Sort Ashford-marmor

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
Et marmorintarsiabord i Derby Museum and Art Gallery.
Et billede af Ecton Hill med sort Ashford-marmor

Sort Ashford-marmor (Ashford black marble) er en mørkegrå kalksten (og dermed geologisk betragtet ikke en marmor), som bliver sort, når den poleres. Stenen brydes ved Ashford i Derbyshire. Sort marmor var populær i 1700- og 1800-tallet, og er blevet brugt til en stor mængde sager, såsom klokker, lysestager, snus- og tobaksæsker, kors, blækhuse, obelisker og termometre.[1]

Henry Watson spillede en vigtig rolle i udviklingen af den lokale reliefskærerindustri i 1750'erne. Han var onkel til geologen White Watson, og havde et værksted nær Ashford, hvor han kunne udnytte vandkraften.[2] Sort marmor blev anvendt som underlag for intarsia (eller pietra dura), en type mosaik, hvor forskellige indlagte stenarter i forskellige farver danner sirlige ornamenter. Blandt de almindelige motiver var små blomster som forglemmigej og liljekonval.[1]

William Martin (1767-1810) var en naturvidenskabsmand, palæontolog og ven af White Watson. Han foreslog at videnskaben skulle anvende fossiler som bevis til støtte for studiet af naturhistorie. Martin publicerede de første farvebilleder og videnskabelige undersøgelser af fossiler på engelsk. Han omtalte at Watson og hans onkel havde fundet fossiler af Orthoceras i sort Ashford-marmor og kaldte disse fossiler krokodillehaler.[3]

Derby Museum har et diagram forestillende Ecton Hill i Staffordshire, lavet bl.a. af sort Ashford-marmor.[4]

Kilder[redigér | redigér wikikode]

  1. 1,0 1,1 Ashford Black Marble Tom Bates 2007
  2. "The Devonshire Mineral Collection of Chatsworth House" Mineralogical Record.
  3. William Martin, 1809: Petrificata derbiensia: or, Figures and descriptions of petrifactions collected in Derbyshire Google books, s. 33-34
  4. "Newsletter of the Geological Curators Club Vol 1, No. 8, 1976" (PDF). Geological Curators Club. 1976. http://www.geocurator.org/arch/Curator/Vol1No8.pdf. Hentet 2011-05-22.