Taksonomi for indlæringsmål

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg

Et taksonomi for indlæringsmål er en klassifikation af indlæringsmål/læringsmål. Det mest kendte taksonomi blev oprindeligt foreslået af Benjamin Bloom, som arbejdede med affektive, psykomotoriske og kognitive områder. Andre skelner mellem faglige, generiske og holdningsmæssige læringsmål.

Affektiv[redigér | redigér wikikode]

Det affektive område handler om, hvorledes folk reagerer følesesmæssigt – om evnen til at føle andres smerte eller glæde, men også om motivation, holdninger og værdier.

Psykomotorisk[redigér | redigér wikikode]

Det psykomotoriske område handler om evnen til at agere fysisk – eksempelvis at bruge en hammer eller gennemføre gymnastiske øvelser. Han inddeler i 5 niveauer, hvor 1 er det laveste[1]

  1. Imitation (copy)
  2. Manipulation (follow instructions)
  3. Develop Precision
  4. Articulation (combine, integrate related skills)
  5. Naturalization (automate, become expert)

Kognitiv[redigér | redigér wikikode]

Det kognitive område handler om evnen til at "tænke et område igennem". Det kognitive kredser om viden og forståelse for et emne.

Blooms taksonomi arbejder med seks klasser, hvor de højere niveauer inkorporerer de lavere.

Klasse Beskrivelse Eksempler på adfærdsudtryk
Kendskab Kendskab er knyttet til at kunne genkende og til en vis grad gengive information. Beskrive, definere, genkende, skelne
Forståelse Forståelse indebærer, at informationen kan fortolkes og reorganiseres Beregne, demonstrere, forklare med egne ord, give eksempler
Anvendelse Kundskaber skal kunne overføres til nye situationer eller problemer, som svarer til allerede kendte Afprøve, afgøre, klassificere, konstruere, udnytte, vælge
Analyse Nye og ukendte problemer skal kunne nedbrydes i del-elementer Finde, identificere, sammenligne
Syntese Meddelt information kan sammenholdes med egne erfaringer, hvorudfra egen opfattelse formuleres Abstrahere, foreslå, kombinere, konkludere, organisere, udlede
Vurdering Der kan foretages en afvejning baseret på kriterier. Personlige holdninger kan indgå, men formuleres da klart som sådanne Bedømme, evaluere, kontrollere, påpege

Lorin Anderson (en tidligere student hos Bloom) opdaterede Blooms taksonomi.[2] Læg mærke til skiftet fra navne- til udsagnsord. (OG dermed fra produkter til processer)

  • Remembering: can the student recall or remember the information? – define, duplicate, list, memorize, recall, repeat, reproduce state
  • Understanding: can the student explain ideas or concepts? – classify, describe, discuss, explain, identify, locate, recognize, report, select, translate, paraphrase
  • Applying: can the student use the information in a new way? – choose, demonstrate, dramatize, employ, illustrate, interpret, operate, schedule, sketch, solve, use, write.
  • Analysing: can the student distinguish between the different parts? – appraise, compare, contrast, criticize, differentiate, discriminate, distinguish, examine, experiment, question, test.
  • Evaluating: can the student justify a stand or decision? – appraise, argue, defend, judge, select, support, value, evaluate
  • Creating: can the student create new product or point of view? – assemble, construct, create, design, develop, formulate, write.

Læg mærke til at de to øverste niveauer (evaluating og creating) er byttet om i forhold til den gamle version.

Henvisninger[redigér | redigér wikikode]

  1. Benjamin Bloom et al (1956). Taxonomy of Educational Objectives: The Classification of Educational Goals. New York: McKay. 
  2. Lorin Anderson & D. Krathwohl (2001). A taxonomy for learning, teaching, and assessing: a revision of Bloom’s taxonomy of educational objectives. New York, NY: Addison Wesley Longman, Inc.. 

Generelle[redigér | redigér wikikode]

  • Taxonomy of Educational Objectives: The Classification of Educational Goals, B. S. Bloom (Ed.) David McKay Company, Inc. 1956.
  • Ledelse og uddannelse – Grundbog, Forsvarskommandoen 1998.