Stockton-Darlington Jernbane

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg

Stockton-Darlington Jernbane i det nordøstlige England var verdens første offentlige jernbane for passagerer.

Strækningen[redigér | redigér wikikode]

Banen blev åbent for passagerertrafik i 1825. Banestrækningen var på 40 km (26 miles), og den forbandt byerne Bishop Auckland, Shildon, Darlington, Stockton-on-Tees og Port Darlington (nutidens Middlesbrough.

I dag er Darlington railway station et vigtigt stoppested på Østkystens Længdebane.

Trukket af heste[redigér | redigér wikikode]

I begyndelsen var for ingen fast køreplan, og passagervognene blev trukket af heste. Der varede dog ikke længe, før man fik damplokomotiver.

Længste jernbane[redigér | redigér wikikode]

Med sine 40 km var stækningen længere end de ældre godsbaner.

Ejere[redigér | redigér wikikode]

I første år blev jernbanen drevet af et selvstændigt selskab (Stockton & Darlington Railway Company). Fra 1863 blev strækningen drevet af større selskaber.