Socialgruppemodellen
En socialgruppe kan bruges som en generel betegnelse for en gruppe af mennesker, der har nogenlunde samme livsvilkår og evt. en fælles identitetsfølelse.
I Danmark er begrebet i meget høj grad knyttet an til en konkret inddeling af befolkningen, som det daværende Socialforskningsinstituttet (SFI) udviklede i 1960'erne, og som i nogle årtier frem blev almindeligt brugt til at opdele befolkningen i forbindelse med forskellige statistiske undersøgelser.[1] SFI er dog for en del år siden holdt op med at anvende socialgruppe-inddelingen i sin forskning, fordi definitionen heraf var meget tidsafhængig og derfor efterhånden ikke længere tidssvarende.[2]
Socialforskningsinstituttets fem socialgrupper
Der regnes med fem socialgrupper. Som det fremgår nedenfor, er denne opdeling baseret på den erhvervsaktive del af befolkningen. Medhjælpende ægtefæller placeres normalt på samme trin som den selvstændigt erhvervsdrivende ægtefælle. Pensionister regnes ofte som tilhørende den socialgruppe, de var i, da de gik på pension.
Socialgruppe 1
- Personer med lang videregående uddannelse
- Personer med 51 eller flere underordnede
- Selvstændige erhvervsdrivende i by-erhverv med 21 eller flere ansatte
- Godsejere
Socialgruppe 2
- Personer med mellemlang videregående uddannelse
- Selvstændige erhvervsdrivende i by-erhverv med 6-20 ansatte
- Personer med 11-50 underordnede
Socialgruppe 3
- Personer med 1-10 underordnede
- Selvstændige erhvervsdrivende i by-erhverv med 0-5 ansatte
- Gårdmænd
Socialgruppe 4
Socialgruppe 5
- Ufaglærte arbejdere
De enkelte socialgruppers størrelse
I debatbogen Det danske klassesamfund - Et socialt Danmarksportræt fra 2012 opgjorde forfatterne, hvor mange % af den mandlige erhvervsaktive befolkning, de fem socialgrupper udgjorde. Socialgruppe 1 udgjorde 5 %, socialgruppe 2 10 %, socialgruppe 3 39 %, og socialgruppe 4 og 5 hver især 23 %.[1]