Stumholmen

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Version fra 11. nov. 2013, 11:56 af Steenthbot (diskussion | bidrag) Steenthbot (diskussion | bidrag) (Bot: ret coor parameter)

56°9′36″N 15°35′53″Ø / 56.16000°N 15.59806°Ø / 56.16000; 15.59806

Kort over Stumholmen

Stumholmen i Karlskrona, Blekinge län i Sverige, er en ø øst for øen Trossö. Med befæstningsplanen for Flådehavnen Karlskrona i 1683, fik øen rollen som produktions- og provianteringsområde, med værkstæder og forråd. Området opleves i dag som én sammenhængende ø, som følge af udfyldninger mellem Stumholmen, Laboratorieholmen og Bastion Kungshall. På øen er der militære bygninger fra 1700-tallet og frem til 1950'erne.

Stumholmen var en stor flådearbejdsplads indtil 1970'erne, men er nu civilt område. I begyndelsen af 1990'erne blev der opført etageejendomme på øen. På øen ligger også det nye Marinmuseum, som åbnede i 1997, med samlinger og udstillinger vedrørende orlogsflåden og værftet. Desuden er der en verdensarvsportal, da den flådebyen siden 1998 har været optaget på UNESCOs Verdensarvsliste.

Bygninger markeret på kortet over Stumholmen:

  1. Kronobageriet
  2. Corps de Garde, vagthuset
  3. Slup- och barkasskjulet
  4. Västra Villan (Hvite krog)
  5. Beklädnadsverkstaden
  6. Båtsmanskasernen
  7. Bageribostället
  8. Kronohäktet, fængslet
  9. Epidemisjukhuset
  10. Marinflygets hangar
  11. Bastion Kungshall