Skovby Nord
Skovby Nord er en bydel i Skovby og dermed i byen Galten der ligger mellem Aarhus og Silkeborg.
Indholdsfortegnelse |
Historie [redigér]
Jernbanen [redigér]
Skovby Nord voksede op omkring Skovby station på Aarhus-Hammel-Thorsø Jernbane, som eksisterede fra 1902 til 1956.
Banen gik i en stor bue N om Skovby, og stationen blev opført 1,4 km fra kirkebyen på åben mark, hvor der kun var tre gårde i nærheden. Andre steder langs banen var det terrænet, der gjorde det nødvendigt at lægge stationerne så afsides, men her var det baneselskabets ønske om at skaffe aktionærer og kunder i Sjelle, Herskind og Skivholme, som havde væsentlig flere indbyggere end Skovby. Selvom de tre landsbyer N for Lyngbygård Å lå 2-3 km fra stationen, lykkedes strategien i første omgang: Allerede året efter åbningen måtte Skovby station udvides, og den blev banens næstmest benyttede mellemstation (efter Galten).
I 1929 ændredes Skovbys postadresse til Skovby Østjylland for at undgå forveksling med Skovby Als, der på det tidspunkt også havde jernbanestation og postekspedition.
Mellem Schødtsmindevej og Wedelslundvej går en grusvej, der er anlagt på banens tracé.
Bebyggelsen [redigér]
Bydelen har nogle ældre parcelhuse, der er opført i de første 20 år af jernbanens levetid.
I retning af kirkebyen er parcelhuse fra 1960'erne og 1970'erne bygget på arealer udstykket fra gårdene ved stationen.
Erhvervslivet [redigér]
I 1905 opførtes andelsmejeriet "Skovby Nord", og i 1914 opførtes et foderstofpakhus. Desuden var der dengang dyrlægepraksis og adskillige forretninger.
Virksomheden Skovby Møbelfabrik, der startede i Skovby Nord i 1930'erne, ligger nu i et industrikvarter i Galten. [1]
I 1941 blev stationshaven solgt til "Skovby Korn og Foderstofforretning", der opførte en silo, som stadig er bydelens vartegn, der ses på lang afstand. I februar 2010 gik ejeren, Århusegnens Andel, i betalingsstandsning, men blev overtaget af to konkurrenter, DLG og Danish Agro. [2]
Kilder [redigér]
Ekstern kilde / henvisning [redigér]
- Asger Christiansen: Hammelbanen. bane bøger 1996, s. 114f og 134
|
|||||||||||||||||