Spiseseddel

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Udvalg af forskellige spisesedler

En spiseseddel, tidligere også kaldet løbeseddel, er betegnelsen for en mindre plakat med dagens fremhævede nyheder, hvormed en trykt avis reklamerer for sin nyeste udgave. En spiseseddel placeres som regel i nærheden af udsalgsstedet.

Tidligere, da avisen var det mest udbredte medie, benyttede man også spisesedlen som løbeseddel – dvs. den blev uddelt til interesserede på steder hvor mange mennesker færdedes, hvilket kunne være jernbanestationer, sporvognsholdepladser og større pladser.

Anden betydning

Spiseseddel er også navnet for det menukort som nogle spisesteder hænger op uden for deres virksomhed, med en fortegnelse over de retter, hvoraf et måltid består, eller over dagens varme retter på en restaurant.

Ofte bruges spiseseddel også i undervisningsøjemed som en måde at tilrettelægge undervisningen på. Spisesedler kan for eksempel uddeles til eleverne, som ved hjælp af denne kan se hvad kommende kursusgange indebærer.

Eksterne henvisninger