Antarktis
Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Antarktis er et kontinent og kaldes også for Sydpolsegnene, da Antarktis midte er den geografiske sydpol. Ligesom Arktis har Antarktis lave temperaturer året rundt, især i vinterperioden omkring juni måned, hvor der er mørkt døgnet rundt. Om sommeren omkring december måned er der lyst døgnet rundt. Antarktis blev opdaget i slutningen af januar 1820. Der er diskussion om, hvem der var først: englænderen Edward Bransfield, russeren Fabian von Bellingshausen eller amerikaneren Nathaniel Palmer. Nordmanden Roald Amundsen nåede Sydpolen den 14. december 1911 efter et kapløb med en britisk ekspedition ledet af Robert Scott.
Indholdsfortegnelse |
[redigér] Geografi
Asymmetrisk centreret omkring sydpolen og hovedsageligt syd for den sydpolarcirklen er Antarktis det sydligste kontinent i verden. Det er helt omgivet af Sydpolarhavet, der dog hænger sammen med det sydlige Atlanterhav, Stillehav og indiske Ocean. Kontinentet dækker mere end 14 millioner km², hvilket gør det til det 5. største kontinent i verden. Kystlinjen strækker sig over 17.968 kilometer og er næsten helt isdækket, denne tabel viser fordelingen i procent::
| Type | Udbredelse |
|---|---|
| Isbræm (flydende isfront) | 44% |
| Isvægge (ligger på fast grund) | 38% |
| Isstrømme/gletsjer (isfront eller isvæg) | 13% |
| Klippe | 4% |
| Total | 100% |
Det Antarktiske kontinent er delt af de Transantarktiske bjerge nær de landområder, der deler Rosshavet og Weddellhavet. Området vest for Weddell og øst for Ross kaldes Vest-Antarktis, mens den resterende del kaldes Øst-Antarktis, da de næsten korresponderer med den Østlige og Vestlige Halvkugle i forhold til meridianen ved Greenwich.
Omkring 98% af kontinentet er dækket af en iskappe, og den gennemsnitlige tykkelse af denne kappe er mere end 1,6 kilometer; hvilket udgør 90% af den samlede mængde af is på Jorden og 70 % af ferskvandet. Hvis alt dette smeltede og løb i ud i havet, ville havoverfladen stige med mindst 60 meter. [1] I størstedelen af de indre regioner af kontinentet er nedbørsmængden relativt lav, helt ned til 20 mm om året, hvilket betyder at området reelt er en ørken.
Vinson Massif er det højeste punkt i Antarktis på 4,892 meter og befinder sig i Ellsworth-bjergkæden. Selvom kontinentet er hjemsted for flere vulkaner, er det Mount Erebus der med sikkerhed er aktiv, og med sin placering på Ross Island er Erebus den sydligste aktive vulkan på Jorden. Andre hvilende vulkaner kan dog potentielt også være aktive, i 1970 var der et udbrud på Deception Island, mens mindre udbrud og lavastrømme er blevet observeret i de senere år. [2] I 2004 blev en undersøisk vulkan opdaget udfor den Antarktiske halvø, senere undersøgelser tyder på at den kan være aktiv. [3]
Der kendes desuden mere end 70 søer med flydende vand, som ofte ligger flere tusind meter under isens overflade. Fx blev den største kendte sø, Vostoksøen, opdaget i 1996 under den russiske Vostok Station. Det formodes, at søen blev forseglet af ismasserne for omkring 500.000 år siden. En boring gennem isen ned til en position ca. 400 m over søens overflade viste tegn på, at søen med stor sandsynlighed husede liv i form af mikroorganismer. Hvis det viste sig, at den totalt forseglede sø, uden kontakt til atmosfæren, indeholdt levende organismer, kunne det styrke teorierne om muligheden for liv på Jupiters måne Europa, da dens frosne overflade har flere lighedspunkter med isoverfladen over Vostok. [4][5] Den 17. februar 2008 påbegyndte NASA en mission til Lake Untersee, en anden forseglet sø, som skulle søge efter en formodet forekomst af mikroorganismer i det stærkt alkaliske vand. Hvis denne mission lykkedes, kunne det også øge sandsynligheden for liv i kolde og metan-rige miljøer på andre planeter. [6]
[redigér] Antarktiske øer
I havet omkring kontinentet befinder der sig desuden en række øer. Klimaet på dem påvirkes stærkt af kulden fra fastlandet og de meget kolde havstrømme rundt om hele kontinentet; de præges derfor af en fugtig vestenvind og en sparsom plantevækst. Alt land, herunder også øer, der befinder sig syd for 60°S, omfattes af Antarktis-traktaten, og der anerkendes ikke noget lands overhøjhed over dem. De største øer syd for sydpolarcirklen er:
| Rang | Island | Areal (km²) |
Højeste punkt (m) |
Koordinater | ||||
|---|---|---|---|---|---|---|---|---|
| 1 | Alexander Island | 49,070 | 2976 | |||||
| 2 | Berkner Island | 43,873 | 975 | |||||
| 3 | Thurston Island | 15,700 | . | |||||
| 4 | Carney Island | 8,500 | . | |||||
| 5 | Roosevelt Island | 7,910 | 550 | |||||
| 6 | Siple Island | 6,390 | 3110 | |||||
| 7 | Adelaide Island | 4,463 | 2317 | |||||
| 8 | Spaatz Island | 4,100 | . | |||||
| 9 | Bear Island | 3,500 | . | |||||
| 10 | Guest Island1) | 2,950 | . | |||||
| 11 | James Ross Island | 2,598.4 | 1628 | |||||
| 12 | Ross Island | 2,460 | 3794 | |||||
| 13 | Anvers Island | 2,432 | 2821 | |||||
| Joinville Island | 1,607.4 | 765 | ||||||
| Charcot Island | 1,5002) | . | ||||||
| King George Island (Sydshetlandsøerne) | 1,383.8 | 655 | ||||||
| Mill Island | 1,258.1 | 326 | ||||||
| Sherman Island | 1,158.6 | 186 | ||||||
| Smyley Island | 1,0002) | . | ||||||
| Brabant Island | 976.8 | 2522 | ||||||
| Livingston Island (Sydshetlandsøerne) | 973.5 | 1700 | ||||||
| Grant Island | 767.8 | 580 | ||||||
| Latady Island | 7002) | . | ||||||
| Drygalski Island | 693.7 | 510 | ||||||
| Renaud Island | 618.3 | . | ||||||
| Masson Island | 585.4 | 471 | ||||||
| Elephant Island (Sydshetlandsøerne) | 557.9 | 852 | ||||||
| Rothschild Island | 5002) | . | ||||||
| Hearst Island | 5002) | 365 | ||||||
| D'Urville Island | 455.3 | 210 | ||||||
| Coronation Island | 450 | 1278 | ||||||
| Sturge Island | 437.4 | 945 | ||||||
| 1) reelt en halvø, derefter også kaldt Guest Peninsula | ||||||||
| 2) estimat på grundlag af kort | ||||||||
[redigér] Dyre- og planteliv
Af større dyr er der:
- Smådyr
- Dybhavsrejer
- Krill - krill er mange hvalers primære føde
- Planter
- Alge - for eksempel på undersiden af havisen - mange smådyr (eksempelvis lyskrebs) græsser alger herfra
- Tang
- Deschampsia antarctica (en græsart i slægten Bunke)
- Colobanthus quitensis (en art i Nellike-familien)
Begge disse to sidste planter findes på Syd Orkney Øerne, Syd Shetland Øerne og langs den vestlige, antarktiske halvø. Den nylige opvarmning af Antarktis har betydet, at større områder er afsmeltede i tilstrækkeligt lang tid til, at frøene kan spire. Derfor breder begge arter sig sydpå.
[redigér] Politik
Antarktis har ingen regering og tilhører ikke nogen stat; flere stater gør ikke desto mindre krav på dele af kontinentet, hvoraf nogle indbyrdes har anerkendt deres respektive territorialkrav. [7] Ingen andre lande i verden anerkender disse krav. Området mellem 90° W og 150° W er den eneste del af Antarktis som ingen stat gør krav på, tilmed som det eneste stykke landjord på Jorden. [8]
Siden 1959 har alle territorialkrav i Antarktis været suspenderet og kontinentet har internationalt været betragtet som politisk neutralt. Denne status blev sikret ved indgåelsen af Antarktis-traktaten. Aftalen blev oprindeligt underskrevet af tolv lande, heriblandt Sovjetunionen (Rusland), Storbritannien, Argentina og USA, og den definerede Antarktis som et videnskabeligt reservat, hvor militære aktiviteter ikke er tilladt.
[redigér] Antarktiske territorier
| Dato | Land | Navn | Udstrækning |
|---|---|---|---|
| 1908 |  |
Britisk Antarktis | |
| 1923 |  |
Ross Dependency | |
| 1924 |  |
Adélie Land | |
| 1929 |  |
Peter I's ø | |
| 1933 |  |
Australian Antarctic Territory | |
| 1939 | |
Dronning Maud Land | |
| 1940 |  |
Antártica Chilena | |
| 1943 |  |
Argentinsk Antarctica | |
| Ingenmandsland |
De argentinske, britiske og chilenske krav er overlappende. Australien har det største krav af alle. USA og Rusland forbeholder sig ret til senere at fremføre deres egne krav.
Tyskland gjorde tidligere, mellem 1939 og 1945, krav på det område de selv døbte Neu Schwaben. Det omfattede et område der overlappede Norges krav. Det blev imidlertid frafaldet efter Nazi-Tysklands kapitulation i 1945.
[redigér] Galleri
 Naturbillede fra Antarktis |
 Naturvidenskabelig station |
 Bræen på den Antarktiske Halvø |
 Turistbane |
[redigér] Se også
- Antarktis, arktis, breddekreds, datolinjen, jævndøgn, lyse nætter, længdekreds, meridian, nordpolen, polarkreds, solhverv, Skt Hans, sydpolen, vendekreds, Ækvator
[redigér] Referencer
- ↑ How Stuff Works: polar ice caps. howstuffworks.com. Hentet 2006-02-12.
- ↑ Volcanoes. British Antarctic Survey. Hentet 2006-02-13.
- ↑ Scientists Discover Undersea Volcano Off Antarctica. United States National Science Foundation. Hentet 2006-02-13.
- ↑ Lake Vostok. United States National Science Foundation. Hentet 2006-02-13.
- ↑ Lake Vostok may teach us about Europa. NASA. Hentet 2006-02-04.
- ↑ Extremophile Hunt Begins. NASA. Hentet 2008-02-08.
- ↑ Rogan-Finnemore, Michelle (2005), "What Bioprospecting Means for Antarctica and the Southern Ocean", in Von Tigerstrom, Barbara, International Law Issues in the South Pacific, Ashgate Publishing, ISBN 0754644197 "Australia, New Zealand, France, Norway and the United Kingdom reciprocally recognize the validity of each other's claims."
- ↑ Antarctica - The World Factbook. United States Central Intelligence Agency (2007-03-08). Hentet 2007-03-14.
[redigér] Eksterne henvisninger
- Australian Antarctic Division - Station Webcams and weather f.eks. davis, mawson
- Iceberg images from Antarctica (billeder af isbjerge)
- Planetary Visions: The Geography of the Poles Se 2D og 3D videofilm.
 |
Stub Denne artikel om antarktisk geografi er kun påbegyndt. Du kan hjælpe Wikipedia ved at tilføje mere. |
 |
