Sinbad og tigerens øje

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Version fra 10. mar. 2013, 07:02 af Addbot (diskussion | bidrag) Addbot (diskussion | bidrag) (Bot: Migrerer 10 interwikilinks, som nu leveres af Wikidatad:q1638262)

Sinbad og tigerens øje (Sinbad and the Eye of the Tiger) er en engelsk fantasyfilm fra 1977, instrueret af Sam Wanamaker og primært bemærkelsesværdig for animatoren Ray Harryhausens stop-motion-effekter. Det var den tredje og sidste af Harryhausens populære Sinbad-film.

Patrick Wayne spiller hovedrollen som kaptajn Sinbad, der sammen med vismanden Melanthius (Patrick Troughton) og dennes datter (Taryn Power) prøver at hjælpe en prinsesse (Jane Seymour) og hendes forheksede bror (Damien Thomas) mod en ond troldkvinde (Margaret Whiting). Filmens stop-motion-effekter omfatter en skakspillende bavian, en mekanisk minotaurus, en forvokset bi, en kæmpe hvalros, en hjælpsom hulemand med horn i panden, og en sabeltiger.

I enkelte scener spilles minotauren af Peter Mayhew, bedre kendt som Chewbacca i Star Wars-filmene.