San Gimignano

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Version fra 12. dec. 2014, 21:39 af Steenthbot (diskussion | bidrag) Steenthbot (diskussion | bidrag) (bot: indsæt skabelon autoritetsdata)
San Gimignano

San Gimignano er en italiensk by beliggende i Toscana. Byen har ca. 7.100 indbyggere og ligger i 324 meters højde sydvest for Firenze.

Byen blev grundlagt i det 3. århundrede f.Kr. som en lille etruskisk landsby. I det 10. århundrede fik den navnet San Gimignano, som var navnet på en biskop fra Modena, der havde forsvaret byen mod Attilas besættelse. I middelalderen voksede byen sig stor og rig, bl.a. på grund af sin placering på pilgrimsvejen Via Francigena, der gik fra Canterbury til Rom. I 1199 opnåede byen selvstændighed, som varede til 1348, hvor den blev underlagt Firenze.

San Gimignano er omgivet af velbevarede bymure, og er især kendt for sine middelaldertårne. I middelalderen kappedes byens velhavende familier om at bygge de højeste og flotteste tårne, og i byens storhedstid skal der har været i alt 72 tårne. I dag er kun 13 af disse bevaret; men alligevel tegner de en imponerende profil af byen, der kan ses langt omkring. Domkirken fra 1148 er kendt for sine mange fresker, bl.a. meget livagtige dommedagsscener af Taddeo di Bartolo.

San Gimignano blev i 1990 optaget på UNESCOs verdensarvsliste på grund af dens velbevarede og enestående middelalderarkitektur.

Henvisninger

Wikimedia Commons har medier relateret til:

43°28′5.68″N 11°2′32.86″Ø / 43.4682444°N 11.0424611°Ø / 43.4682444; 11.0424611