Rigsdalers-Sedlens Hændelser

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Titelbladet til den første samlede udgave af Rigsdalers-Sedlens Hændelser fra 1789.

Rigsdalers-Sedlens Hændelser var et dansk satirisk tidsskrift af Peter Andreas Heiberg, som udkom i perioden marts 1787 – slutningen af 1793.

Indhold og baggrund[redigér | rediger kildetekst]

Bladet udkom anonymt, og var udformet som en slags fiktiv beretning om en rigsdalerseddels rejse mellem dens forskellige ejermænd. Heiberg skrev i indledningen af bladet at enhver ville kunne se at idéen er "laant fra den Engelske Chrystal, or Adventures of a Guinea", men i sin meget direkte kritik af forholdene i Danmark, og især i København, er også inspireret af det samtidige tidsskrift Skilderie af Kiøbenhavn, udgivet af Niels Ditlev Riegels.[1].

Rammefortællingen om pengesedlen er således kun en undskyldning for at bedrive politisk kritik og moraliseren, og afstikkerne fra hovedhistorien er undertiden temmelig langtrukne, flere gange i form af selvstændige værker indstukne i fortællingen under let vage påskud som f.eks. Kjøbmands-Katekismus (et værk der er parafraseret over en i 1770 udkommet anonym pjece[2]), eller komedien Virtousen no. 2.

Emnerne for kritik er mange, f.eks. tallotteriet, adelen og den tyske kultur i Danmark, købmandsetikken og smugling. I forbindelse med komedien Virtuosen no. 2., som var blevet trykt i nr. 11-13 i Rigsdalers-Sedlens Hændelser, forekom den udtalelse at man på Holmen i København huggede "gode Flag og Segl [sejl] i Stykker, naarsaamenstid de vil have dem indcasserede, for at de kan faa nye igen.". Denne anklage indbragte Heiberg for Hof- og Stadsretten, hvor han blev idømt en bøde på 200 rigsdaler.[3]

Udgaver[redigér | rediger kildetekst]

Tidsskriftet udkom hæftevis i perioden 1787-93, og blev af udgiveren samlet i et oplag på to bind (med hhv 1789 og 1793 på titelbladene). I 1833 udkom en piratudgave i serien "Gallerie for danske Classikere", udgivet af J.C. Lange, med undetitlen "P.A. Heibergs Udvalgte Skrifter I-II". P.A. Heibergs søn Johan Ludvig Heiberg protesterede over dette eftertryk, dvs udgivet uden forfatterens samtykke, i sit tidsskrift Kjøbenhavns flyvende Post (Interimsblad, nr. 28. og 29 oktober 1834).[2] Desuden udkom tidsskriftet i P.A. Heibergs Udvalgte Skrifter fra 1884, redigeret af Otto Borchsenius og Fr. Winkel Horn. Denne udgave findes i digitaliseret form på Arkiv for Dansk Litteraturs hjemmeside.

Henvisninger[redigér | rediger kildetekst]

  1. ^ "Bedømmelse af romanen på Arkiv for Dansk Litteratur". Arkiveret fra originalen 12. august 2007. Hentet 9. november 2010.
  2. ^ a b C.J. Ballhausen, 2000.
  3. ^ Povl Ingerslev-Jensen, P.A. Heiberg – Den danske Beaumarchais, 1974, s. 123ff.

Litteratur[redigér | rediger kildetekst]

  • Chr. Kirchhoff-Larsen, Den Danske Presses Historie, bind 2, 1947, s. 190-194.
  • F. Rønning, Rationalismens Tidsalder, IIIa, 1896, s. 177-178.
  • C.J. Ballhausen, Peter Andreas & Johan Ludvig Heiberg – En annoteret bibliografi, C.A. Reitzel, 2000, s. 14-15. ISBN 87-7876-188-3.

Eksterne henvisninger[redigér | rediger kildetekst]