Shell

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
Royal Dutch Shell plc
Virksomhedsform Aktieselskab
Grundlæggelse 1907
Hovedsæde(r) Haag, Nederlandene og London, England
Nøgleperson(er) Peter Voser, administrerende direktør og Jorma Ollila, bestyrelsesformand
Branche(r) Energi
Produkt(er) Olie, benzin, naturgas, vedvarende energi
Omsætning 467,153 mia. USD (2012)
Resultat 26,592 mia. USD (2012)
Aktiver 360,325 mia. USD (2012)
Egenkapital 188,494 mia. USD (2012)
Medarbejdere 87.000 (2012)
Hjemmeside(r) shell.com
En tysk Shell tankstation

Royal Dutch Shell plc eller bare Shell er et engelsk-nederlandsk-baseret multinationalt selskab indenfor olie og energi, der målt på omsætning er verdens største virksomhed[1] og desuden verdens mest værdifulde selskab målt på markedskapitalisering[2].

Shell har hovedkvarter i Haag i Nederlandene, men har sin formelle adresse i London, ligesom selskabet er dobbeltnoteret på London Stock Exchange og Euronext. Selskabet ejes af en række aktionærer, hvoraf de største er kapitalforvaltere og investeringsselskaber som eksempelvis amerikanske Fidelity Investments.

Shell opererer i over 140 lande verden over og driver omkring 44.000 tankstationer i alt. Selskabet blev grundlagt i 1907 og har egne olieboringsfaciliteter, olieraffinaderier, samt distributions- og detailhandler, og er også aktive inden for vedvarende energi, herunder biobrændstof. I kortere perioder har selskabet også været involveret i kul- og atomkraft.

Shells logo, som forestiller en rød og gul Pecten-kammuslingeskal, stammer fra handelsselskabet The Shell Transport and Trading Company der sejlede med muslingeskaller i 1800-tallet. I 1892 fik grundlæggerens søn den idé at eksportere olie fra området omkring Det Kaspiske Hav, og til det brugte han også Shell-navnet.

Dansk Shell A/S[redigér | redigér wikikode]

Dansk Shell A/S været på markedet siden 1913 med sin første offentlige tankstation på Gl. Kongevej 4 i København[3]. Den 8. maj 2013 fejrede selskabet 100års fødselsdag i Danmark. Forløberen til det, der i dag kendes som Dansk Shell, var Dansk-Engelsk Benzin og Petroleums CO. Som navnet antyder, blev selskabet stiftet på et tidspunkt, hvor petroleum stadig var den store hyldevare herhjemme og privatbilismen var i sin vorden.

I Danmark er der i dag 320 Shell-servicestationer herunder 14 stationer, som er særligt beregnet for tung transport[4]. Her sælges benzin og diesel til personbiler og lastbiler foruden bilplejeprodukter, kiosskvarer og bilvask.

Siden 1966 har Dansk Shell desuden drevet et olieraffinaderi i Fredericia, der forarbejder 3,4 mio. tons råolie pr. år svarende til en tredjedel af Danmarks forbrug af brændstof.[5] Shells raffinaderi i Fredericia er et af to raffinaderier i Danmark. Her omdannes råolien fra aktiviteterne i den danske del af Nordsøen til flydende gas, jetbrændstof, benzin, diesel, petroleum og fyringsolie. Dansk Shell driver desuden en råolieterminal i Fredericia Havn.

Dansk Shell var med fra den spæde start i det danske olieeventyr, som blev indledt af Maersk i Nordsøen i 1962. Dansk Shell er stadig en aktiv partner i DUC, og i dag er Dansk Shell landets største enkeltstående skatteyder.

Dansk Shell har sit hovedkontor i Ørestaden i København. Her arbejder ca. 450 ansatte. Herudover arbejder omkring 2.500 ansatte på Shells servicestationer og på raffinaderiet i Fredericia.

Boreplatformen Brent Spar[redigér | redigér wikikode]

I 1995 blev en udtjent Shell-boreplatform, Brent Spar, genstand for en voldsom debat, da den britiske regering havde givet sin støtte til Shells plan om at sænke den i Atlanterhavet. Det fik nemlig miljøorganisationen Greenpeace til at lancere en verdensomspændende modkampagne, da man var bekymret over de miljømæssige konsekvenser ved en sådan sænkning.

Planen involverede et boykot af Shells tankstationer, hvilket den danske statsminister Poul Nyrup Rasmussen bl.a. tilsluttede sig. Planen viste sig så succesfuld, at Shell til sidst besluttede at følge Greenpeaces råd om at sejle den i land i stedet.

Efterfølgende viste det sig dog, at Greenpeace havde lavet en regnefejl og der opstod på ny debat om, hvilken løsning der ville have været bedst.

Noter[redigér | redigér wikikode]

Se også[redigér | redigér wikikode]

Eksterne henvisninger[redigér | redigér wikikode]