Slange

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
Disambig bordered fade.svg For alternative betydninger, se Slange (flertydig).
  Slanger ?
Snakes Diversity.jpg
Videnskabelig klassifikation
Domæne: Eukaryota
Rige: Animalia (Dyr)
Række: Chordata
(Chordater)
Klasse: Sauropsida
(Krybdyr)
Orden: Squamata
(Slanger og øgler)
Underorden: Serpentes
Linnaeus, 1758

En slange er et langstrakt, benløs, kødædende, krybdyr i underordenen Serpentes, der kan adskilles fra andre benløse krybdyr, ved mangel på øjenlåg og mangel af eksterne ører. Som alle øgler, er de koldblodede hvirveldyr og dækket af overlappende skæl.[1] Mange arter af slanger har kranier med mange flere samlinger end deres firbenede forfædre, det bevirker de kan sluge et bytte meget større end deres hoveder, ved hjælp af deres meget mobile kæber. For at imødekomme deres langstrakte form, har slanger "parrede organer". F.eks. nyrerne, hvor den ene er placeret foran den anden, i stedet for ved siden af hinanden, og de fleste har kun én funktionel lunge. Generelt, har slanger et meget dårligt syn og nogle slanger er nærmest blinde. Andre slanger har udviklet varmegruber, der kan registre meget små temperaturforskelle.[1]

Slanger findes på alle kontinenter, undtagen Antarktis og på de fleste øer. Ca. 18 familier er i øjeblikket anerkendet, bestående af 456 slægter og ca. 3000 arter.[1] De varierer i størrelse fra den lille, 10 cm lang falske ormeslange til kvælerslanger og anakondaer på op til 7-8 meter i længden. Den nyligt opdagede fossile Titanoboa var 15 meter lang. De første slanger menes at have udviklet sig i kridttiden, hvorimod de mange forskellige moderne slanger opstod i Paleocæn perioden.[1]

De fleste arter er ikke giftige og sluger deres bytte levende eller dræber byttet ved kvælning. Slanger som er giftige (ca. 250 arter), bruger primært giften til at dræbe byttet og ikke til selvforsvar.[1] De fleste arter er ikke giftige og sluger deres bytte levende eller dræber byttet ved kvælning. Slanger som er giftige (ca. 250 arter), bruger primært giften til at dræbe byttet og ikke til selvforsvar.[1]

Nogle giftige slanger kan forårsage smertefulde skader eller dødsfald for mennesker. Man anslår at 5 millioner mennesker bides af slanger hvert år, og hvert år død 120.000 mennesker af slangebid. I Danmark er der siden 1900 døde 7 mennesker af hugormebid, og hvert år bliver 200 mennesker bidt af hugorm i Danmark.[2]

Klassifikation[redigér | redigér wikikode]

Underorden: Serpentes

  • Overfamlilie: Booidea
    • Familie Xenopeltidae
    • Familie Aniliidae
    • Familie Anomochilidae
    • Familie Cylindrophiidae
    • Familie Uropeltidae
    • Familie Loxocemidae
    • Familie Boidae (Kvælerslanger)
    • Familie Bolyeridae
    • Familie Tropidophiidae
  • Overfamlilie: Typhlopoidea
  • Overfamlilie: Colubroidea

Eksterne henvisninger[redigér | redigér wikikode]

Kilder[redigér | redigér wikikode]

  1. 1,0 1,1 1,2 1,3 1,4 1,5 Politikens bog om slanger. ISBN 87-567-6230-5
  2. Velkommen til hugormeland. Sundhed.dk

(en) Taxonomicon – Suborder Serpentes

Dyr Stub
Denne artikel om dyr er kun påbegyndt. Hvis du ved mere om emnet, kan du hjælpe Wikipedia ved at udvide den.


Wikipedia-logo.png Søsterprojekter med yderligere information: