Rhesus

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg

Rhesusblodsystemet inddeler befolkninger i forskellige blodtyper. 85% af Danmarks befolkning er Rhesus-positive. De har genotypen Rr eller RR, hvor R koder for at rhesusfaktoren findes i blodet. Genet R er altså dominant over genet r, der koder for blodtypen rhesusnegativ, hvor rhesusfaktoren ikke findes i blodet.

Rhesus-systemet består af to gener. CE og D. Disse gener findes på kromosom 1. Er man rhesus positiv har man begge sine CE gener, og mindst et D gen, mens rhesus negative personer mangler begge sine D gener.

I modsætning til AB0 systemet findes der ikke i udgangspunktet rhesus-antistof i kroppen. Disse opstår kun som en reaktion hvis en rhesus negativ modtager blod fra en rhesus positiv. Så opstår der agglutination – en sammenklumpning af blodet. Dette kan være dødbringende. Et eksempel på dette, er hvis en rhesus negativ mor bliver gravid med et rhesus positivt barn. Dette barn løber ingen risiko, men i forbindelse med selve fødslen kan lidt af barnets blod komme ind i moderens krop, hvor det forårsager en antistofreaktion. Bliver hun igen gravid med et rhesus positivt barn, kan disse antistoffer forårsage agglutination, og fostret kan blive alvorligt skadet som følge af nedbrydningen af røde blodceller (disse børn kaldtes også "blå børn", pga. nedsat iltningkapacitet). Man forebygger i dag dette ved at give gravide rhesus negative en sprøjte med rhesus-antistof. Dette antistof forebygger at moderens immunforsvar selv producerer antistof.

Rhesus-positive personer har et rhesus-antigen på de røde blodlegemers overflade, medens rhesus-negative personer mangler dette antigen.

Normalt er der ikke antistoffer mod rhesus-antigener i rhesus-positive personer, men udsættes en sådan person for rhesus-antigener, kan der dannes antistof. Det betyder, at rhesus-negative personer kun kan få rhesus-negativt blod. Rhesus-negative kvinder, der er gravide med et rhesus-positivt foster, vil ligeledes ved barnets fødsel komme i kontankt med rhesus-antigener og starte en produktion af antistoffer mod de fremmede blod. Dette antistof kan skade et senere foster. for at forebygge skader på senere fostre, vaccinerer man rutinemæssigt rhesus-negative mødre med rhesus-antistof efter hver fødsel.

Lægevidenskab Stub
Denne artikel om lægevidenskab er kun påbegyndt. Hvis du ved mere om emnet, kan du hjælpe Wikipedia ved at udvide den.