Småtryk

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg

Et småtryk er i biblioteksfagsprog en tryksag, der "der pga. et lille omfang el. indholdets karakter ikke regnes som en bog"[1], altså en lang række forskellige tryksager spændende fra etbladstryk til tykke kataloger. Typiske småtryk er vedtægter, årsberetninger, regnskaber, personaleblade, lokale idræts- og kirkeblade og politiske partiers lokale medlemsblade. Vare- og udstillingskataloger, teater- og koncertprogrammer, telefonbøger og visesamlinger hører også til småtryk, mens tryksager, der har en forfatter i traditionel forstand, ikke regnes med.[2]. Definitionen af småtryk varierer fra land til land, og hænger i mange lande sammen med den nationale lovgivning om pligtaflevering.

Kilder og eksterne links[redigér | redigér wikikode]

  1. småtryk — sproget.dk
  2. Therese Høeg Jacobsen, Susanne B. Mortensen, Anne-Marie Smith og René Tjørnelund Thomsen (red.): Alle tiders tryk, Det Kongelige Bibliotek 2010, ISBN 978-87-7023-068-1, side 9
Sprog og litteratur Stub
Denne artikel om sprog eller litteratur er kun påbegyndt. Hvis du ved mere om emnet, kan du hjælpe Wikipedia ved at udvide den.