst kognitiv autoritet. At sige at noget er relevant i en given sammenhæng er nært beslægtet med at sige at der er behov for dette, jævnfør informationsbehov.

Samfundsrelevans

Viden kan have (mere eller mindre) intern relevans og/eller ekstern relevans i relation til forskersamfundet, hvor begrebet samfundsrelevans er knyttet til den eksterne relevans. Begrebet diskuteres ofte i relation til forskning og uddannelse (se fx Gustafsson (1996) og Millstone & Crouch (1986)).

Når en forsker eller studerende søger litteratur eller information til en opgave, så vurderes det søgte i forhold til den foreliggende opgave (mikrorelevans), som andre (eller ophavet selv) så samtidig kan stille spørgsmål om relevansen ved (makrorelevans).

Litteratur

  • Gustafsson, B. (1996). Är interessant "onyttig" forskning relevant? Pp. 41-45 IN: Tham, Carl & Bengt Gustafsson (red.): Är svensk forskning samhällsrelevant? Diskussionsindlägg om forskning från ledamöter i regeringens forsknings­beredning. Stockholm: Forskningsberedningen, Utbildningsdepartementet. (Forsknings­beredningens skrift nr. 1).
  • Hjørland, Birger (2000). Relevance Research: The Missing Perspectives: "Non-relevance" and "Epistemological Relevance". Journal of the American Society for Information Science, 51(2), 209-211.
  • Hjørland, Birger (2001). Towards a theory of aboutness, subject, topicality, theme, domain, field, content. . . and relevance. Journal of the American Society for Information Science and Technology. 52(9),774-778.
  • Hjørland, Birger (2002), Epistemology and the Socio-Cognitive Perspective in Information Science. Journal of the American Society for Information Science and Technology, 53(4), 257-270.
  • Hjørland, B. (2010). The foundation of the concept of relevance. Journal of the American Society for Information Science and Technology, 61(2), 217-237.
  • Hjørland, Birger & Sejer Christensen, F. (2002). Work tasks and socio-cognitive relevance. A specific Example. Journal of the American Society for Information Science and Technology, 53(11), 960-965.
  • Millstone, E. & Crouch, D. (1986). The social relevance of science and technology education. An annotated bibliographic guide. UNESCO. (ED.86/WS.24) Link.
  • Sundin, O. & Johannisson, J. (2005). The Instrumentality of Information Needs and Relevance. I F. Crestani & I. Ruthven (eds.). Information Context: Nature, Impact, and Role: 5th International Conference on Conceptions of Library and Information Sciences, CoLIS 2005, Glasgow, UK, June 4-8, 2005. Lecture Notes in Computer Science, vol. 3507. S.107-118.