Stofmængde

Inden for fysik og ikke mindst kemi er stofmængde en grundlæggende enhed. Stofmængde angives i SI-enheden mol, og er et mål for antallet af elementære dele i den pågældende "portion" af stoffet. For at begrebet skal give mening, er det nødvendigt at angive entydigt, hvilke "elementære dele" der tænkes på; det kan være atomer, molekyler eller ioner.

Eksempler

Stofmængden betegnes oftest n og har enheden mol. Den kan beregnes for et fast stof ud fra massen m (angivet i gram, g) og molarmassen M (angivet i g/mol):

$n={\frac {m}{M}}$

Ligeledes kan stofmængden beregnes for en opløsning ud fra koncentrationen c (angivet i mol/L) og volumen V (angivet i liter L):

$n=c\cdot V$

Stofmængden af cirka 18,02 gram vand er 1 mol. Når der er tale om vand, er den "elementære del" nemlig et vandmolekyle (H₂O), og ét vandmolekyle har massen 18,02 u. Dette har den, fordi der er en vis mængde af de vandmolekyler der kan findes i naturen, som er tungt- og supertungt vand. Da disse vejer mere end det normale H₂O bliver vægten ikke 18,00, men 18,02 , og derved "trækker de op" i vægten.
28,05 gram ethylen udgør samme stofmængde, altså 1 mol. Dette molekyles masse er nemlig 28,05 u. Hvis man forestiller sig en kemisk reaktion, hvor vand og ethylen reagerer med hinanden i (stofmængde-)forholdet 1:1, så vil 18,02 gram vand derfor "passe til" 28,05 gram ethylen. Dette viser, hvordan stofmængdebegrebet bruges i praksis.
1 mol H₂ (molekylært hydrogen) har massen 2,016 gram, men 1 mol H (atomart hydrogen) har massen 1,008 gram. Dette viser vigtigheden af at angive de "elementære dele" (molekyler eller atomer). Et udtryk som "1 mol hydrogen" kan være tvetydigt. Sammenlign med reaktionen $\mathrm {H} _{2}\to 2\mathrm {H}$ .
Via. stofmængden læses, hvordan mol forholdet er placeret i et reaktionskema via. koefficienter.

Se også

mol (enhed)